Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Kongsøre Skov

Løvtræer. Foto: Tobias Markussen

Kongsøres historie

Med 55 gravhøje og flere tusinde år gamle dysser, emmer Kongsøre Skov af historie. Her i skoven er fortiden lyslevende. Og de flotte gamle bøgetræer, der vokser helt ud til stranden og ”spejler sin top i bølgen blå”, er med til at skrive danmarkshistorie.

Jorden er frodig i Kongsøre Skov, og der er da heller ingen tvivl om, at Kongsøre Skov har været beboet siden stenalderen. Det vidner de mange dysser og gravhøje om. Mange af dem er fra bondestenalderen og er omkring 5000-5500 år gamle.

Kong Øre og hans guldkæde

Navnet Kongsøre forbindes ofte med sagnkongen Kong Øre. Det fortælles, at han blev dræbt ved Kalundborg og stedt til hvile under en høj i skoven. Med en guldkæde, der var så lang, at den kunne række helt over til Stokkebjerg Skov, der ligger nogle kilometer nord for Kongsøre.

Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om der nogensinde har været en Kong Øre. Han er i hvert fald ikke at finde i historiebøgerne og heller ikke i det dynasti af sagnkonger, som vi kender fra de gamle krøniker.

Desuden regnes langdyssen for at være 5.500 år gammel og dermed fra en tid, hvor der endnu ikke var konger i Danmark. Desværre er der heller aldrig nogen, der har set skyggen af hans vældige guldkæde.

Men det ændrer ikke ved, at der må have boet mennesker, der havde rigdom og magt til at bygge de mange høje og dysser, der ligger spredt i skoven og ud mod kysten.

Landbrug og skov adskilles

Jorden har været dyrket. Den dag i dag ses tydelige spor efter de højryggede agre, som den gamle hjulplov har efterladt i den nuværende skovbund. Hjulploven blev brugt fra tidlig middelalder og indtil for et par hundrede år siden. Man kan se sporene efter den som tværgående bølger på skovstien. 
Læs mere om seværdigheder

Når de højryggede agre stadig kan ses i skovbunden og ikke er pløjet over med moderne plove, skyldes det, at skoven blev indfredet i slutningen af 1700-tallet. Det vil sige, at landbrug og skovbrug blev adskilt. Skoven blev indhegnet, og der blev plantet ny skov på de åbne arealer.

Skoven i Danmark var truet

Årsagen var, at landet led af en skrigende mangel på skov og træ. Kun ca. 4 procent af landet var på det tidspunkt skovbevokset. I dag er det 12-14 procent.

På det tidspunkt var en tredjedel af den nuværende skov stadig landbrugsjord, og bøndernes dyr havde lov til at søge føde i skoven. Bønderne havde også lov til at tage brænde og tømmer til gærder og bindingsværk i underskoven. Med fredningen var det slut. Dyrene skulle ud af skoven.

Ny skov plantes

Omkring skoven blev der opført et hegn i form at en jordvold. Det var imidlertid besværligt at vedligeholde, så i 1807 blev der lavet en aftale med skovens naboer om, at de mod halvanden mark pr. meter skulle bygge stendiger rundt om skoven. Måske var betalingen for dårlig. I hvert fald blev kun en lille del af jordvolden erstattet af stendiger.

Ny skov blev også plantet, og mange af de 200 år gamle bøge- og egetræer i skoven stammer netop fra denne tid. Efter inspiration fra Tyskland blev der også plantet ahorn og gran i Kongsøre Skov.

Kongens jagtrevir

Skoven tilhørte kongen og havde med afbrydelser gjort det tilbage fra 1300-1400-tallet – som en del af krongodset under Gelstrupgård i Odsherred.

Gelstrupgård menes at have været kongens jagtejendom i Odsherred og var dengang et selvstændigt kongeligt len. I 1566 blev lenet nedlagt og gården lagt under Dragsholm Slot. Den kongelige lensgård forsvandt. I dag er der kun svage spor efter det gamle voldsted med bygninger, der lå i landsbyen Gelstrup ved den nu udtørrede Gelstrup Sø. I dag ligger der en anden Gelstrupgård på stedet.

Naturnær skovdrift

Jagtretten i Kongsøre Skov tilhører stadig kronen, og det er staten, der ejer Kongsøre Skov. Skovdriften har stadig stor betydning, for Kongsøre Skov er ekstremt frodig. Men i dag spiller hensynet til naturen og til de besøgende skovgæster også en vigtig rolle.

Med naturnær skovdrift, der blandt andet betyder, at skoven ikke gødes og får lov til at så sig selv, sikres et mere varieret og spændende skovbillede. Visse områder får skoven helt lov til at passe sig selv, og gamle træer får lov til at dø og give plads til reder og bo for fugle og insekter.

Samtidig arbejder Naturstyrelsen på at genskabe søer og vådområder, hvor man før har drænet for at kunne plante skov. Flere åbne områder i skoven er med til at give plads til et rigere og mere varieret dyre- og planteliv. Alt sammen til gavn for såvel flora og fauna som for skovens gæster, der får flere oplevelser med sig hjem fra skovturen.

Om navnet Kongsøre

Navnet knyttes ofte til sagnkongen Øre, der ifølge sagnet ligger begravet i skoven. Andre mener, at navnet hentyder til Kongens øer – skovklædte bakker eller øer i landskabet. Mens navneforskere hælder til den tolkning, at endelsen ør, eller øre er den samme som i andre stednavne fra 1300-tallet. Ifølge denne teori betyder Kongsøre ”kongens grusede strandbred”.