Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt på Livø

Forår

Mange dyr og planter vågner op af vinterdvalen. Fra syd kommer trækfugle som vibe, gransanger og hvid vipstjert, og fuglesangen begynder for at alvor at gøre sit indtog i skoven. De allerførste forårsblomster såsom følfod, martsviol og guldstjerne titter frem, og hasseltræet begynder at skyde små lilla tråde ud af sine knopper. 
Råbukken har fået nyt gevir. Den gnider det bløde hudlag kaldet basten, der omslutter geviret, af ved hjælp af små træer og buske. ”Fejningen” kan gå voldsomt til. I marts-april taber Livøs dåhjorte deres gevir – prøv om du kan finde et, men du skal være hurtig, for det er en lækkerbisken for mus og andre smådyr.

I egeskoven blomstrer forårsbebuderen, de hvide anemoner, i skovbunden og suger mange af de næringsstoffer, der er blevet frigjort i vinterens løb. Når først løvtræerne springer ud, visner anemonerne, og jordstænglerne opbevarer næringen til næste år. Hvid anemone er ofte at finde sammen med andre forårsblomstrende stauder som almindelig pimpinelle, feber-nellikerod, krat-fladbælg, kratviol, mosebunke og stor konval. 
Livøs bøge springer ud i slutningen af april. Træer og buske som pil, birk, og tjørn springer også ud i denne måned. 
Luften er fuld af fuglesang. Hannerne synger for at tiltrække en mage, opretholde deres territorium og jage andre hanner bort. 
Også frøerne og tudserne er på frierfødder. De samles i vandhuller og søer for at parre sig, og den butsnudede frø kvækker lystigt for at tiltrække hunner. Det er nemt at kende forskel på paddernes æg. Tudserne lægger nemlig deres æg i lange kæder, mens frøerne lægger deres i store geleklumper.

Eg, ahorn og ask følger i hælene på bøgen og springer nu også ud, og forårsblomster som kodriver, majblomst, liljekonval og fladstjerne folder sig ud i skovbunden. 
Fra midt i maj og frem til Sankt Hans er fuglesangen på sit højeste. Hvis man bevæger sig i skoven før solopgang, vil man kunne opleve, hvordan de forskellige fugle skiftes til at synge for. I den gamle egeskov er der hård konkurrence om de mange gamle hule træer, der er velegnede som redehuler. De fleste hulrugende fugle såsom musvitter og mejser kan nemlig ikke selv lave en rede. Det kan den store flagspætte derimod. Hvert år laver den et nyt redehul, og andre fugle overtager dens tidligere hjem . 
Tudsernes og frøernes æg udklækkes nu, så det myldrer med små haletudser i vandhullerne. Det nemmeste vandhul at komme til er Ellesøen lige nordvest for Avlsgården. Rådyr-hunnen, råen, får lam i april-maj. Hvis du finder et nyfødt rålam i skovbunden, må du ikke røre det. Det er ikke forladt, og moren er lige i nærheden.

Tjørn med fodpose. Foto: Naturstyrelsen

Sommer

Skoven vrimler med dyrebørn. Efter at have været drægtig i omkring 230 dage føder dåerne i juni og juli deres kalve. 
Den første tid lever dåen og hendes kalv en beskyttet tilværelse i kystens tætte krat. Først senere færdes kalvene sammen med deres mødre og ungdyr i mindre flokke kaldet rudler, mens dåhjortene går i deres egne små flokke. Hvis du gerne vil se dem, er tiden lige omkring solnedgang et godt tidspunkt. Rudlen af dåhjorte kan dog ofte træffes dagen igennem midt på de store marker, længst fra sti og veje. 
Overdrev og hede svirrer med insekter og andre små dyr på varme og vindstille dage. Så de er oplagte steder at indfange små dyr som fluer, sommerfugle, plantelopper, græshopper og skolopendre og undersøge dem f.eks. i det forsøgslaboratorium, man kan låne på øen.

Kornmarkerne begynder at blive gyldne. På enge, overdrev og i grøftekanter blomstrer sommerblomster som cikorie, vejbred og kamille. På Livø findes mere end 700 arter blomsterplanter. 
Sælerne føder deres unger, der dier hos deres mor i en måneds tid, hvorefter de må klare sig selv. 
De fleste dyr har overstået ynglesæsonen  og sat afkom i verden, hvilket betyder naturen er proppet med dyr lige nu. 
Fuglene har travlt med at fodre deres unger og synger derfor ikke så kraftigt mere.

