Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Kompedal Plantage

Dyr

Dyrelivet er righoldigt. Almindeligt forekommende er kronvildt, råvildt og hare. Endvidere forekommer dådyr, skovmår, ræv, grævling, hermelin og brud.

Kronvildtets kongerige

Der er en meget stor bestand af kronhjorte i Kompedal Plantage. Formentlig omkring 200 til 250 dyr, ligesom der er mange rådyr. På ture rundt i plantagen er der gode chancer for at se eller høre kronvildtet. Særligt i september og oktober, når dyrene går i brunst, er det en udflugt værd at lytte til brølene fra de store dyr.

Der er mange spor i plantagen efter krondyrene. De nederste blade, knopper og grene på træerne er blevet ædt vildtet, de har trådt veksler i skovbunden og efterladt sig ekskrementer. I brunsttiden kan selv menneskenæser lugte sig frem til sølehullerne, der er ”smukkeserings-steder” for de store krondyr.

Fugleliv

Bælterne med løvtræ har hævet antallet af ynglende fuglearter betydeligt. For den interesserede er her mange spurvefugle at betragte, bl.a. kan misteldrossel nævnes. Duehøg, tårnfalk og musvåge er fast ynglende, og på træk ses ofte blå kærhøg og små falkearter. Skovdue, skovsneppe, natravn, sortspætte, grønspætte og stor flagspætte hører også til plantagens faste ynglefugle. Desværre er urfuglen forsvundet. De sidste eksemplarer blev set i 1981.

Næsten hvert år ses trane og kongeørn. Der er også set kernebider, dompap, vendehals, grå fluesnapper og broget fluesnapper.

Om vinteren yngler lille korsnæb, ligesom rødrygget tornskade og hedelærke yngler i Kompedal. I 2007 ynglede et perleuglepar i et forladt sortspættehul. Det var første gang i 40 

Sørgekåbe. Foto: Wiki Commons

Sommerfugle og insekter

Der er mange sommerfugle og insekter. Særligt kan nævnes dagsommerfugle som sørgekåbe, perlemorsfugl, pletvinge, tidselfugl, admiral, aurora, blåfugl, lille ildfugl og dukatfugl. Der er også kvægmyg og skovflåt.

Planter

Plantagens jordbund består hovedsagelig af grove materialer som sten, grus og sand. En sådan jordbund har ringe evne til at holde på vandet, så det er kun de meste hårdføre træsorter, der kan klare sig i plantagen.

Efter branden i 1947, der ødelagde halvdelen af plantagen, blev der indført et særligt system i hver blok.

Rødgran går igen i hele plantagen, men i hver blok blev rødgraner blandet med andre træer efter et særligt mønster. I den tredjedel af blokken, der ligger længst mod vest, blev rødgranen blandet med den hårdføre skovfyr. I den midterste tredjedel var rødgranen blandet med douglasgran. Længst mod øst og bedst beskyttet mod vestenvinden, blev rødgranerne blandet med grandis.

Grathe Hede. Foto: Per Fløng

Rundt om hver blok er desuden en bræmme med løvtræer, der brænder langsommere end nåletræ i tilfælde af skovbrand. Blandt løvtræerne er blandt andet lærk, bærmispel og glansbladet hæg.

På grund af den hårde og næringsfattige jord er floraen relativt fattig. Af særlige arter er der dog ulvefod og guldblomme (Arnica). Vibefedt, soldug og benbræk, der er karakteristisk for den magre jord, kan særligt ses i Kompedalen.

I lyngens blomstringstid i august kan Grathe Hede være et imponerende skue. Ud over den almindelige hedelyng (calluna vulgaris) findes klokkelyng og rosmarinlyng.

Der er et mylder af enebær i Marskendal.

I plantagen er der gode muligheder for at finde kantareller og andre svampe. Den tætte plantage med den næringsfattige jord er et attraktivt sted for svampe, og Kompedal tiltrækker mange svampesamlere. Der er mange rørhatte og kantareller. For feinschmeckere er der pigsvampe – også sjældne arter, der er på Naturstyrelsens liste over truede arter, den såkaldte rødliste.

Naturstyrelsen har gule og røde lister over sjældne og truede arter. Dem har vi en ekstra forpligtelse til at passe på.