Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Bævere

Bæver

I 1999 fik Klosterheden Plantage nye indbyggere: Seks bæverfamilier. I dag har de 18 dyr formeret sig, så der nu lever små 200 individer i og omkring Klosterhedens søer og vandløb.

Indtil for 2.500 år siden levede bæverne naturligt i Danmark, men jagt udryddede dem i landet. I resten af Europa var situationen ikke meget bedre, og for godt 100 år siden var der kun 700 bævere tilbage fordelt på hele kontinentet. I dag er dyret totalfredet, hvilket har betydet, at den europæiske bestand er oppe på over 1.000.000 bævere.

Vil du opleve bæverne på egen hånd, kan du starte turen ved Møllesøen, hvorefter du skal gå cirka 1,5 kilometer mod sydvest langs Flynder Å. Her kan du finde bæverfældede træer, ædepladser, hytter og dæmninger. I slugterne ved Øvejen/Gl. Landevej og ved Depotsøen/Vilhelmsborgvej kan du også finde bæverne. Dyrene er i øvrigt mest aktive i morgen- og aftentimerne.

Naturstyrelsen arrangerer bæverture.

Læs mere om turene 

Læs mere om bæverne i Klosterheden 

2. Møllesøen

Møllesøen. Foto: Lars Gundersen

Møllesøen er en af Klosterhedens små perler med masser af dyreliv og gode muligheder for at betragte dyrene på afstand.

Som navnet antyder, lå her i gamle dage en vandmølle. Historien lyder:

På den dårlige hedejord syd for Fabjerg, lå en lille landsby Sønderby. Byen levede af kornbrug, og bønderne havde derfor deres egen mølle.

Møllen kan dateres tilbage til 1420, og den kværnede korn frem til 1889, hvor den brændte ned. Da dæmningen ved søen samtidig brød sammen, solgte ejeren møllen til staten, der var i gang med at etablere Klosterheden Plantage.

Ved købet blev det fastslået, at staten måtte dæmme søen op igen – skulle der være behov for det. I første omgang ville staten udnytte søbunden gødningsstoffer, hvorfor den tidligere sø blev udlagt til landbrugsjord. Senere stoppede dyrkningen, og i 1977 gendannede statsskovdistriktet søen, hvilket førte til klager over oversvømmelser fra lokale lodsejere. Fredningsnævnet vurderede dog i 1984, at opdæmningen af Møllesøen var så vigtig, at søen og de tilstødende slugter – et areal på 17 hektar – blev fredet.

I dag huser Møllesøen et varieret dyreliv. Mest interessant er nok bæveren, men også vandstæren holder til ved Møllesøen.

Ved søen er opstillet bænke og borde til besøgende. Der er også bålpladser med gratis brænde.

Se Dansk Ornitologisk Forenings film om vandstæren på Youtube

Hør vandstæren synge på fuglestemmer.dk

3. Fladhøj

Udsigt til Fladhøj fra fugletårn. Foto: Lars Gundersen

I Klosterheden Plantage finder du adskillige fortidsminder i form af store bronzealderhøje og mindre høje fra stenalderen. Næsten midt i plantagen – mellem Tårnvej og Buldremosevej – ligger den 3.500 år gamle Fladhøj. Som navnet antyder, er Fladhøj ikke en normal kuplet høj. Højen er flad på toppen, fordi bronzealderfolkene brugte den til særlige aktiviteter – måske som en del af en gravkult eller andre religiøse ceremonier.

Ved jordoverfladen har Fladhøj en diameter på godt 40 meter, den er mellem 2,5 og 3 meter høj og har et rumfang på ca. 3.000 m3. Høje som Fladhøj er ikke almindelige i Danmark. Et andet eksempel er den store Bredhøj, der er en af Døeshøjene vest for Holstebro.

Fladhøj ligger midt i plantagens store hedeareal. Oprindeligt var hedearealet tilplantet med træer, men efter en brand i 1968, hvor 200 hektar skov brændte på en vindstille dag, blev heden genskabt. Ilden blev i øvrigt slukket af et voldsomt tordenskyl, der opstod på grund af varmudviklingen fra branden.

