Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Lindet Skov

Lindet_Skov_Røverkulen_Jættestue_1_Per_Fløng

Geologi

Lindet Skov og Lindet Mose er beliggende på den sandede, centrale del af Toftlund Bakkeø. Skoven domineres af smeltevandssand, mens hele Lindet Mose og et større lavbundsareal i den vestlige del af Lindet Skov ved Hvidbjerg Mose er domineret af tørvedannelser. I den nordvestlige del af skoven findes endvidere flere partier med flyvesand.

Lindet Skov ligger på et svagt kuplet højdedrag på Toftlund Bakkeø. Terrænet skråner mod vest og afvandes af Renbæk.

Lindet Mose ligger ligeledes på Toftlund Bakkeø i et fladt terræn, der afvandes af Skallebæk mod syd.

Lindet Skovs oldtid

Lindet Skov er en lille rest af de store løvskove, der dækkede landskabet i oldtiden. I Lindet skov finder man en del oldtidsminder. I den østlige del af skoven ligger to store langdysser og en jættestue. Længere mod vest ligger jættestuen ”Røverkulen”. Dertil kommer en række oldtidshøje rundt omkring i skoven. Gravhøje fra bronzealder og jernalder vidner om, at der har boet mennesker i området dengang.

I den nordvestlige del af Hønning Plantage findes nogle meget gamle egekrat, hvor man som noget helt specielt stadig kan finde enkelte lindetræer, der stammer fra oldtidens urskov.

Lindet Skovs historie

Fra 1785 kom der for alvor gang i udvidelsen af skoven. Dette år købte kongen Lindetgaard og dermed også skov- og moseområderne, som hørte under gården. Gården blev solgt igen, men naturområderne forblev kongelig ejendom. Der blev ansat en kongelig skovridder til at passe Lindet skov og Kongemosen.

I 1838 blev Lindet skov opmålt til 300 ha og samtidig blev skoven indhegnet med et jorddige for at holde græssende husdyr ude. Omtrent samtidig påbegyndte man også en omfattende plantning af nåletræer på de åbne områder i skoven. 

Efter 1864 overtog den preussiske stat Lindet skov og fortsatte udvidelsen af skoven efter 1880’erne, så den fik den udstrækning den har i dag. I 1882 købte den preussiske stat også den 516 ha store Hønning Plantage, som blev lagt sammen med Lindet skov. Plantagen bestod af både gammelt egetræskrat og anden løvskov samt nyere nåletræsplantager. 

Efter genforeningen i 1920 blev Lindet Skov og Hønning Plantage omdannet til en dansk statsskov. Lindet Statsskovsdistrikt blev derpå oprettet og kom til at omfatte en række skove i området. Det gælder Arrild Plantage vest for Hønning Plantage, som blev købt af staten i 1907. Denne plantage var blevet plantet i 1907 af et tysk firma efter en damppløjning af det oprindelige hedeareal.

Lindet Skov blev hårdt ramt af orkanen i 1999. Stormfaldet i løvtræ udgjorde cirka 40 ha, hvoraf størstedelen var udlagt som urørt skov. Efter orkanen skete der hurtigt foryngelse af både bøg og eg, og området er i dag varieret hvad angår både arts- og struktursammensætning.

I henhold til Natura 2000 plejeplanen for området skal skovnaturtyperne prioriteres højt, så skovdriften er med at bevare og fremadrettet sikre en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper.

Brudgomskoblen

Historien bag brudgomskoblerne er, at skovene i 1600-tallet var i meget dårlig stand. I 1697 indførte Hertug August af Nordborg derfor krav om træplantning som en betingelse for, at bondekarle i hans distrikt måtte gifte sig. I 1737 blev der i hertugdømmerne Slesvig og Holsten et krav om plantning af 10 ege eller 15 bøge, før nogen bondekarl fik lov at gifte sig. I kongeriget var det kun en henstilling. Der skulle plantes træer fra selvsåninger efter skovfogedens anvisninger, og det blev noteret hvem der plantede og hvor mange træer. Træerne skulle sætte løv tre gange, før skovfogeden måtte udstede attest på, at lovens krav var opfyldt. Præsterne måtte ikke vie nogen bondekarl uden at får denne attest forevist. Datidens ægteskaber skulle således forberedes i særdeles god tid, men der blev nødvendigvis givet en del dispensationer. Kravet om træplantning blev fastholdt til slutningen af 1700-tallet, men de fleste brudgomskobler eller ægteskabsskove er enten fældet eller svære at påvise. De tre "brudgomskobler" i Lindet Skov var et forsøg på at genoprette skoven, og det ved Rødeledsvej kan stadig ses. 

Om navnet Lindet

Navnet kommer af, at det i gammel tid var primært lindetræer i skoven.

lindet-skov-tidslinje