Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Læsø Klitplantage

Dyr

Myreløve

undefined

Sandede steder på Læsø kan du i tørvejr finde helt cirkelrunde tragte på 3-10 cm. I bunden sidder den barske og sjældne myreløvelarve. Myrer, der mister fodfæstet, når de balancerer på kanten af myreløvens tragt, styrter ned i tragten og kan ikke selv komme op igen. Hvis ikke myren falder ned af sig selv, kan myreløvelarven endda skyde den ned ved at ’knipse’ et sandkorn afsted som et projektil. Surt for myren, men godt for myreløven, der griber fat i myren med kæberne og suger indholdet ud.

Brune bier

Som det eneste sted i Danmark er den brune bi delvis fredet på Læsø. Der er områder på øen, som er forbeholdt netop denne art af bier. Læsø biavlerforening fortæller på foreningens hjemmeside hele historien om den brune bi. 

undefined

Læs mere om den brune bi

Ensian-blåfugl

Sommerfuglen ensian-blåfugl er en sjælden sommerfugl, der suger nektar af klokkelyng. Den findes – om end ikke i store tal – på Rønnerne på Læsø. Den lægger sine æg på planten klokke-ensian, og larven lever de første par uger i blomstens knop. Derefter falder den ned på jorden, hvor den bliver taget i pleje af en særlig myreart, som tager larven med ned i myreturen og fodrer den vinteren igennem. Som tak for pasningen udskiller larven en sød masse, som myrerne spiser. 

Engmyre

undefined

På de tørre dele af Rønnerne lever tusindvis af gul engmyrer. Hvis du ikke ved, hvad du skal kigge efter, kan du nemt overse dem, fordi de kan lukke deres tuer næsten helt, så myrerne ikke drukner, når tidevandet af og til oversvømmer strandengene. Og hvis vandet skulle strømme ind over land, kan myrerne tåle det – de kan overleve i alt fem døgn.

Engmyren holder rodlus som husdyr. Lusene spiser saften af planterødderne nede i tuen, og til gengæld for husly får engmyrerne rodlusenes sukkerholdige ekskrementer. Hvis ikke ekskrementerne er nok, kan myrerne dog også finde på at spise lusene.

Du kan smage på en myre, hvis du føler trang til syre. Den smager af lidt af citron. 

Spættet sæl

En af Danmarks største bestande af spættet sæl holder til i Kattegat omkring Læsø. Man regner med, at der er op mod 1.000 dyr. De ser fantastisk søde ud, som de stikker hovedet op af vandet eller ligger og nyder det på de store sten langs kysten.

Sæler var i meget gamle dage nyttedyr. Man spiste kødet og brugte skindet til tøj. Det gjaldt også for de første læsøboere i stenalderen. Med tiden blev sælerne i Danmark mere og mere betragtet som skadedyr, der åd fiskernes fangst, og derfor besluttede man at bekæmpe dem. Også staten tog del i kampen mod sæler. Indtil 1927 gav statens såkaldte skydepræmier til folk, der skød en sæl. Det omfattende skyderi bevirkede, at arten gråsæl blev udryddet i Danmark for ca. 100 år siden (den er nu tilbage igen), og at der i 1977 kun var ca. 2.000 spættede sæler tilbage. Siden blev arten totalfredet, og i dag er der masser af sæler i de danske farvande.

Spættet sæl er den mest almindelige sæl i Danmark.

Læs mere om spættet sæl 

Trane

De store særprægede er sikre gæster på Læsø hvert eneste år og yngler i Kærene. Det ser meget særligt ud, når de danser den sprælske parringsdans med deres lange ben og lange halse. Fra ca. 1850 og 100 år frem var den karakteristiske hedemosefugl forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage. 


Planter

I klitplantagen

Selve plantagen rummer flere arter af vintergrøn - liden-, klokke-, mose-, og ensidig vintergrøn. Der er også otteradet-, femradet-, og almindelig ulvefod og farvevisse. Mosser og laver finder du også i plantagen - etagemos, skæglav, den sjældne snekruslav og islandsk kruslav. Sidstnævnte blev tidligere brugt som tilsætning til det sparsomme mel med i Norden, så melet kunne række længere.

Selvom søerne i plantagen – undtagen Foldgårdssøen - er kunstigt anlagte, rummer flere af dem sjældne plante som for eksempel tvepibet lobelie, strandbo, pilledrager og flydende kogleaks. Omkring søerne er der flere sivarter, og man kan være heldig at finde det sjældne græs fin bunke.

Klitplantagens smukkeste plante er dog nok den lille fine linnæa, som kun er fundet ét sted på øen. Her vokser den i gammel skov af skovfyr.

undefined    

Stor regnspove

Du kan være heldig at se Danmarks største vadefugl, stor regnspove, i Kærene, på Rønnerne eller i Holtemmen på Læsø. Fuglen bliver ofte bare kaldt regnspoven. Den er meget genkendelig med det lange nedadbuede næb og et vingefang på op mod en meter. Flyvende er den så stor som en sølvmåge.

To gange årligt raster op mod 3000 store regnspover i Danmark, når de er på vej mellem yngleområderne i bl.a. Norge, Sverige og Finland og vinterkvartererne langs Vesteuropas kyster. Fuglene ankommer i juni-september, når de er på vej sydpå og igen i marts-april, når de er på vej mod ynglelokaliteterne. En del fugle bliver i Danmark og overvintrer, hvis vinteren er mild, og omkring 300 par yngler her i landet.

Antallet af stor regnspove faldt både i Danmark og generelt i Nordeuropa op gennem 1960’erne-1980’erne, og derfor blev arten helårsfredet i 1994.

Læs mere om stor regnspove 

Spidssnudet frø

Du kan finde spidssnudet frø i Læsø Klitplantage. Den holder til i lav vegetation og vådområder. Frøen har en bred gul stribe ned langs ryggen. Men den kan være meget vanskelig at kende fra butsnudet frø. Faktisk er det eneste sikre kendetegn, at spidssnudet frøs fodrodsknude er højere og mere sammentrykt, og at den er længere end længden af det inderste led på indertåen. Og det er slet ikke så let at få øje på.  

Hugorm

Der er lune klitter og heder på Læsø, som hugormen kan lide at bebo. Derfor kan du være heldig at se den smukke slange netop her. Der findes ikke andre slangearter på øen og hugormen er først kommet hertil i nyere tid – sandsynligvis bevidst eller ubevidst importeret af mennesker. 

Læs mere om hugorm her

Rådyr

Læsø Plantage er hjemsted for en meget stor del af de rådyr, der er på Læsø. De trives og ernærer sig godt på de mange lyngarealer, som findes her. 

undefined


På Rønnerne

Den mest fremtrædende plante på saltengene er hindebæger, der i blomstringstiden farver engen violet. Du kan også finde malurt og klokkeensian her og på de mest salte steder den tykke salturt, der også kaldes kveller. Nu om stunder bruges kvellerne i de fineste restauranter. Prøv at smage på deres friske salthed. 

undefined

I kærene

Kærene er en mosaik af gamle strandvoldsystemer, tørvegrave og dværgbuskklædte tørre bakker og en lang række sjældne plantearter. Læsø-gøgeurt har her sit eneste danske voksested og her findes nogle af landets største bestande af brun næbfrø. Flere arter af de kødædende planter soldug og blærerod samt vibefedt vokser her sammen med klokkelyng og klokkeensian.

undefined