Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Klosterheden

Dyr

Skovskade i Klosterheden. Foto: Lars Gundersen

Pattedyr

I Klosterheden Plantage finder du Danmarks største bestand af bævere. 18 individer blev i 1999 sat ud i plantagen og har siden formeret sig til en bestand på knap 200 dyr. Bæverne bygger dæmninger og ændrer dermed landskabet, så det passer bedre til dem selv. Men det anderledes landskab giver også nye og bedre levevilkår til andre dyrearter. Da bæverne blev sat ud, levede der for eksempel kun en enkelt flagermusart i Klosterheden. I dag kan man finde fire forskellige arter.

Klosterheden Plantage lægger også jord til en af Danmarks største bestande af kronvildt. Er du heldig, kan du se eksemplarer af Danmarks tre største rovdyr – grævling, ræv og odder – i plantagen. Du finder også rådyr og dådyr i skovene.

Flere steder i skoven får Naturstyrelsen hjælp fra en række firbenede naturplejere. Det er en særlig kvægrace – ”skovracen” – der er avlet frem af to danske malkeracer og ni kødkvægracer. Kvæget er fredeligt, hårdført og skabt til at pleje naturen året rundt.

Læs mere om græsning og naturpleje


Planter

Træer

Træerne i Klosterheden Plantage indgår i Naturstyrelsens tømmerproduktion, men der bliver stadig taget hensyn til landskabet, flora og fauna, kulturhistoriske levn og muligheder for friluftsliv. Gennem de senere år er plantagen blevet dyrket naturnært, hvilket giver blandingsskov med flere træarter i forskellige aldre på samme areal. På en tur i plantagen vil du for eksempel kunne støde på rødgran, ædelgran, skovfyr, bøg, eg, birk, røn, pil og hyld. På en tur i Klosterheden Plantage kan du opleve, hvad fagfolkene kalder ’fleretagerede skove’, der er skov, der minder om de skandinaviske naturskove. En fleretageret skov kan for eksempel bestå at høje ædelgraner og i lysningerne mellem de store stammer kan vokse forskellige løvtræer, mens der i skovbunden vokser buske og urter.

Læs mere om træer i artsleksikonet

Svampe

Klosterheden Plantage har en varieret svampeflora med masser af spiselige svampe – kantareller, tragtkantareller, indigo rørhat og Karl Johan-svampe. Læs mere om svampesamling under ’Aktiviteter’. (link til aktiviteter)

Derudover kan du finde giftige svampe som rød og snehvid fluesvamp.

Læs mere om svampene i artsleksikonet

Fugle og fisk

Plantagens varierede natur giver mange forskellige dyrearter gode livsbetingelser. Hele året kan du opleve en af nåleskovens karakterfugle korsnæb. Om vinteren kan du se den store tornskade og vandstæren, og i maj og juni kan du på hederne og lysningerne i skoven opleve natravnen. De seneste år har ravnens karakteristiske skrig også kunnet høres over plantagen. Om sommeren kan du se isfugl, rødrygget tornskade, bjergvipstjert og fiskeørn. Selv om der er langt til vand, foretrækker den sidste stilheden og roen i Klosterheden Plantage.

Fiskebestanden i Klosterheden Plantage tæller blandt andet gedde, ørred og skaller. På grund af bæverens dæmninger har fiskene dog ikke optimale forhold. I vandet kan du også finde noget, der ligner en lille ål. Men ikke er det. Bæklampretten – også kaldet niøjen – tilhører dyregruppen rundmunde, der er kendetegnet ved bl.a. at have en rund sugemund, som vi kender det fra iglen. På grund af Klosterhedens gode vandkvalitet trives niøjen i plantagens søer og vandløb.

Læs mere om dyr i artsleksikonet

Insekter/biller

Især i vinterhalvåret, hvor de fleste ellers ikke kigger efter insekter, kan man finde den sjældne trehornede skarnbasse i Klosterheden Plantage.

Den trehornede skarnbasse er mellem 14-22 mm. lang, og er blanksort på både over- og undersiden. Dækvingerne er kraftigt længdestribede. Billen har fået sit navn efter hannens tre fremadrettede horn.

Klosterheden har en af landets største bestande af kronvildt og råvildt, hvilket er med til at give billen gode levevilkår. Den lever nemlig i og af gødning fra hjorte, får og harer.

Læs mere om den trehornede skarnbasse


Gul iris. Foto: Lars Gundersen

Planterne i skovbunden

Plantevæksten i Klosterheden Plantage er domineret af de almindelige hedeplanter som lyng og revling. Enkelte steder i skoven vokser mere sjældne planter som f.eks. linnæa, skælrod og den urgamle sporeplante, ulvefod. På hederne findes enkelte steder klokke-ensian og de fredede gøgeurter.

Klokke-ensian er en klokkeblomstlignende plante, der fungerer som foderplante for dagsommerfuglen ensianblåfugl, som lægger sine æg enkeltvis på blomsterne. Når æggene klækkes, borer larven sig ind i blomsten. I september måned forlader larven blomsten, hvorefter den bliver opfostret i en myretue. Her opfører larven sig som en rigtig gøgeunge og spiser alt, hvad myrerne giver den. Larven bliver til en sommerfugl i myretuen, hvorefter den skal kæmpe sig op gennem boet for at undgå at blive spist af myrerne, der nu har opdaget deres fejltagelse.

Læs mere om klokke-ensian på fugleognatur.dk

Hvor hederne er afgræssede, gror den efterhånden ret sjældne guldblomme, og i ådalene findes store arealer med krat af pors, der er mest kendt for sin anvendelse til fremstilling af kryddersnaps. I lavninger med tørvemos gror nogle steder tranebær og den kødædende soldug. Nær siderne af ådalene ved foden af skrænterne er der ofte små kildevæld med koldt vand, hvor der findes benbræk. Den har sit navn, fordi man tidligere troede, at den var skyld i, at græssende kreaturer kom til skade.

Læs mere om benbræk på danmarksflora.dk

Læs mere om planter i artsleksikonet