Nexø Vildtreservat

Fugleliv

Nexø Vildtreservat blev oprettet i 1942 for at skaffe jagtfred syd for byen. Det viste sig hurtigt at jagtfreden betød meget for fuglelivet i området. Reservatet er Danmarks eneste sandstens-strandeng, og de svagt skrånende sandstensbænke og det lave vand byder på fortrinlige føde- og opholdsmuligheder for en række fuglearter. Reservatet betegnes som en enestående lille perle i Bornholms natur. Reservatet ejes af Bornholms Regionskommune.

Reservatet er det eneste sted på Bornholm hvor der raster vadefugle i større antal. Det er desuden den vigtigste dag-rasteplads for svømmeænder på Østbornholm.

Det er et meget vigtigt område for måger (sølvmåge, hættemåge, stormmåge, svartbag, m.fl.). Hvor mange måger der er svinger meget fra dag til dag – det afhænger bl.a. af aktiviteten inden for fiskeriet.

Blandt sjældnere gæster kan nævnes fiskeørn og forskellige falke. Om vinteren kan man se isfugl og vandstær ved åen mellem Ferskesø og havet.

Som yngleområde har stedet været fattigt – men der yngler bl.a. gravand og strandskade. I de senere år har her ynglet 3-4 par Stor Skallesluger (det svarer til ca. 10 % af landets bestand).

Nexø Vildtreservat er først og fremmest en rastelokalitet, og hvad man kan se afhænger derfor meget af årstiden:

September til marts:

Efterår og vinter er her mange svømmeænder om dagen. Der kan ligge op mod 1500 gråænder og 2-300 pibe og krikænder, foruden lidt andre svømme- og dykænder. Desuden ser man blishøns, svaner og skalleslugere. Her er mange Canadagæs, og man kan også se blisgæs.

 

April til juni:

Her er ikke så mange fugle, men der er bl.a. gråænder og gravænder med ællinger. Man kan også se den store skallesluger.

Juli og august:

Her er fugletrækket på sit højeste, og man kan se mudderklire, hvidklire, rødben og tinksmed. Reservatet er nok det vigtigste sted for tinksmed i Danmark – tinksmeden trækker mod sydøat, mens de andre vadefugle søger mod sydvest. Desuden kan man se regnspove, svaleklire, sortklire, præstekrave, ryle og brushøns.

Brushane

Mudderklire

Tinksmed

Strandskade

Stor Regnspove

Planter

Der er dog også andet at se på end fugle. Blandt planterne langs kysten er der to som er særlig interessante:

 

KVAN er en stor skærmplante, som vokser på strandvolde mellem opskyllet tang – og der er en smuk bestand lige nord for Langeskanse. Kvan er nok den ældste nordiske køkkenurt - i sagaerne omtales det at den blev dyrket i indhegnede "kvangårde", og den blev handlet på torvene på Olav Trygvasons tid (norsk konge o. år 1000). Man spiste de sprøde stængler og bladstilke om foråret og de søde rødder om efteråret. Den dyrkes stadig nordpå, men desværre er kvanen på vore kanter ikke velsmagende og rødderne ikke så søde som den nordiske type.

Farvevajd

FARVE-VAJD vokser vildt på de stenede strandvolde. Den hører til korsblomsterne, bliver op til en meter høj og har en rigt forgrenet blomsterstand med små gule blomster.

Planten stammer fra Sydøsteuropas og Asiens stepper men blev tidligere dyrket over det meste af Europa. Man dyrkede den for at udvinde et farvestof (indigo-blåt).

Processen var besværlig, og dyrkningen blev opgivet efter opdagelsen af søvejen til Indien.

Man kan nok ikke afgøre om Farve-vajd ved Østersøen er en rest fra en naturlig forekomst i en tidligere varmeperiode eller om den er forvildet fra tidligere tiders dyrkning.

Geologi og jordbund

Gennemgående er der tale om ret ringe jord, og mange steder er jordlaget oven på sandstenen meget tyndt. Arealet var derfor tidligere en del af udmarken og henlå som fælles græsgang. På Balkalyngen er jordlaget så tyndt at den aldrig har været dyrket – Balkalyngen er Danmarks eneste sandstenshede.

Sandstenen i den centrale del - fra Skarvigen og langs Langeskanse - er Nexø sandsten, aflejret for ca. 570 millioner år siden på en flodslette nær kysten. Sandstenen består af ret grove materialer, hårde og bløde mellem hinanden, som stammer fra nedbrydningen af grundfjeldet. I Nexø sandsten findes både bølgemærker og vindribber, som er spor fra vand- og vindaflejring.

Mod nord og syd findes den noget yngre Balka-sandsten, som er aflejret på lavt vand og består af kvartssand. Den er derfor meget hårdere end Nexø-Sandstenen. I Balka-sandstenen findes i øvrigt de ældste danske plante- og dyrerester (rester af alger, spor af ormeagtige dyr).

Gennem de seneste årtusinder er den sydligste del af Bornholm hævet ca.10 meter i forhold til havet. Man kan derfor nær den nuværende kyst se flere tidligere kystlinier i form af strandvolde med rullesten og sand.

I sidste del af 1800-tallet blev den tidligere udmark mange steder tilplantet, og i Nexø Vildtreservat kom der nåleskov helt ud til kysten. Den voksede dog ikke særlig godt, og i 1995 blev skoven ryddet for at blive til strandeng. Der er ikke megen strandeng på Bornholm, og fuglene i reservatet har nu fået meget bedre yngle- og opholdsmuligheder.

Læs mere: