Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Lenssæde og storgods


Mod slutningen af middelalderen mistede Kalø sin militære betydning ligesom andre af landets gamle borge.
Kaløs rolle blev nu mere som et slot eller storgods med lensadministration og talrige bøndergårde under sig. En lensmand, udnævnt af kongen, havde ansvaret for Kalø og lenets administration.

Administrationen foregik fra Skriverstuen, hvor også lenets dokumenter opbevaredes. En af lensmandens vigtige opgaver var inddrivelse af skatter og afgifter. En stor del af disse blev betalt i naturalier af forskellig slags. Mange af de opkrævede skatter og afgifter blev sejlet videre til den kongelige husholdning i København og andre steder. Resten blev brugt på slottet med dets skriverkarle, besætning og den store husholdning, der i Kaløs storhedstid skulle til for at drive stedet.

Det var lensmandens ansvar at sørge for slottets vedligeholdelse. Ved hver ny lensmand blev der foretaget en synsforretning, hvor slottets tilstand og inventar blev gennemgået og beskrevet. Der er bevaret beskrivelser fra seks synsforretninger fra årene mellem 1563 og 1647. Der er ikke tale om nogen systematisk gennemgang af bygningerne, og forhold som rumindretning, antal etager m.v. kendes derfor kun for nogle af bygningerne. Dertil kommer, at beskrivelserne kun gælder for de sidste hundrede år, Kalø var i brug. Alligevel kan beskrivelserne med en vis ret føres længere tilbage i tid, da Kaløs vigtigste bygninger ikke synes at have ændret sig væsentligt.

Slottet tjente også som fængsel for rigets betydningsfulde fanger. Den mest betydningsfulde fange på Kalø var Gustav Vasa, der senere i 1521 blev svensk konge.

Den danske konge, Christian II, havde i strid med alle aftaler ladet Gustav Vasa tage til fange i forbindelse med et møde. Christian II overdrog ham i lensmanden på Kalø, Erik Banners varetægt. Her blev han holdt som fange under relativt frie forhold, indtil det lykkedes ham at stikke af forklædt som studedriver.

Erik Banner satte efter Gustav Vasa og sporede ham til Lybæk. Her ville bystyret imidlertid ikke udlevere Gustav Vasa, så Erik Banner måtte vende tilbage til Kalø med uforrettet sag. Det kostede lensmanden en "erstatning" på 1600 gylden til Christian II, fordi fangen var stukket af.


Gustav Vasa. Stik efter samtidigt maleri.

Hekseprocesser
Som sæde for den lokale retskreds fandt et par af 1600-tallets hekseprocesser sted på Kalø. Og her blev en præst, Søren Quist fra Vejlby, i 1626 dømt og henrettet for et mord. På grund af mange rygter om justitsmord blev sagen senere taget op igen af en ny lensmand på Kalø. Sagens rette sammenhæng kom nu frem, og det viste sig, at en af underlensmændene havde bestukket vidnerne til falsk vidnesbyrd mod Søren Quist.


à Læs videre: Forfald og nedrivning

ß Tilbage til indhold