Der begynder at komme frugter på buske og træer. Æbler og rønnebær er ved at være modne, og fuglene har derfor travlt i hegn og skovbryn. Hedelyngen blomstrer og farver den grønbrune hede smukt lilla. 
Rådyret kommer i brunst i slutningen af juli og begyndelsen af august, og det er en god mulighed for at se dem tæt på, for dyrene er så optaget af parringen, at de ikke ænser dig, hvis du er stille. Bukken jager hektisk efter råen. Inden parringen går i gang, går råen rundt og rundt med bukken lige efter sig, så græsset bliver slidt helt ned i en ring - en "heksering". Parringen forløber over en dag eller to, og så skilles buk og rå igen.

Frø i skovbunden. Foto: Peter Helles Eriksen

Efterår

Skoven falmer i flotte gule, orange og røde farver. 
Dådyrhjorten, der mistede sit gevir i det tidlige forår, har endelig fået et nyt, og gnider nu den døde og kløende hud af, der har omsluttet det voksende gevir. 
Skoven bugner af brombær, hyldebær, røn, hassel, slåen og andre syltefrugter. 
Det er også højsæson for svampejagt. Du kan bl.a. finde spiselig rørhat, judasøre og stor kæmpeparasolhat.

Der er stadig frugter, nødder og svampe alle steder. Hasselbuskens nødder bliver brune og falder til jorden. De er populære som vinterforråd for egern, mus og fugle. 
Det er parringstid for dådyrene, der er i brunst fra midten af oktober og en måned frem. Morgen og aften høres de ophidsede dåhjorte udstøde deres stødvise rallen. 
Det er en stille tid på Livø, hvor færgen har indstillet driften midt i oktober, og kun øens få beboere og enkelte håndværkere fra fastlandet befolker bygaden.

Nu begynder efterårsstormene at tage fat og de sidste blade bliver blæst af træerne. Vekselvarmedyr som firben, frøer og tudser går i hi nu, og skoven får besøg af trækfugle fra de andre nordiske lande. 
Lækatten skifter sin brune sommerdragt ud med en hvid vinterdragt. 
De ældste råbukke begynder at tabe deres gevir. Jo ældre de er, jo tidligere kaster de dem. De yngste mister dem først i januar måned. Man kan være heldig at finde kastestængerne, som geviret hedder, der hvor dyrene springer over grøfter eller hegn.

Vinter

Nåletræernes kogler er en vigtig ernæringskilde for mange pattedyr, fugle og insekter om vinteren, hvor det er småt med anden føde. De små vingede frø i koglerne er rige på protein. Spætten kiler koglerne fast i et hul i en træstamme, grenkløft eller lignende, så den kan hakke frøene ud. Det kaldes et spætteværksted. 
Skovskaden lever af det forråd af agern, bog og hasselnødder, den har gemt i efteråret. Fuglen kan huske flere hundrede gemmesteder og kan også finde frøene igen, selvom de er skjult under sne. 
Træernes vækst er stoppet, og de forbereder sig på vinter og frostvejr. 
Når vinteren strammer grebet, belejrer dåvildtet landmandens ensilagestakke. Naturstyrelsen fodrer dog også dyrene, hvis vinteren er særlig hård.

Det er koldt, og skoven virker stille. Dyrene har travlt med at holde varmen og finde føde. Oppe i træernes kroner kvidrer småfugle. 
Dådyrene har skiftet til deres gråbrune vinterpels. Om sommeren er de fleste rødbrune med hvide pletter på ryggen, lys bug og ben og en mørk rygstribe, men der findes dog også enkelte sorte og hvide eksemplarer. 
Det er i december og januar, at Naturstyrelsen regulerer størrelsen af Livøs bestand af hjortevildt.

Februar er ofte den koldeste måned på året, men foråret er heldigvis lige om hjørnet. Safterne er begyndt at stige i træerne, og deres knopper vokser. Det er blot et spørgsmål om tid, inden de springer ud. Musvitterne begynder lige så stille at kvidre, og den store flagspætte trommer på tørre grene i skoven for at gøre hunnen opmærksom på, at det er parringstid og for at holde rivaler væk. Har vinteren været mild, kan haren få sit første kuld unger i slutningen af februar, men hvis du ser en harekilling, må du ikke røre den. Moderen har ikke forladt den. Hun vender tilbage hver aften, så ungen kan die.

Vinter på Livø. Foto: Naturstyrelsen