Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Klitplantagerne ved Vandet Sø

Der har været mennesker i området omkring Vandet Sø i mange hundrede år. Massevis af gravhøje, som du stadig kan se, vidner om, at området var meget livligt i bronzealderen. I nyere tid var det adelen på de store herregårde, der beboede området. Og i vor tid, er det moderne aktive mennesker, der kommer i klitplantagerne for at nyde naturen, cykle en tur eller gå en runde på golfbanen.

Naturstyrelsen Søholt. Foto: Lars Gundersen

65 millioner år siden - Danientiden

For 65 millioner år siden var det meste af Thy havbund i et kæmpe hav, som dækkede Danmark og store dele af det øvrige Europa. Kyststrækningen løb nord for det areal, hvor Skagen ligger i dag. Perioden kaldes for Danien, opkaldt efter Dania, Danmark. Det var den franske geolog E. Desor, der gav den ubeskrevne periode navn, da han i 1847 fandt en række fossiler fra Danmark og Frankrig. Havdybden var dengang lavere end i tidligere tider, klimaet var lige så lunt og dejligt som i Middelhavslandene i dag, og havstrømmene førte næringsstoffer fra det skandinaviske grundfjeld ned langs kysten. Noget af den rav, som vi finder langs Vesterhavet i dag, stammer helt tilbage fra denne tid. Rav er forstenet harpiks fra nåleskove.

12.000-17.000 år siden - seneste istid

Under istiden holdt isen fast på vandet, og der var så lavvandet, at Jylland var landfast med de britiske øer. Men da isen begyndte at smelte i slutningen af den seneste istid for ca. 12.000-17.000 år siden, steg vandstanden, og landet hævede sig, fordi det blev lettet for isens tryk. Det skridende isdække efterlod landskabet med store fladkuplede bakker i det meste af Thy, Hanherred og Vendsyssel. Den smeltende is fik vandstanden til at stige så meget, at dele af landet blev dækket af et ishav, der siden fik navnet Yoldiahavet.

Mellem istid og stenalder

Vandene steg og faldt, og derfor var der i tiden mellem istid og stenalder perioder, hvor Jylland var landfast med Skåne. De store flader af hævet havbund, der siden stenalderen er hævet op over havniveau, kan du se mange steder i Thy. Ligeså kan du fornemme, at istidens gletsjere har formet det kuperede morænelandskab. Og grænsen mellem de to fænomener - hævet havbund fra stenalderen og istidens morænelandskab - markeres de fleste steder i Thy af en stejl kystskrænt.

7.000-8.000 år siden - stenalderen

Store dele af Thy var dækket af det såkaldte Litorinahav, også kaldet Stenalderhavet, som strakte sig helt ind i Limfjorden. Thy var altså et øhav i stenalderen. Der hvor klitheden er i dag, var der dengang havbund. Du kan se de oprindelige kystlinjer som meget stejle skrænter flere steder gennem klitplantagerne fra Lodbjerg i syd til Hanstholm i nord.

Klitplantagerne ved Vandet Sø ligger på begge landskabstyper, dels i klitlandskab på hævet havbund fra stenalderen og dels i klitlandskab på morænelandskab fra istiden. Både morænen og den hævede havbund er overføget af meget store mængder flyvesand.

Helt op i Jernalderen og flere gange siden var der naturlig forbindelse mellem Limfjorden og Skagerrak. I Nordjylland steg vandstanden over flere hundrede år, så til sidst kun de højere liggende områder som for eksempel Hanstholm blev tilbage og dannede det nordjyske ørige. Andre højtliggende områder var Bulbjerg (LINK TIL BULBJERG) og Svinkløv.

Landhævningen fortsatte over flere hundrede år, og dele af havbunden blev til fladt land, da havet trak sig tilbage. Det nuværende flade land er stærkt præget af den sandflugt, som navnligt i middelalderen og århundrederne derefter dannede store vandreklitter og lagde marker og gårde øde på egnen.   

