Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter ved Nissum Fjord

Dyr

Odder

Selv om odder igennem mange år har haft en af sine største danske bestande i Storå-systemet og herunder også Nissum Fjord, er chancerne for at se en odder desværre meget små. Spor i sand og mudder langs vandet og afføring med fiskeskæl viser deres tilstedeværelse, men dyrene er mest nataktive. De bedste steder for odder er formentlig Storås udløb i Felsted Kog med alle dammene og kanalerne her og sikkert også Indfjorden. I ny og næ er der også set odder længere ude i Nissum Fjord og sågar i havnen i Thorsminde. Men tit er sporene af dyrene alt, hvad man ser, og det er så også nok til, at man får bevidstheden om, at de er derude.

Læs mere om odder i Naturstyrelsens artsleksikon 

Laks

Lystfiskere valfarter nu til flere af de store jyske åer for at fange laks. Det er blevet en flot succeshistorie, sådan som bestandene af laks ved opdræt er blevet genoprettet i for eksempel Storå og Skjernå. Med elektrofiskeri har man gennem flere år indfanget gydemodne laks og strøget dem for æg og sæd, for derved at lade ynglen opvokse og blive sat ud. Nu er der igen levedygtige bestande af laks i åerne, og der fanges via kvotesystemer flere og flere laks af lystfiskere. Og også meget store laks. Dertil kommer bestande af havørred, bækørred og den truede stalling, som lever i åsystemerne bag Nissum Fjord.

Læs mere om laks i Storå

Helt

Helt er endnu en fiskeart, som tilhører laksefamilien, men den har mindre betydning for lystfiskere. I stedet fanges den af garnfiskere især i brakvandsområder som Nissum Fjord. I både Limfjorden og de vestjyske fjorde er den en lokal ret, som tit kan købes røget ved de forskellige fiskehandlere på egnen.

Læs mere om helt i Naturstyrelsens artsleksikon 

Rørdrum

Rørdrum er en hejrefugl, som lever meget skjult i rørsumpene. Men man kan i forårsmånederne være heldig at høre dens stemme, som lyder som når man puster i en flaske. Det gælder især ved Felsted Kog og Indfjorden men sommetider også flere andre steder ved fjorden.

LysbugedeKnorteg+ªsFjand+©.jpg

Lysbuget knortegås

Nissum Fjord er rasteplads for en lang række arter af svaner, gæs og ænder. En af de mere prominente er lysbuget knortegås, som yngler på Svalbard og blandt andet raster i Nissum Fjord og den vestlige Limfjord i forårsmånederne. Antallet i fjorden er faldet gennem årene, men den kan stadig ses ved Fjandø især i perioden marts til maj. På marker og enge rundt om fjorden kan man også opleve store flokke af sangsvaner, grågæs, kortnæbbede gæs og bramgæs.

Læs mere her om lysbuget knortegås

Sma¦èKobbersnepperNissumFjord.jpg

Lille Kobbersneppe

De lavvandede dele af Nissum Fjord fungerer som et vigtigt spisekammer for forskellige vadefugle, som yngler i arktiske områder. Når Bøvling Fjord er lavvandet i forårs- og efterårsmånederne kan der stå tusindvis af storspover, hjejler, klirer og forskellige rylearter her. En af dem er lille kobbersneppe, som i april-maj er på vej til sine ynglepladser på de arktiske tundraer. På grund af afstandene kræver det nok en god kikkert, men prøv at tage et blik ud over Bøvling Fjord fra taget af pumpestationen ved Ramme Ås udløb eller fra fugletårnet ved Krogshede. På gode dage kan der stå tusindvis af vadefugle på fjorden.

Læs mere om lille kobbersneppe

Stor kobbersneppe

Den store kobbersneppe er en af de arter, som yngler på de danske strandenge og ikke kun er på gennemtræk. Selv om mange engfuglearter har været i tilbagegang, er der stadig en lille bestand af ynglende store kobbersnepper på Bøvling Klit. Her ser man også rødben og viber. De ynglende vadefugle er fra april til juni konstant vagtsomme, og især kobbersneppen kan gøre meget væsen af sig, når den kalder sit højlydte vitte-vitte under en sangflugt.

SplitterneNissumFjord.jpg

Splitterne

På nogle af de små, ubeboede øer i Nissum Fjord, f.eks. Fjandø og Sandøen ved Felsted Odde, yngler der store bestande af grågæs, ænder, klyder, måger og terner. En af dem er splitterne. Når den yngler på Fjandø, kan der ligge flere hundrede reder på et areal på størrelse med et stuegulv. Ser man over på Fjandø fra naturhavnen sydvest herfor i maj-juni, vil man i gode år kunne se dem i fast rutefart med føde til mage og unger ovre på øen. Her vil man også kunne se havterner, klyder, lysbugede knortegæs, ænder og meget mere med en god kikkert.

Læs mere om splitterne


 

Planter

Trævlekrone

I forsommeren er strandengene rundt om fjorden et farverigt syn. Det gælder især engene langs kystvejen nord og syd for Thorsminde. Mest intenst er det i starten af juni, når de lyserøde trævlekroner blomstrer i tætte tæpper på flere af engparcellerne. Andre steder dominerer rød og hvid kløver, eller den hvide kæruld har bestemt farveholdningen. Der kan også være gult af skjaller og ranunkler, og hist og her står der tætte bevoksninger af gul iris. Især på vejgrøfterne er det gerne den lyserøde engelskgræs, som er i flertal.

Purpurg+©geurtB+©vlingKlit.JPG

Purpur-gøgeurt

Fra juni og ind i juli kan man langs klitvejen flere steder opdage bestande af orkidéen purpur-gøgeurt. Selv fra bil kan man få øje på dem, fordi de skiller sig ud i tæpperne af andre farverige blomster ved deres mørkerøde farve.

Læs mere om purpur-gøgeurt

Firkløft

Som en oprindeligt mere fremmedartet plante ser man nu vidtstrakte tæpper af blomstrende firkløft flere steder rundt om fjorden, især på fugtige enge langs åbent vand. Den menes at være slæbt ind fra Sydafrika og har bredt sig først i Nordvestjylland men efterhånden også på mange andre strandenge i Danmark. Når den blomstrer fra juli og frem gennem efteråret, danner den gule tæpper langs vand både på klittangen og i Felsted Kog.