Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter på Møns Klint

Dyr

På Møns Klint kan du møde verdens hurtigste dyr, vandrefalken. Når den jager, kan den dykke med op mod 400 km i timen. Sommerfuglen sortplettet blåfugl findes ingen andre steder i Danmark, og flere sjældne sommerfugle og andre insekter nyder godt af den enestående natur på Høje Møn.

Vandrefalken vendte tilbage til Møns Klint

På Møns Klint kan du være heldig at se verdens hurtigste dyr, vandrefalken. Den lever udelukkende af de fugle, den fanger i luften, især duer og stære. Falken jager sit bytte med op til 180 km i timen og rammer det med voldsom kraft. Men det er dens styrtdyk i luften, som gør den til en ener i dyreriget. Her kan vandrefalken komme op på hastigheder omkring 390 km i timen. Det kan intet andet dyr gøre den efter.

I over 30 år var vandrefalken forsvundet fra Danmark, men nu yngler den igen på Møns Klint og nogle få andre steder. Den bygger sin rede i en naturlig grotte eller på en pynt på de stejle kridtklinter. Spørg på GeoCenter Møns Klint, hvor du bedst kan observere fuglen.

Trækfugle flokkes i forårsluften over Møns Klint

Møns Klint er et godt sted at se på forårets fugletræk. Rovfugle som rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg, fjeldvåge og lærkefalk ses jævnligt. Det samme gælder storke og traner. Blandt de mere sjældne trækgæster er sort glente, steppehøg, hedehøg, lille skrigeørn, aftenfalk og sort stork. Ved Jydelejet kan man af og til støde på arter som vendehals, blåhals og lille fluesnapper.

Læs mere om fuglearterne på Møns Klint

Danmarks mest kræsne sommerfugl flagrer over Høvblege

De sjældne planter på overdrevene Høvblege og Jydelejet trækker mange sommerfugle til. Én art – sortplettet blåfugl – lever kun her. Dens helt specielle krav til omgivelserne betyder, at den er uddød alle andre steder i Danmark. Sortplettet blåfugl er voldsomt kræsen i sit valg af levested. Den lægger kun sine æg, hvor der vokser vild timian eller vild merian. Og samtidig er den afhængig af, at den røde stikmyre finder sommerfuglelarven og slæber den med ned i sit bo. Her udskiller larven et sukkerholdigt sekret, som myrerne er vilde med. De lader den være i fred, mens den til gengæld æder løs af myrernes egne larver. Sortplettet blåfugl flyver i juli måned.

Læs mere om sortplettet blåfugl

Artsleksikon


Planter

På Høje Møn findes Danmarks største udvalg af sjældne planter. 18 af Danmarks ca. 45 indfødte orkidéarter kan opleves på overdrevene og i skoven. Orkideerne trives her, fordi de sætter pris på det høje indhold af kalk i jorden. På Timmesø Bjerg kan du opleve bøgetræer, der slog rod her, da Danmarks konge hed Christian IV.

TobiasMarkussen_Møns-Klint_Orkideer_Høvblege_01

Orkideer elsker kalk i jorden

Møns Klint er et af de steder i Danmark, hvor man kan opleve flest forskellige planter, især orkideer. Nogle af dem vokser kun her – på overdrevene Jydelejet og Høvblege og i Klinteskoven. Af Danmarks ca. 45 vilde orkidéarter findes hele 18 forskellige på Møns Klint. Mange orkidéarter holder af kalk i jorden. Og på Høje Møn indeholder jordbunden så meget kalk, at det hvide kridt nogle steder titter frem af jordoverfladen. 

Skoven passer sig selv

Møns Klint og Høje Møn har status som såkaldt Natura 2000-område i EU. Sådanne områder stiller særlige krav til beskyttelse, fordi de er sjældne og huser sjældne planter og dyr. På Møns Klint er det klinten, overdrevene med orkideer og bøgeskoven på kalkholdig bund, der kalder på særlig beskyttelse. Den del af Klinteskoven, som tilhører staten, er dels urørt skov, hvor naturen får lov til at passe sig selv. Dels skov med plukhugst, hvor udvalgte træer fældes, men hvor skovens naturværdier har høj prioritet. 

Bøgetræerne spirede på Christian IV’s tid

De ældste af bøgetræerne på toppen af Timmesø Bjerg i Klinteskoven vest for Geocentret slog rod her på Christian IV’s tid. Boreprøver afslører, at de i dag er mere end 400 år gamle og dermed Danmarks ældste bøge. Bøgebladenes gulgrønne farve skyldes kalken i jorden. Den forhindrer træerne i at optage jern og mangan, som er nødvendige, for at bladene kan blive grønne. Tilstanden hedder klorose.    

Blå anemone blomstrer i bøgeskoven

I bunden af bøgeskoven kan du i marts-april møde den blå anemone. Den vokser kun i kalkholdig jord. I gamle dage brugte man den til behandling af leversygdomme, fordi dens blade i farve og form kan minde om menneskets lever. Blå anemone er lige som andre anemoner giftig i rå tilstand.

Danmarks største orkidé har menneskelignende blomster

Når bøgen i Klinteskoven springer ud i maj, følger stor gøgeurt snart efter. Den er Danmarks største orkidé og kan kendes på de tofarvede blomster, der ligner et menneske med alt for lange arme og en hjelm på hovedet. Stor gøgeurt vokser typisk i bøgeskove ved kysten. Den findes kun få steder i Danmark.

Rød skovlilje kan overleve under jorden

Rød skovlilje er en af vores smukkeste orkideer. De rosa eller lillarøde blomster springer ud omkring Skt. Hans og kan blive op til tre cm lange. Rød skovlilje findes i bøgeskoven. Bliver det for mørkt til at blomstre, kan planten overleve under jorden i adskillige år.

Primula-arter blander sig og skaber nye former

I skovbunden kan man også møde primula-hybrider, som naturen selv har frembragt. De tre vilde danske primula-arter – fladkravet, hulkravet og storblomstret primula – deler normalt ikke voksested. Men på Høje Møn viser de alle deres gule blomster og krydser sig gerne med hinanden. Og du kan finde alle mulige hybrider af dem i bunden af Klinteskoven.

Overdrev med enestående planter

Høvblege er sandsynligvis den sidste rest af et større sammenhængende overdrev på den vestlige del af Møns Klint. Området blev fredet allerede i 1917, men var i en periode hårdt medtaget af fåregræsning. Staten overtog Høvblege og Mandemarke Bakker i 1992 og har gjort en målrettet indsats for at hindre, at overdrevet gror til med krat. Kun ved at holde landskabet åbent kan den sjældne flora bevares.

Purpurrød sjældenhed vokser kun her

Orkideen horndrager er én af områdets absolutte sjældenheder. De purpurrøde blomster springer ud i juni-juli og dufter af honning. I Danmark findes horndrager kun på Møns Klint, hvor den vokser på overdrev og i krat.

Hør og ærteblomst blev dyrket som afgrøder

På Høvblege kan du også støde på sjældne planter, der en gang har været dyrket som afgrøder her. Østrigsk hør kommer, som navnet siger, fra Centraleuropa, men er indført til Danmark. Den stortrives på Høvblege. I juni forvandles sydskrænten her til ét stort, blåt tæppe. Den rosa esparsette fra ærteblomstfamilien blev tidligere dyrket som foderplante.

Mad for en kræsen sommerfugl

Vild timian og vild merian vokser på Høvblege. De er en betingelse for, at den sjældne sommerfugl sortplettet blåfugl kan overleve her. Sommerfuglens larve er meget kræsen og vil kun spise bladene fra netop disse arter.