1800 f. k. - Bronzealderen

Før egnen blev plaget af sandflugten, så landskabet markant anderledes ud og var ikke så uvejsomt og uvelkomment sted at leve. Mange gravhøje vidner da også om, at der i oldtiden var masser af liv og mennesker i området ved Vandet Sø. Det mest omfattende byggeri af høje skete i ældre bronzealder – cirka 1800 år før Kristus. Dengang blev tusindvis af gravhøje opført til de døde. Særligt mænd fik en høj og blev lagt her med smykker og våben. Men også kvinder og børn har været begravet i høje.

Gravhøjene Svalhøje, som ligger øst for Nystrupvej, giver et godt indtryk af, hvordan man anlagde høje i grupper. Du kan se nogle af de meget velbevarede, og nogle undersøgelser tyder på, at der under sandet er endnu flere fund at gøre. Blandt andet mener man, at der både er stensætninger og stenkister. Mange gravhøje er blevet sløjfet gennem tiden, og en del er jævnet med jorden af landbrugsmaskiner.

500 f.k.-800 e.k - Jernalderen

Man har gennem en årrække fundet adskillige mønter og smykker, spænder etc. af ædelmetaller, som peger på, at der har været en handelsplads mellem Øster Vandet og Vester Vandet på overgangen mellem jernalder og middelalder. 

1360 – Adel på herregården Nebel

I middelalderen lå den store herregård Nebel i den nuværende Vilsbøl Plantage mellem Vandet Sø og Nors Sø. Dengang lå både Nebel – og herregården Nystrup - langt mod vest og var begge store og rige gårde. De fik imidlertid en rædsom skæbne. For da sandflugten satte ind, føg sandet ind over gårdenes jorder, som blev ødelagt. Ad flere omgange blev gårdene derfor – med århundredes mellemrum – flyttet ind i landet mod øst, væk fra det allestedsværende sand.

Herregården Nebel, der i mange år var i adeligt eje, lå frem til 1600-tallet der, hvor Nebelstenen i dag står i Vilsbøl Plantage. I 1632 blev gården – som det også skete for Nystrup – revet ned og flyttet længere ind i landet mod øst til det sted, hvor Nebelhus ligger i dag. I 1892 brændte Nebel og måtte derefter flyttes og endnu engang opføres på ny. Den sidste Nebelgård lå på Nebelgårdsvej og blev nedrevet i 2010.

Omkring år 1900 overtog staten hovedparten af herregårdenes sandede jorder, som siden er blevet beplantet og blevet til dele af Nystrup, Vilsbøl og Vandet klitplantager.

1443 – Herregården Nystrup plages af sandflugt

Herregården Nystrup er kendt helt tilbage til 1443. Gården lå dengang langt mod vest, helt ude mod kysten, mener man. Siden blev den flyttet mindst tre gange mod øst, fordi sandflugten ødelagde jorderne. Gården hørte ikke til blandt de største i Thy, men dog omfattede ejendommen anselige jordarealer.

I 250 år boede adelsfamilier på Nystrup. De var lavadel og har derfor ikke siden fået en stor rolle i historiebøgerne. Men i datidens Thy, hvor almindelige mennesker ofte kæmpede bravt for at få brød på bordet, tiltrak de rige familier sig nu alligevel stor opmærksomhed. Overleveringer fra dengang fortæller, at adelen fra egnens herregårde, deriblandt Nystrup, til tider mødte op ved Vang Kirke med ikke færre end syv smukke kareter med endnu flere og lige så smukke fruer og frøkener i deres fineste stadstøj.

I næsten 300 år lå herregården Nystrup ved den vestlige ende af Ministervej. Her kan du stadig se tydelige rester af gårdanlægget. Herregårdens første ejer var Henrik Blik, som havde drabelige afhuggede enhjørninger i sit våben, og som sagdes at have lånt bispen af Børglum en del penge. Efter Bliks død mener man, at det var Jes Kalf – en af Børglumbispens lensmænd eller tjenere, som overtog Nystrup. Siden blev Kalf dræbt af herremanden af Aagårds mænd. Mændene flygtede til Norge for at undgå at blive retsforfulgt, og historien lyder, at danskerne gjorde sig lystige ved at fortælle historier om, at de havde dræbt en kalv i Danmark.

I Thy mener man, at Nystrup efter ’kalvens’ død igen overgik til Blik-slægten.  

Omkring år 1700 var det den danske konge, som ejede herregården Nystrup. Du kan se, at de enkelte områder her stadig bærer kongelige stednavne som Kronens Hede og Kongens Kilder.

Fra 1450 – Sandflugten sætter ind i Thy

Der har været flere perioder med sandflugt langs Jyllands vestkyst. Den seneste sandflugtsperiode fandt sted fra omkring 1450 til 1800. Problemet med sandets flugt var blandt andet skabt gennem et samspil mellem landet, der hævede sig fra Stenalderhavets bund, de aflejringer af sand, som havet havde sat, datidens kolde klima, som kaldes ’Den lille Istid’ – og så den stride og dominerende vestenvind. Man mener også, at mennesker fra klitområderne selv var med til at forværre sandflugten. De høstede klitgræsserne og lyng til vinterfoder og lod får og kreaturer græsse i klitterne resten af året. Til brændsel gravede man fladtørv på klithederne. Flere love og forordninger slog gennem tiderne fast, at planterne i klitterne skulle blive, hvor de var, så de kunne udføre deres eneste opgave: at holde på sandet. Men i lange tider fortsatte folk som hidtil – ditto gjorde sandet i sin flugt ind i landet.

Thy var det sted i landet, hvor sandflugten hærgede mest. Mange steder jog den folk fra hus og hjem.

1539 – Kongen vil hjælpe thyboerne

Den danske konge udstedte i 1539 bestemmelser til bekæmpelse af sandflugten. Nu måtte der gøres noget for de mennesker langs Vestkysten, som døjede med sandet.

1640 – kamp om ål

Fiskebestanden i Vandet og Nors Søer var også i 1600-årene god, og især ålefiskeriet havde stor betydning for fiskerne i området. En historie fra 1640 fortæller, at en fæster og møller under herregården Nebel blev dømt fredløs, fordi han havde dræbt sin nabo i en strid om ruser. 

1665 – gang i skudehandlerne

Skudehandlerne i Klitmøller søger i 1665 tilladelse fra kongen til at fortsætte med den handel, som de har bedrevet "siden Arilds tid". Denne ansøgning er det første danske skriftlige vidnesbyrd, der findes om denne helt særlige form for handel, der dengang fandt sted mellem nordmænd og danskere. Den foregik fra lokalbyggede fladbundede skibe, der kunne trækkes op på strandene, og da afstanden til Norge fra Danmark var kortest netop ved Klitmøller, var det her, den største handel foregik.

Når skudehandlerne i 1665 ansøgte om kongelig tilladelse til ’at fortsætte’, skyldtes det, at skudehandelen typisk fandt sted uden for byerne og uden for myndighedernes opsyn. Derfor unddrog de sig ofte både skat og told, og derfor foretrak landmændene formentlig at sælge deres korn og ved kysten i stedet for i købstaden. De var handelsfolkene i Thisted noget knotne over. De havde derfor sendt besked til kongen om skudehandlen i håb om, at han ville begynde at inddrive skatter og told også fra skudehandlerne.

Skudehandlerne fortsatte imidlertid ufortrødent helt frem til 1825, hvor der blev skabt passage i Agger Tange og skibene kunne sejle direkte fra Vesterhavet ind i Limfjorden. Siden hen blev jernbanerne anlagt, og det blev mere praktisk at transportere vare med tog til større havne og derfra fragte dem med store lastskibe til udlandet.

1700-tallet – kongen ejer Nystrup

Navnet Kronens Hede kommer sikkert af, at Nystrup med omliggende jorder i 1700-tallet var ejet af kronen og udlagt som ryttergods. Deraf også stednavnet “Kongens Kilder”.

1792 – lov om bekæmpelse af sandflugt

Trods kongens bestemmelse fra 1539 kom en egentlig sandflugtslov først i 1792. Den bestemte blandt andet bestemt, at alle klitsognes og tilgrænsende sognes beboere havde pligt til at deltage i sanddæmpningsarbejdet uden vederlag. Thy var så hårdt ramt af sandflugten, at alle sogne måtte bidrage. Det betød, at lokale bønder nu havde pligt til – uden løn – at arbejde for staten. De skulle blandt andet så og plante hjælme. Samtidig blev det forbudt at lade dyr græsse i klitterne, og sandflugten blev dermed begrænset. Der bliver stadig arbejdet med at holde på sandet langs kysten, i dag dog uden at tvangsforpligte bønderne, da det nu er en ren offentlig opgave.

