Nissum Fjord

Fjorden har et vandareal på ca. 7.000 ha (70 km²), og vanddybden er de fleste steder lav. Vandet er brakt, dvs. en mellemting mellem ferskvand og havvand.
Nissum Fjord og det omkringliggende landskab rummer nogle af Vestjyllands vigtigste fuglelokaliteter. Hele Nissum Fjord samt nogle landarealer er udlagt som vildtreservat for at beskytte rastende og ynglende vandfugle.

Nissum Fjord er velegnet til sejlads med mindre både og windsurfere – der er næsten altid god vind, og desuden er fjorden de fleste steder meget lavvandet. De særlige regler for sejlads, også omfattende windsurfing, fremgår af kortet.

Nissum Fjord egner sig ikke til sejlads med kølbåde og større motorbåde. De kan bedre anvendes i Limfjorden eller i Ringkøbing Fjord.

Læs mere