Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Nørreskoven på Als

Mennesket har sat sit præg på området med Nørreskoven gennem mere end 5000 år. De ældste af skovens mange fortidsminder stammer fra bondestenalderen, og gamle voldsteder fortæller om ufredstider i 1500-tallet. Nørreskoven har været først kongens og siden statens ejendom siden 1730.

Nørreskovvej ved Havrekobbelhus. Foto: Lars Gundersen

Lillebælt byggede strandvolden

Området omkring Lillebælt består af randmoræner fra istiden. Lillebæltsgletsjeren kom sydfra for ca. 15.000 år siden og formede landskabet med bakker, kuperet terræn og dybe fjorde. Strandvolden ved Nørreskoven er dannet af materiale, som den stærke strøm i bæltet har gravet ud af skrænterne andre steder langs kysten.

Jagt og fiskeri trak mennesket til Nørreskoven

Området, hvor Nørreskoven ligger i dag, har været beboet af mennesker i mere end 5.000 år. Skovens vildt og fiskeriet i Lillebælt har til alle tider givet gode livsbetingelser. Skovens mange rund- og langdysser er bygget i bondestenalderen omkring 3.500 f. Kr., men dengang har der ikke været skov. Stenaldermenneskene opførte deres dysser på steder med god udsigt, hvor gravhøjene kunne ses. På det tidspunkt har skoven været ryddet og jorden været dyrket eller afgræsset af husdyr. En jernalderkirkegård med såkaldte tuegrave kan ses tæt ved kysten nær Troldhøj. 

Skoven skulle beskytte mod sørøverangreb

I middelalderen hærgede venderne i det sydlige Danmark. Venderne var et ikke-kristent, slavisk folk, som boede langs Østersøkysten i det nuværende Tyskland og Polen. Under et angreb på Als i 1168 tog de 700 fanger, som de senere solgte på et slavemarked i Mecklenburg. Kystskove som Nørreskoven undgik at blive ryddet, fordi de blev brugt som beskyttelse mod angreb fra søsiden.

Herregård og forsvarsværk

Også de følgende århundreder var urolige tider. Voldstedet Helvedgård eller Gl. Østerholm er de sidste rester af en herregård fra Middelalderen. I dag er kun banken og voldgraven tilbage, men for 500 år siden lå der et stenhus på toppen. Det var hovedbygningen, hvor man kunne søge tilflugt, hvis fjenden nærmede sig. Gårdens øvrige bygninger lå udenom på den anden side af voldgraven.

Den onde hertug byggede sit drømmeslot

I 1550’erne var den lille borg på volden blevet for beskeden for ejeren, den mægtige amtmand Thomas Sture. Han lod den rive ned for at bygge et nyt og større anlæg ca. 1,5 km længere mod sydøst. I 1584 blev Ny Helvedgård overtaget af hertug Hans den Yngre, bror til Frederik II. Hertugen nærmest samlede på godser og nedlagde gerne  hele landsbyer for selv at kunne overtage jorden. Det skete også ved Ny Helvedgård, som ”Den onde hertug” i mellemtiden havde omdøbt til Østerholm.

Under hertugens kommando blev Østerholm nu ombygget og udvidet til en drøm af et renæssanceslot omgivet af vand på alle sider. Her opholdt hertug Hans sig i perioder med sin store familie – han fik 23 børn i sine to ægteskaber – og gik på jagt i den vildtrige Nørreskov.

Fra skovridergård til kulturhus

I 1730 blev Nørreskoven kongens ejendom. Skovrideren boede i Neuhof, en gammel jagthytte fra Hans den Yngres tid. Skovrider Henning Wolf, som var kommet til i 1728, var ikke tilfreds med forholdene i det forfaldne hus, og i 1730’erne blev både Neuhof og Østerholm jævnet med jorden. En del af byggematerialet herfra blev genbrugt til at opføre Nygård. Nygård har været tjenestebolig for alle senere ledere af Nørreskoven, danske som tyske, helt frem til 2004. I dag drives bygningerne af en forening som aktivitetshus og kursusejendom med fokus på natur, kultur og fordybelse. 