Læs mere om opgaven og klitsyn

1883 – klitplantagerne bliver anlagt

Klitplantagerne Vilsbøl, Nystrup og Vandet, blev grundlagt fra 1883 og frem til århundredeskiftet. De er senere udvidet ved yderligere jordkøb i perioden 1930-50.

1970’erne – store fredninger

Siden Naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været et centralt værktøj til at beskytte naturen. Loven er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af flora og fauna. Fredning af et stykke natur er en effektiv måde at beskytte dyr, planter og landskab på. Desuden kan en fredning være med til at sikre folk adgang til det fredede område.

I 1960’erne og 1970’erne blev der nedsat en række såkaldte fredningsudvalg rundt om i landet. Udvalgene, som bestod af statslige regionale repræsentanter, af kommunale repræsentanter og af interesseorganisationer, udviklede de allerførste skitser til landets store fredningsplanlægning.

I 1973 blev fredningsområdet lagt ind under et nyt ministerium, Miljøministeriet, og to år senere i 1975 blev en helt ny styrelse søsat: Fredningsstyrelsen. I 1987 blev styrelsen slået sammen med Skov- og Naturstyrelsen, og det ægteskab signalerede en sammenhæng mellem naturbeskyttelse og forvaltning af statens skove og naturområder.  

Cirka fem procent af Danmarks landareal er fredet.

1967 – fiskerne flytter til Hanstholm

Man indviede den store nye havn i Hanstholm. Det betød, at hele fiskerflåden fra Klitmøller sejlede nord på til Hanstholm og har siden holdt til der.

1970’erne – krondyr udsættes i Thy

I de sene 1970’ere satte man enkelte krondyr ud i naturen i Thy og Hanherred, og de er siden blevet til store flokke på op mod 1000 dyr.

1980’erne – surferne flytter til Klitmøller

I 1980’erne opdager surfere, at der omkring Klitmøller – og på kysten nord og syd for – er nogle helt særlige vindforhold, som gør, at surferne kan få fantastiske oplevelser på vandet. Vindforholdene minder om vindforholdene på surfernes paradis, og derfor får stedet på Jyllands skulde navnet ’Cold Hawaii’.

Ud for kysten syd for pynten Ørhage er to rev, som er årsagen til, at der her dannes store bølger, som er gode for både wave-, wind-, kite- og stand up padlesurfere.

I de tidligere 1990’ere slog de første danske surfere sig ned i byen og var pionerer, der grundlagde det, der siden er blevet en surferkoloni, og som har skabt nyt liv til Klitmøller.

Surfere fra hele Europa valfarter til Klitmøllers bølger, og hver år bliver der holdt en lang række stævner, og siden 2010 også den internationale surfkonkurrence Cold Hawaii PWA World Cup, hvor verdens 32 bedste surfere kæmper mod hinanden. I 2013 blev Kronprins Frederik protektor for Cup’en.

1998-2004 – Klitheder får Natura 2000-status

En række områder i Danmark blev udpeget til Natura 2000-område, som er en europæisk status som naturområde med særlige krav til beskyttelse af fugle, dyr og planter. Vilsbøl Plantage, de store søer og Vangså Klithede er udpeget til Natura 2000-område. Læs mere om Natura 2000 her: LINK TIL NATURA2000

2008 – Nationalpark Thy åbner

Danmarks første nationalpark blev en realitet. Til at slå dørene op til denne vildmark, som Nationalpark Thy også bliver kaldt, kom daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den 22. august 2008.

Her bydes på vidtstrakte og åbne klitheder, masser af krondyr, smukke og rene søer og fugle i tusindvis. Alt sammen akkompagneret af det vilde Vesterhav mod vest og agerbrugsland og fjord mod øst.  Fra Hanstholm Fyr i nord til Agger Tange i syd er der omtrent 55 km særpræget natur at gå på opdagelse i. 10 km ind i landet strækker nationalparken sig, så et område på i alt 244 km2 udgør Danmarks første nationalpark.

Vandet Sø. Foto: Lars Gundersen


Mere om Klitplantagerne ved Vandet Sø:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Praktisk