Planter

Nørreskoven har været skov i mange tusinde år. Lige siden de første fyrre- og birketræer spirede efter den sidste istid. I dag er det bøgen, der vokser langs Furesøens bred.

Det var isen fra den sidste istid, der dannede landskabet omkring Nørreskoven og Furesøen, og man mener, at der har været skov i området lige siden den første skov indvandrede til Danmark for over 10.000 år siden.

Det var fyrre- og birketræer, og måske er det en af årsagerne til navnet på Furesøen eller Fuursø, som søen hed i gamle dage. Fuur er nemlig et gammelt ord for fyr.

Fyrretræerne forsvandt, og man mener, at den efterfølgende urskov bestod af bl.a. lind, eg, el og bøg. Men selv om man ikke kan dokumentere rester af urskoven i Nørreskoven, så har de store skrænter og de dybe slugter ned mod søen sikret, at skoven aldrig har været opdyrket som landbrugsjord.

De gamle træer

I dag er Nørreskoven først og fremmest en løvskov med bøg som det mest fremtrædende træ. Men der er også eg, birk, ahorn og nogle nåletræer. Mange af træerne er meget gamle. Fx svenskebøgene, der er fra omkring 1665 lige efter svenskekrigene.

Den tyske forstmand von Langen eksperimenterede med en lang række træarter, da han kom til Danmark i 1763. Det var ham, der indførte ahorn, og flere af de gamle egetræer og nogle af de kæmpestore ædelgraner, der stadig står, stammer fra den tid.

Hvide og gule anemoner

Kommer du til Nørreskoven på en forårsdag, vil du møde store hvide tæpper af anemoner i skovbunden under bøgetræerne. Du kan også gå på jagt efter gule anemoner. De er mere sjældne, men de findes i Nørreskoven. På en tur ad Søstien vil du flere steder se dem lyse op.

Når bøgen springer ud, lader den ikke meget lys slippe igennem til skovbunden. I Nørreskoven vil du også mange steder se bøgeskovens traditionelle søjlehaller med en skovbund fyldt med gamle blade – men ikke meget andet.

En skov i tre etager

Det billede er imidlertid i forandring. I takt med, at Naturstyrelsen går over til mere naturnær skovdrift, hvor skoven får lov til at passe sig selv, træder et nyt skovbillede frem.

Det er en skov i flere etager. Her er plads til de store gamle træer, men indimellem vokser en ny generation frem, og der er også plads til en mere frodig undervegetation med græs, mos, bregner og urter i skovbunden. Man taler om en skov i tre etager. Her er rigtig gode betingelser for skovens dyr.

Skoven får lov til at så sig selv. Og store dele af skoven får lov til at ligge urørt hen. Gamle træer får lov til at falde om og gå i forrådnelse til glæde for fugle, svampe og insekter.

På svampejagt

Om efteråret – og især efter en regnfuld sommer – er der masser af svampe i skovbunden. Du kan finde de fleste af de spiselige svampe, som findes i Danmark. Blandt de bedste er kantarel, forskellige rørhatte som fx Karl Johan, trompetsvamp, violet ametysthat og forskellige blækhatte samt tragtkantarel.

Langs Caspars Dam og ved de øvrige vådområder finder du tagrør, dunhammer og bregner. Du kan også finde forskellige mosser. Bl.a stjernemos, der også hedder jomfruhår.

Produktion

Selv om dele af skoven i dag får lov til at passe sig selv, bliver der stadig fældet træer til produktion. De store stammer kan bl.a. bruges til trægulve. De mange store bunker, som du kan se i skoven, med trætoppe og mindre strammer går til flis bl.a. til Avedøreværket.