4. Rom Flyveplads

Fire km syd for Lemvig finder du Rom Flyveplads. Efter tysken havde indtaget Danmark i 1940, begyndte de straks at befæste Vestjylland – blandt andet med bunkers ved Vestkysten. Som en del af beskyttelsen mod De Allierede eksproprierede Værnemagten 600 hektar af Klosterheden, og i 1941 stod Rom Flyveplads færdig.

Flyvepladsen fungerede som reserveflyveplads for Karup Flyveplads, og med de tomotorers jagerfly, Messerschmitt BF 110, som primære våben kunne Værnemagten beskytte den tyske kysttrafik og bekæmpe De Allieredes overflyvninger af Vestjylland.

Da 2. Verdenskrig var overstået, modtog Danmark mange flygtninge fra Tyskland. En del af flygtningene blev indkvarteret på Rom Flyveplads, der frem til 1948 fungerede som flygtningelejr. På sit højeste boede 9.000 mennesker i lejren.

I dag er flyvepladsen ejet af Lemvig Kommune, og den er siden 1969 blevet administreret af Lemvig Svæveflyklub. Det er stadig muligt at se de gamle betonlandingsbaner og resterne efter tyskernes bunkers.

Rom Flyveplads bliver i dag brugt til offentlige friluftsarrangementer – for eksempel det årlige Lemvig Marked og Dyrskue med over 10.000 besøgende.

I sommerhalvåret er det muligt at købe sig til rundflyvninger med udgangspunkt fra Rom Flyveplads.

Læs mere om rundflyvninger på billund-rundflyvning.dk

Læs mere om Lemvig på lemvig.com

5. Hospitalsbunkeren

Ved Rom Flyveplads ligger en hospitalsbunker fra 2. Verdenskrig. Bunkeren blev bygget af danske entreprenører for den tyske værnemagt, og med sine 21 rum og et grundareal på 22,2 x 12,8 meter er bunkeren flyvepladsens største. Entreprenørerne brugte 1515 mbeton til opførelsen. I omfang svarer det til 1.500.000 liter mælk.

Hospitalet stod færdig i 1943, og planen var, at det skulle bruges i forbindelse med egentlige kamphandlinger. Af samme grund kom det aldrig i brug. Foran bunkeren kan du se en lille udstilling om Rom Flyveplads 1940-45.

6. Bunkers

Området omkring Rom Flyveplads er fyldt med bunkers og andre former for tyske forsvarsværker fra 2. Verdenskrig.

7. Rishøje

I den vestlige del af Klosterheden ligger Rishøje, der er en større samling af høje, beliggende i granbevoksningen omkring Rishøje Brandlinje. I umiddelbar tilknytning til højene ligger en naturlejrplads.

Læs mere om reservering af lejrpladsen

8. Anglands Høj

Den enlige bronzealderhøj, Anglandshøj, i Klosterhedens sydøstlige hjørne bliver ifølge sagnene sat i forbindelse med Rammedige, et fredet forsvarsanlæg, formentlig fra jernalderen, der ligger 12 km syd for Lemvig.

Ifølge folkloren skulle en engelsk styrke have angrebet de danske stammer i Vestjylland. De to styrker bragede sammen ved Rammedige, hvor englænderne tilføjede danskerne alvorlige tab. Danskerne flygtede, men englænderne fulgte efter. Ved Anglands Mose øst for Anglands Høj stod de to styrker igen foran hinanden. Men krigslykken var vendt for englænderne. Danskerne tildelte dem et sviende nederlag, hvor alle engelske tropper blev udslettet. Skoven og markerne øst for Anglands Høj udgør i dag resterne af mosen. Man siger, at de små jordforhøjninger i området er englændernes grave.

Læs mere om Rammedige på kulturarv.dk

9. Kjærgaard Mølle

Ved Bredkær Bæk i det nordøstlige hjørne af Klosterheden Plantage ligger vandmøllen Kjærgaard Mølle. Møllen tilhørte frem til 1547 nonneklostret Stubber Kloster ved Stubbergård Sø (der ligger omkring 20 km sydøst for Struer), der ejede syv vandmøller i området. Senere overtog lokale bønder møllen, der var så vigtig for samfundet, at bønder kom helt fra Thyholm for at få malet deres korn.

