Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Nakskov Fjord

Nakskov Fjord og landskabet omkring den er rigt på kulturminder. Jættestuen ved Langø, resterne af Kong Hans’ skibsværft på Slotø, markerne i Det Forsvundne Ørige og sildemarkedet på spidsen af Albuen fortæller om menneskets mange aktiviteter her gennem mindst 6.000 år.

Nakskov Fjord blev skabt, da havene steg

Lolland blev formet af is og smeltevand for ca. 15.000 år siden. Landskabet er overvejende fladt og består af moræneler, og lige efter den sidste istid var der tørt land, hvor Nakskov Ford ligger nu. Her lå også mange bopladser, hvor jægerstenalderens mennesker havde slået sig ned. Men så begyndte landet at synke, og havene steg, da isen smeltede. Sådan opstod Nakskov Fjord. På bunden af den ligger rester af druknede bopladser i hundredevis.

Rensdyrjægere var de første til at slå sig ned

Ved Sølbjerghøj sydvest for Nakskov har man fundet de ældste spor af mennesker i det østlige Danmark. Det skete så sent som i 1993, da arkæologer udgravede en boplads med pilespidser og andre flintredskaber fra den såkaldte Hamburg-kultur. Våbnene blev brugt til jagt på vilde rensdyr, hvis trækrute gik her. Hamburg-kulturen har fået navn efter fund i Hamburg-området og eksisterede i ca. 1.000 år frem til 12.000 f. Kr. Dengang var Lolland landfast med det nuværende Nordtyskland. Sølbjerghøj har været brugt af jægere gennem flere tusind år.  

Læs mere om rensdyrjægerne

Bondestenalderens mennesker boede langs Halsted Å

Også i bondestenalderen var der masser af liv omkring Nakskov Fjord. Langs Halsted Å er fundet levn fra stribevis af bopladser. Den største lå ved Avnede Skov, hvor man i dag kan se en af de bedst bevarede langdysser på Vestlolland. Jættestuen i Langø er en anden storstensgrav fra bondestenalderen. Der har været mange flere, men de er forsvundet i takt med opdyrkningen af Lollands fede jord. Mange af stenene er gennem tiden blevet hugget eller sprængt i stykker og brugt til bl.a. vejfyld. 

Rige jernalderkvinder begravet med gaver fra Romerriget

Et af Danmarks fineste fund fra jernalderen omkring Kristi fødsel er Juellingegraven ved Vesterborg øst for Nakskov. Her fandt man under roearbejde i 1909 en grav med fire kvinder. Sammen med dem lå rige gravgaver i form af romerske glasbægre, bronzekar, Danmarks ældst kendte saks og en bronzeøkse med stemplet ANSI DIODO. Øksen menes at være fremstillet i Pompeji, som blev begravet under Vesuvs aske i 79 e. Kr.

Læs mere om historiens gang ved Nakskov Fjord 

Sildeeventyr skabte liv på Albuen

Albuen var engang et knudepunkt for fiskeri og søfart. Møntfund fra spidsen af den lange krumodde tyder på, at der har været livlig aktivitet på stedet fra ca. 1420 og 100 år frem. Man mener, at Albuen har været vært for et årligt sildemarked med 80-100 boder, hvor de lokale kunne handle med tilrejsende købmænd uden om købstadens – Nakskovs – kontrol. Kong Erik af Pommern (1412-1439) udnyttede Albuen som støttepunkt i sine bestræbelser på at få magt over hertugdømmet Slesvig. Også Christian IV brugte Albuen – som krigshavn i 30 års krigen.

Kong Hans byggede krigsskibe på Slotø

På Slotø findes resterne af Europas ældste orlogsværft og tilhørende flådebase, Engelsborg, anlagt af kong Hans først i 1500-tallet. Beliggenheden var valgt med omhu. De vestlollandske egeskove leverede masser af godt tømmer til skibsbygning, og man kunne kontrollere sejlrenden til Nakskov. Det sidste forhindrede dog ikke en flåde fra Lübeck i at vælge en alternativ rute og plyndre Nakskov og Halsted Kloster i 1510. Omkring dette tidspunkt mener man, at der blev bygget to store skibe på værftet. ”Engelen” og ”Maria” havde begge fire master og var de største skibe hidtil set i Østersøen. Under Slaget ved Bornholm i 1563 fortælles det, at Engelen ragede op „som en høne" i den danske flåde og spredte skræk og rædsel omkring sig.

