Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Krondyrsreservatet

Dyr

Krondyr

Krondyrreservatet, som strækker sig næsten ubrudt fra Ho i syd til Nymindegab i nord, rummer en af landets største bestande af kronvildt. Det er et ideelt leveområde for krondyrene, som kan søge føde på de åbne områder og dækning i skovene. De første krondyr i nyere tid blev observeret i Oksbølområdet i 1908, og de blev grundstammen til den bestand, man kan se i dag.

Krondyr er landets største landpattedyr. De lever i flokke, der kaldes rudler, og kan ses i hele området, men der er særligt gode chancer i Vejers Plantage og ved Grærup Langsø, hvor man  på de stille septemberaftener kan få en unik oplevelse ved lyden af de store hjortes brunstbrøl.

Læs mere om krondyr

Havørn

Der er i øjeblikket blot to ynglende havørnepar i Vestjylland, og det ene har rede i Vrøgum Plantage. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl og har et vingefang på op til 2,5 m. Den store fugl har spisekammer ved Filsø, hvor man kan opleve den jage. For at give havørnene fred til at yngle, er der ikke adgang i området omkring reden i plantagen.

Oddere

Odderen kan man støde på over det meste af området, hvor den holder til i klitsøerne og i de mange mindre vandløb, som eksempelvis Henne Mølleå. Den findes også i den sydlige del af Nymindestrømmen, hvor der ikke er fjordvand.

Læs mere om odderen

Gallowaykvæg

Kvæg forbinder man typisk med åbne marker, men i Ål og Blåbjerg Plantager samt ved Nymindestrømmen vil man også se kvæg, der græsser mellem træerne. Naturstyrelsen har en del Gallowaykvæg, som er en langhåret og hornløs skotsk kvægrace, gående i indhegninger som led i en naturdrift, hvor kvæget græsser heder, klitheder og skovbund. I skovene sørger kvæget bl.a. for at holde uønskede planter som glansbladet hæg nede. Galloway er den ældste britiske kvægrace og er bl.a. kendetegnet ved at kunne overleve på næringsfattige arealer som heder. Gallowaykvæget kan også ses i Nymindestrømmen.

Strandtudser

Strandtudsen kan bl.a. kendes på sin tydelige gule stribe ned langs ryggen. Hannen har i yngletiden en stor blålig eller lilla kvækkepose under struben. Den lever i klitterne i nærheden af vandet og i Nymindestrømmen, og dens kvækken høres næsten kun om natten. Et større kor af strandtudser kan høres op til 2 km væk.

Læs om strandtudsen 


Planter

Specielle blomster

Danmarks største kendte population af den hvidblomstrende orkide knærod findes i Blåbjerg Plantage, og i de frodige skove som Blåbjerg og Vrøgum kan man også se linnæa, som er en dværgbusk med rosa blomster. På de fugtige heder finder man den blå klokke-ensian.

Læs mere om linnæa

Læs mere om klokke-ensian

Plantagernes træer

Plantagerne rummer en del forskellige træer, men særligt tre tegner tilsammen det skovbillede, som Naturstyrelsen arbejder på at få frem. Bjergfyr er den mest modstandsdygtige af plantagernes træer, så den finder man oftest i forreste række mod vest, hvor de afbøder den barske vestenvind. Længere inde i plantagerne finder man skovfyr, og på de mere frugtbare plantager, som Blåbjerg og Vrøgum, vil man også se den store sitkagran, som er central i forhold til plantagernes produktion af træ.

Klithedens planter

Klithede er en speciel naturtype, som kan findes flere steder langs Europas vestkyst, men er særlig udbredt i Vestjylland, hvor den ligger mellem klitterne og agerjorden. I modsætning til hederne inde i landet, er der tale om oprindelig natur, som ikke er opstået på grund af menneskelig indblanding. Klitheden er karakteristisk ved et plantesamfund, der er en mosaik af bl.a. hedelyng, hjælme, laver, revling og mosebølle med deres sorte og blå bær. 

Læs mere om revling

Læs mere om mosebølle

Klitternes planter

Længst mod vest findes ”den hvide klit”, der er næsten uden planteliv - bortset fra marehalm og hjælme, som bliver brugt til udplantning for at holde på sandet. Dernæst ses ”den grønne klit”, der er tæt bevokset med af hjælme, græsser og urter som smalbladet timian og gul snerre, og længst inde kommer ”den grå klit” med mange arter af laver og mosser.

Læs mere om sandhjælme

Læs mere om marehalm

Trehornet skarnbasse

Trehornet skarnbasse er en op til 22 mm lang bille, som generelt er relativt sjælden i landet, men dog almindelig i dette område, fordi den lever af krondyrenes ekskrementer. Hannen kan kendes på de tre små horn. Trehornet skarnbasse ses især i vinterhalvåret, normalt fra sidst i september til midt i april.

Læs mere om trehornet skarnbasse

Ensianblåfugl

Ensianblåfugl er en sjælden sommerfugl, som lever i besynderlig symbiose med blomsten klokke-ensian. Larverne lever i klokke-ensians frøstand, indtil de når en vis størrelse og lader sig falde på jorden. Her bliver larverne ”adopteret” af myrer og opfostret i myrernes tue, som var det myrernes egne larver. Man kan se den på hederne, bl.a. ved Blåbjerg og Houstrup. 

I vand

Der er en række mindre søer i området, bl.a. i Vejers Plantage, hvor man finder aborre, skalle og gedde i vandet.

På land

Danmarks eneste giftslange, hugormen, lever i stort tal i klitterne, hvor man særligt om foråret vil kunne se den ligge i solen for at blive varmet op.

I klitterne findes også en del rådyr og harer, mens rævebestanden svinger lidt.

I luften

En af de specielle fugle i området er natravnen, der som navnet indikerer er aktiv om natten og sover dagen væk. Natravne ses ofte under deres jagt på bytte, hvor de i glideflugt pludseligt dykker mod byttedyr.

Hvor der er nåleskov, finder man også fuglen lille korsnæb, som er stærkt repræsenteret i dette område.


Kødædende planter

I Nymindestrømmen finder man alle de tre kødædende planter, der gror i Danmark.

Den rødlige soldug lokker små insekter til med sin glinsende overflade, som derefter holder insekterne fast i et i slimlag og opløser dem med enzymer.

Den gule blærerod lever i vand og har meget kompli­cerede fangstapparater i form af blæ­rer, der ved at skabe undertryk indfanger små krebsdyr.

Den lilla vibefedt udskiller et klæbende sekret på bladene, som indfanger insekter.

Læs mere om soldug

Læs mere om blærerod

Læs mere om vibefedt