I oktober 1977 stiftede Lemvig, Thyborøn-Harboøre og Struer kommuner samt Nr. Nissum Seminarium og det daværende Klosterheden Statsskovdistrikt en naturskole ved den gamle mølle Naturskolelederen bor i møllens gamle stuehus, hvorfor det ikke er muligt at se stuehuset indefra.

Læs mere om Naturskolen Kjærgaard Mølle

10. Struer

Tæt ved Klosterheden ligger købstaden Struer. På verdensplan er Struer først og fremmest kendt for elektronikvirksomheden Bang & Olufsen, der siden 1925 har produceret eksklusivt hi-fi-udstyr til kunder verden over. Også mindre foretagender har placeret Struer på verdenskortet. For eksempel har Struer Kajak siden 1947 håndbygget trækajakker til toptunede elitekajakroere og ivrige motionister. To kajakroere fra Struer Kajakklub har vundet medaljer ved De Olympiske Lege – Frederik Kobberup vandt guld i enerkajak over 1.000 meter i 1948, mens Arne Høyer tog bronzen på 4x500 meter stafet ved 1960-legene i Rom. Begge roede i både bygget i Struer. Naturligvis. Fabrikken er åben for besøgende.

Ud over sport og hi-fi byder Struer på masser af kultur – ikke mindst på Struer Museum, der ligger i digterens Johannes Buchholtz’ gamle hjem i Søndergade. Tæt ved gågaden ligger byens havne. En gåtur på lystbådehavnen indbyder til en svalende is, mens industrihavnens beton og fabrikker emmer af arbejderkultur og nostalgi.

Læs mere om Bang & Olufsen på bang-olufsen.com

Læs mere om Struer Kajak på struerkajak.com

Læs mere om Struer på visitnordvestjylland.dk

11. Lemvig

Nordvest for Klosterheden Plantage ligger Lemvig med fødderne solidt placeret i Limfjordens vandkant. Byen ligger i en af istidens smeltevandsdale, som også kan ses inde i selve plantagen.

Lemvig kan føre sin historie tilbage år 1234, hvor den bliver nævnt i et brev til kongen. Godt 300 år senere – i 1545 – fik Lemvig købstadsprivilegier.

Læsere af tegnserien ”Livets gang i Lidenlund” vil måske kunne genkende Lemvig. Forfatteren af tegneserien – Henning Gantriis – har nemlig brugt Lemvig som inspiration til Lidenlund.

I Lemvig vil det være oplagt at besøge byens museum, der blandt andet arrangerer foredrag om Rom Flyveplads. Og når du alligevel er på museet, skal du ikke snyde dig for en tur på Planetstien 

Stien er en gengivelse af solsystemet i størrelsesforholdet 1:1.000.000.000, hvor planeterne er skulpturer. Solen står i Vesterbjerg, og turen ud til Pluto er i fugleflugtslinje 7,4 kilometer, hvilket svarer til 7,4 milliarder kilometer ude i verdensrummet. Følger du den afmærkede rute, kommer du til at gå 12 kilometer.

Læs mere om Lemvig Museum på lemvigmuseum.dk

Læs mere om Planetstien på planetstien.dk

Læs mere om Lemvig på visitlemvig.dk 

12. Krondyr

Ved daggry kommer dyrene glidende ud ad skovbrynet – det majestætiske kronvildt. Med godt 400 individer lægger Klosterheden jord til en af Danmarks største bestande af det flotte dyr. Året rundt – kan naturelskere se krondyrene vandre rundt i plantagen. Kronvildtet opleves flottest to gange om året. Dels om foråret – i april og maj – hvor varmen får vegetationen i plantagens åbne områder til at springe ud. Senere i september, hvor dyrene kommer i brunst. Specielt ved aftenstide kan man – som et af de få steder i landet – opleve en rigtig samlet brunst.

Fra toppen af Fladhøj kan du ofte se kronvildt på plantagens store hedeareal.

Pas på med at forstyrre krondyrene. Nyd dem på afstand – også for din egen skyld.