Også på Christian IV’s tid godt 100 år senere blev der bygget skibe på Slotø. Resterne af værftet og fæstningen blev udgravet fra 1944. Undervejs stødte man bl.a. på beggryderne, hvor man kogte beg til at tjære skibene med.

Læs mere om det gamle skibsværft 

Naturkatastrofe forandrede Vestlolland for altid

I november 1872 blev Lolland og Falster ramt af en af de værste naturkatastrofer i Danmarks nyere historie. En østenstorm skabte en stormflod, som oversvømmede store dele af øerne. På Lolland nåede vandet så langt ind i landet, at Rødby Fjord og Nakskov Fjord blev forbundet med hinanden. Normalt var der 8 km, der skilte dem. Den sydvestlige del af Lolland var forvandlet til en isoleret ø. 80 mennesker omkom på Lolland og Falster, og 427 sejlskibe og 23 dampskibe forulykkede. 

Inddæmning og digebyggeri gav ny landbrugsjord 

På Lolland førte katastrofen i 1873 til opførelsen af et dige på 63 km langs hele Sydlollands kyst ­– fra Nakskov i vest til Errindlev i øst. Med diget fulgte 27 sluser, 24 km kanaler med brakgrøfter og 10 km dige inde i landet. Fem år senere havde 600 arbejdsmænd flyttet 1,73 mill. kubikmeter jord med skovl og trillebør og dermed gennemført danmarkshistoriens længste kystsikringsprojekt.

Samtidig gav staten støtte til inddæmning, og på den måde skabtes ”Det forsvundne ørige”. Stednavne som Stensø, Store og Lille Vejlø, Bondeholm, Bogø, Ydø og Langø tilhørte engang øer i Nakskov Fjord. Efter stormfloden blev områderne inddæmmet, og ny, god landbrugsjord blev skabt. 

Indrefjorden leverede vand til at vaske sukkerroer

Med digebyggeriet skabtes også Indrefjorden i Nakskov. Slusen ved Nybro forvandlede fjordvandet til ferskvand, og i 1880’erne leverede Indrefjorden drikkevand til Nakskovs indbyggere. De mange bassiner og stier er anlagt af sukkerfabrikken, som blev opført i 1882. Fabrikken, der dengang var en af de største i Europa, ville gerne bruge vandet til at vaske roer i. Det fik den lov til mod at anlægge stierne og tilplante området. Dermed fik Nakskov et fint rekreativt område midt i byen. I dag er Indrefjorden et godt fiskevand for bl.a. aborre.

Læs mere om Nakskov Sukkerfabrik på historiskatlas.dk 

Fiskere og lodser passede fyret og kystudkigsposten på Albuen

Den første lodsstation på spidsen af Albuen blev bygget omkring 1790. Det første fyr kom til i 1896, men mange skibe stødte fortsat på grund i det lave fjordvand. Og bjærgning har gennem tiden givet gode biindtægter til folkene på Albuen. Fiskerhuse, lodshus, fyrtårn, skole og kystudkig stammer fra en tid, hvor der var masser af liv på Albuen. Lodserne sørgede for, at skibene kom sikkert frem ad den snoede sejlrende til Nakskov. Sammen med fiskerne passede de fyret og havde bijob som vagtmænd i Kystudkiggen. Herfra førte de protokol over de skibe, som sejlede forbi. I 1916 var der 41 beboere på stedet – det højeste antal i nyere tid. Kystudkigstjenesten blev flyttet fra Albuen i 1999, og den sidste fastboende forlod stedet i 2002. Husene bruges i dag kun som sommerhuse. Lodshuset fra 1873 tilhører Naturstyrelsen og fungerer i dag som museum og naturcenter.

Nakskov Fjord og Indrefjord udlagt som vildtreservat

Nakskov Indrefjord har været vildtreservat siden 1944, og i 2000 blev også Nakskov Fjord udlagt som vildtreservat for at beskytte især vandfuglene. Det betyder bl.a., at jagt er forbudt i den centrale del af fjorden. Reservatet dækker 4.111 hektar. Heraf er de 278 hektar landarealer. Nakskov Fjord er desuden beskyttet efter Natura 2000-reglerne.

Om navnet Nakskov

Navnet Nakskov betyder ”skoven på Nakken”. Nakken er et gammelt navn for det område, hvor Nakskov centrum ligger i dag. Det var indtil ca. 1200 dækket af skov.