Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Knurrenborg Vagn

DYR

Knurrenborg Vang byder på et rigt dyre- og planteliv. Skovens mange lavninger og fugtige moser giver gode levevilkår for frøer og tudser. Og den tætte kratbevoksning i den centrale del af Knurrenborg Vang er ideel for rådyr. Mellem træerne kan ses fugle som gransanger, bogfinke og spætmejse, ligesom man kan nyde synet af sommerfuglene aurora, admiral og nældens takvinge.

Rådyr

Den tætte kratbevoksning i Knurrenborg Vangs centrale del er ideel for rådyr. Om foråret kan man se spor efter rådyrene på unge træer, hvor råbukken fejer sit nyudvoksede gevir for at skrabe basthuden af. I maj-juni kommer de små rålam til verden. I juli-august parrer rådyrene sig, og når parringstiden er ovre, falder mængden af kønshormon, hvilket får råbukkens gevir til at falde af. Man kan være heldig at finde et gevir på skovbunden.  

Frøer og tudser

Knurrenborg Vangs mange fugtige moser og lavninger er et yndet sted for frøer og tudser. I april-maj lægger de æg i skovens vandhuller og moser, og i løbet af juli bliver haletudserne til små frø og tudser, der myldrer op på land. De små frøer og tudser er så små, at selv en hunds poter kan træde dem ihjel, så hold godt øje. Frøerne og tudserne spiser insekter og mider som fluer, stankelben, hvepse, tæger, myg og bladlus.


PLANTER

Knurrenborg Vang er en blandingsskov domineret af bøg, eg og rødgran. Terrænet er kuperet, og mange steder i skoven findes lavninger og vådområder. Bøge- og egetræerne findes især på skovens tørre højdedrag, mens de fugtige og lavtliggende områder er præget af el og ask. I Knurrenborg Vangs sydlige del findes flere mindre søer, ligesom skoven her gennemskæres af Langstrup Å. I skovens sydøstlige hjørne er der desuden etableret flere engarealer, som græsses af køer om sommeren.

I skovens lysninger, hvor træerne er fældet, vokser druehyld og skovhindbær hurtigt frem. I Knurrenborg Vang findes også adskillige mosser som park-kortkapsel, sølv-bryum og violet snohår. Bøgeskoven er domineret af anemoner i april og maj, og langs skovvejene vokser planter og skovurter som stor fladstjerne, løgkarse, skovmærke, korsknap og kratviol. I skovens fugtige områder vokser vorterod, og langs Langstrup Å findes små fine planter som desmerurt og milturt. Desuden vokser storkonval og firblad flere steder i skoven, og i løbet af sommeren spreder almindelig mjødurt en sødlig duft langs åen.

Skovmærke

Skovmærke er en almindelig skovurt i Knurrenborg Vang. Den spirer frem i april og blomstrer i maj. Den dufter sødt af nyslået hø, når den tørrer.

Gransanger

Fra april kan man observere gransangeren i Knurrenborg Vang. Her yngler fuglen og opholder sig indtil september-oktober, hvor den flyver mod Sydeuropa for at overvintre. Gransangeren er en lille fugl på størrelse med en blåmejse. Dens fjerdragt er grågrønlig på oversiden og gråhvid på undersiden. Til trods for navnet forekommer gransangeren sjældent i ren granskov i Danmark.

Spætmejse

Spætmejsen er udbredt i hele Knurrenborg Vang. Spætmejsen er en lille, kompakt fugl med kraftigt næb og kort hale. Fuglen har en blågrå overside, mens undersiden er lysere, og tværs gennem øjet løber en tydelig sort stribe. Til trods for spætmejsens forholdsvist kraftige næb kan den ikke hakke sig ind til insekter i træernes bark ligesom spætten. Spætmejsen nøjes med at løbe op og ned ad træstammerne og undersøge alle sprækker og revner for insekter. Og som den eneste danske fugl kan spætmejsen ikke kun klatre op, men også ned ad træstammer. Om efteråret og vinteren lever spætmejsen primært af planteføde som nødder, bog og agern.

Skovrandøje

Man kan se sommerfuglen skovrandøje i Knurrenborg Vang fra april til oktober. Skovrandøje er karakteristisk på grund af sin mørkebrune grundfarve med hvidlige/flødegule pletter på vingerne. Hannen holder til i en lille lysning/lysplet under træerne i skoven. Herfra bortjager den andre hanner og gør kur til hunnerne, der strejfer omkring mellem hannernes territorier.


Firblad

Firblad er en meget karakteristisk plante, der har fire store blade på en tynd stængel og en blomst, der udvikler sig til et blåsort giftigt bær. Den vokser i fugtig næringsrig muldjord.

Desmerurt

Desmerurt er en lille fugtigbundsurt med fem små gulgrønne blomster i en firkant.