Trøffelhaver i Nørreskoven

I 1700-tallet hentede man trøfler i skoven. I Nørreskoven var der i 1758 ikke færre end fem såkaldte trøffelhaver, hvor specialtrænede hunde snuste og gravede sig frem til de eftertragtede knolde. Trøffelhaverne forsvandt i løbet af 1800-tallet, men ordet lever videre i stednavnene. Trøffelhavevej fører forbi Trøffelhaven, som dog i dag er plantet til med nåletræer.

Betalte giftermål med egetræer

Nørreskoven er berømt for sine høje, flotte bøgetræer. Men i 1600-tallet var den som mange andre danske skove i en elendig forfatning på grund af omfattende rydninger og løsgående husdyr, der gnavede de spirende træer ned. For at sikre træ til fremtidens behov blev der vedtaget en lov om, at skovene skulle indhegnes. Og i hertugdømmerne gik man endnu videre. Her indførtes en forordning, som forpligtede unge, giftelystne mænd til at plante nye træer og passe dem i en årrække, før de kunne få lov til at gifte sig. Ved Havrekobbelhus findes endnu nogle eksemplarer af de såkaldte brudgomsege, som i dag er omkring 250 år gamle.

Emil Nolde malede i Nørreskoven

Maleren Emil Nolde (1867-1956) havde en gård ved landsbyen Sjellerup syd for Nørreskoven. I årene 1903-16 tilbragte han somrene her, og han arbejdede i et lille atelier, nærmest bare et skur, i skoven helt nede ved kysten for enden af Kocksvej. Nolde var fattig, og gamle historier fra egnen fortæller, at han af og til byttede et billede væk for en kylling for at få mad på bordet. Men de lokale kunne ikke få øje på kunsten i hans værker, så billederne blev smidt væk. Skuret er for længst borte, men indtrykkene af skov og hav lever videre i Noldes billeder.

Bombefly styrtede ned under 2. Verdenskrig

Under 2. Verdenskrig stødte et canadisk og et australsk bombefly sammen i luften over Nørreskoven. Allierede fly fløj ofte langs østkysten af Als på vej til og fra mål i Nordtyskland, men i september 1944 gik det galt, da et fly vendte om i luften og ramte et af de øvrige. 14 omkom ved styrtet.

Kulsviere fremstillede trækul ved kysten

I 1943-45 blev der også brændt trækul i Nørreskoven. Under krigen var der mangel på benzin og olie, og man måtte ty til alternative energikilder. På strandvolden ved Fjordmosen kan man endnu se resterne af seks murede kulmiler. Her blev brændet stablet bag høje jernskærme, bålet tændt, og så var det kulsviernes job at styre forbrændingen. Træet måtte ikke brænde til aske, men kun gløde, så man fik gode, faste kulstykker ud af det. Trækul blev bl.a. brugt i de gasgeneratorer, som bilerne blev udstyret med i mangel af benzin.

Sårbare landskaber genoprettet

Fjordmose, Troldsmose og Bosted Made var indtil 1962 i privat eje. Siden har Naturstyrelsen gradvist opkøbt arealerne, og i 1992-93 blev der gennemført et naturgenopretningsprojekt for at sikre, at sårbare landskaber som moser, enge og strandenge bevares. Engene afgræsses i dag af kvæg og heste. Troldsmose og Lilleskov er beskyttet efter Natura 2000-reglerne, fordi området er hjemsted for flere sjældne arter, bl.a. sumpvindelsnegl og skæv vindelsnegl.

Skoven drives ved plukhugst

Nørreskoven drives naturnært. Det betyder, at man ”plukker” de enkelte træer, der skal fældes, frem for at rydde hele områder. Plukhugst giver en større variation i træernes alder og sammensætning. En skov med mange træarter er smuk at se på og et godt levested for mange slags planter og dyr.

45 af Nørreskovens 740 hektar er udlagt til naturskov. På enkelte arealer må der foretages en skånsom plukhugst, men hovedparten af de 45 hektar ligger hen som urørt skov. Det betyder, at naturen får lov til at bestemme selv. Urørt skov findes langs kysten og strandengene og i Troldsmose. Strandruten – markeret med blåt på kortet – giver et godt indtryk af området.

Om navnet

Nørreskoven er den nordligste af de to større skove på Als. Den sydlige – Sønderskov – ligger ved Sønderborg.

Nygårds hoveddør. Foto: Lars Gundersen