Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Lindet Skov

Dyr

Musvåge. Foto: Colourbox

Fugleliv

I det store sammenhængende skovområde med Lindet Skov, Lindet Mose og Hønning Plantage er der en varieret rovfuglebestand med blandt andet musvåge, spurvehøg, duehøg, hvepsevåge og tårnfalk. En række spændende skovfugle yngler eller har tidligere ynglet i området: Skovsneppe, huldue, turteldue, skovhornugle, stor hornugle, vendehals, sortspætte, hedelærke, misteldrossel, fyrremejse og kernebider. Også tranen er aktiv i området.

Læs mere om dyr i artsleksikonet

Planter

Brudgomskobler. Foto: Per Fløng

I et stort urørt løvskovsparti i den centrale nordlige del af Lindet Skov ses en blandet skov med mange gamle ege- og bøgeruiner og en rig underskov af selvsåede træer – blandt andet kristtorn, hassel, røn, bøg og eg. Bundvegetationen består blandt andet af krybende læbeløs, bingelurt, stor fladstjerne, miliegræs, alm. mangeløv, skov-galtetand, skovmærke, bjerg-ærenpris og tredelt egebregne.

I Hønning Plantage findes blandt andet de sjældne planter snylterod og kantet konval.

Naturstyrelsen har besluttet at beskytte de væsentligste rester af fortidens skove, og som led heri er i alt 115 ha gammel bøge- og egeskov i Lindet Skov og Hønning Egekrat blevet sikret. I Lindet Skov ligger disse områder stadig urørte, også efter stormen i 1999, men i Hønning Egekrat er de væltede egestammer blevet fjernet, og egekrattet etablerer sig igen ved, at frø fra de gamle egetræer sår sig selv. De gamle lindetræer i Lindet Skov og  Hønning Plantage har status som genpulje for den oprindelige urskov i Danmark.

Ny skov med stor variation

Skoven var før orkanen i 1999 en blanding af meget gamle bøgetræer, egetræer og flotte graner, men over 80% af træerne i området væltede den aften i december 1999. Der står endnu enkelte gamle bøge- og egetræer tilbage. Skoven er nu plantet til igen, så den i dag fremstår som en meget varieret skov med mange forskellige træarter. Det giver mulighed for at man i fremtiden kan få en naturnær, flersidig og bæredygtig udvikling af skoven.

Den nye skov består for en stor del af løvtræer – mest bøg. I nåletræsplantningerne, der primært består af douglas- og rødgran, er der typisk plantet grupper af bøg. Der er også anlagt flere enge og moser i skoven, for eksempel hvor Rødeledsvej krydser Skelvej eller vest for Hønningdam.

Tøndersvampen

Tøndersvampens store hovformede frugtlegemer ses på mange af bøgetræerne i naturskovsområderne. Svampen nedbryder veddet til såkaldt "hvidmuld". Træet knækker derfor nemt, typisk omkring det oprindelige angrebspunkt. I bøgeskov som drives til erhvervsmæssig brug fjernes angrebne træer for ikke at smitte de andre træer. I urørt naturskov får svampene lov til at udvikle sig, så man kan se de store frugtlegemer. Lad svampene blive siddende på træerne, så andre også kan opleve dem.

Læs mere om planter i artsleksikonet