Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

undefined

Geologi

Nissum Fjord ligger lige syd for istidslinien, og områder nord for er derfor højere og meget mere bakkede. Efter isen forsvandt hævede landskabet sig, men samtidig steg havvandstanden også. Store dele af Vestjylland blev til smeltevandssletter, og de laveste dele af dem var oversvømmet. Både Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord var således åbne havbugter. Sedimentaflejringer har gennem tiden dannet den klittange, som siden hen har adskilt fjord og hav, og udløbet af fjordens vand får forrykket og ændret sig afhængigt af havets og stormes påvirkninger.

Forskellen med smeltevandssletter som ved Nissum Fjord og de højere istidslandskaber lige nord for fjorden er meget tydelig. De lokale kommuner i landsdelen, Lemvig, Struer og Holstebro, arbejder på at gøre hele området til en geopark i henhold til regler under UNESCO.

Læs mere om Geopark Vestjylland 

 

Forsøg på tørlægning

Mennesker har beboet landsdelen gennem en lang periode, og særligt herregården Nørre Vosborg er med sin 700 år lange historie et af de ældste vidnesbyrd om livet på egnen. Læs mere om herregården

For at øge indtjeningsmulighederne gennem landbrug har man villet tørlægge Nissum Fjord til dyrkning ved flere forsøg i 1800-tallet. Første større forsøg omfattede diger omkring nordlige dele af fjorden i 1844, men de blev hurtigt nedbrudt af oversvømmelser. Der blev også gjort forskellige forsøg på at anlægge en sluse  på klittangen til styring og afvanding af fjorden, men først i 1870 var det lykkedes at lave en nogenlunde effektiv sluse.

Med pumpemaskiner, diger og drængrøfter kunne det mere eller mindre lykkes at tørlægge omkring 1.000 tønder land i Felsted Kog, således at Storås vand blev ført ud i den øvrige fjord langs kogens nordside. Men blot efter 2-3 år brød fjordvand gennem digerne i den nordlige del af kogen under stormvejr, og tørlægningen var dermed endnu engang fejlslagen. Sidenhen er der ikke gjort flere forsøg på selve fjorden. Læs mere om tørlægningsforsøgene

Men omkring fjorden er der gennem store dele af 1900-tallet drænet og opdyrket store arealer af eng og rørsump. Det var blandt andet tilfældet ved Ramme Å, på klittangen og rundt om Felsted Kog.

undefined

 

Kreaturafgræsning bevarer engene

I dag forsøger man at bevare engene som naturområder ved at etablere fenner til kreaturafgræsning flere steder, og i Felsted Kog har Naturstyrelsen skabt nye engarealer ved at lade gamle, tilgroede rørarealer blive afgræssede. En af de nye store enge ses lige overfor fugletårnet ved Gørding på nordøstsiden af kogen.

Også for at beskytte naturen er der etableret vildtreservatordninger. Læs mere om disse ordninger

undefined