Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Kilen, Resenborg og Hornet

Landskabet omkring Kilen, Resenborg og Hornet er især formet ved afsmeltningen af isen i slutningen af den sidste istid. Siden har der været mennesker i området helt tilbage fra oldtiden. Kilen blev afskåret fra Limfjorden i 1856, da der blev bygget en vejdæmning ind over fjordarmen. I dag er det et fredet naturområde.

Resenborg Plantage. Foto: Lars Gundersen

Geologi

Kilen, Resenborg og Hornet ligger lige på kanten af hovedopholdslinjen fra den seneste istid – Weichsel-istiden. Hovedopholdslinjen er det område, hvor isbræmmen gennem en længere periode lå relativt stille i en linje fra Bovbjerg over Hald til Padborg i Jylland. Randen af isen lå omtrent, hvor Kjærgaard Mølle ligger i dag. 
Kilen er bunden af en såkaldt tunneldal, der hovedsageligt er formet af smeltevandsstrømme under isen. Vandet førte store mængder sand og grus med sig, som blev aflejret på Klosterhedesletten. Oven for Kilens skrænter har isen aflejret morænejorden i et lavt kuperet landskab.

Oldtid

Helt tilbage til stenalderen har området omkring Kilen været beboet og befærdet af mennesker. På markerne er der blandt andet fundet mange redskaber fra stenalderen. 
Der er desuden fundet en 5.300 år gammel samlingsplads for bondestenalderens mennesker. Pladsen blev brugt til kultiske handlinger, når de lagde deres døde i graven. 
Et andet sted er der ca. 2.000 år gamle digevoldninger – lave brede volde, der var markskel i jernalderen.
Gennem området er der spor efter stenalderens færdselsvej – kaldet oldtidsvejen. Vejen følger israndslinjen fra Bovbjerg til Viborg. Langs med vejen ligger en stor mængde gravhøje.

Vikinger i Kilen

Der er nogen diskussion om, hvor vikingerne samlede deres flåde, når de skulle på togt mod England. En af teorierne lyder, at Knud den Hellige i 1085 samlede en flåde i Kilen. Det er dog noget usikkert, da vikingeskibene i så fald skulle sejle over det lave vand ved Kilens indsnævring – som også blev brugt til vadested.

Kilen bliver en sø

I 1856 blev der bygget en vejdæmning ved Kilens indsnævring. Det betød, at Kilen gik fra at være en fjordarm i direkte forbindelse med Limfjorden til at være en brakvandssø. 
Vandet i Kilen kan reguleres med en sluse i dæmningen. Tidligere var slusen stort set kun åben ved lavvande, men i de senere år har den også været åben ved mindre højvande, hvorved vandudskiftningen og vandets saltindhold er øget. Det har formindsket problemerne med dansemyg og højt næringsindhold i det delvist ferske vand i vest enden af Kilen.

Resenborg Plantage

I 1903 blev et 25 hektar stort område ned mod Kilen opkøbt og tilplantet af Konsul Schou. Konsulen fik plantet mange løvtræer i området, og derfor minder Resenborg Plantage med sin gode jordbund, skrånende terræn og store løvtræer mere om en skov i den østlige del af Danmark end en jysk plantage.

Naturen i højsædet

I 1952 blev det besluttet, at det rige fugleliv omkring Kilen skulle beskyttes. Kilen blev derfor udlagt til fuglereservat, og det blev forbudt at jage og samle æg i området. For at øge beskyttelsen af området blev 584 hektar af arealerne omkring Kilen fredet i 1980. Området har i dag stor betydning som rasteplads for svømmefugle i træktiden – også om vinteren, hvor der lejlighedsvis kan opleves tusindvis af fugle.
Fredningen af området har samtidig betydet, at offentligheden har adgang til det naturskønne og kuperede terræn.


Mere om Kilen, Resenborg og Hornet:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Praktisk