Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter på Nordbornholm og Hammershus

Dyr

Nordbornholm rummer mange forskellige naturtyper, herunder klippehede, overdrev, skov og vådområder.

Der hvor jorden dyrkes, sker det de fleste steder naturvenligt, dels ved afgræsning med får og kvæg og dels som naturskov. Derfor er dyrelivet rigt, både til lands til vands og i luften!
Af særlige bemærkelsesværdige arter kan nævnes vandrefalken, alken og Danmarks eneste fugleedderkop.

Vildt

På Nordbornholm findes alle de bornholmske vildtarter; rådyr, harer, fasaner og agerhøns. Rådyrene er knyttet til skoven, mens de tre andre hører til i agerlandet, hvor de generelt er under stort pres fra den intensive landbrugsdrift. Naturstyrelsen eksperimenterer derfor med vildtvenligt landbrug på en del af Hammersholms jorder.

Læs mere om vildtvenlig landbrugsdrift

I de senere år er endnu et pattedyr blevet en del af Nordbornholms natur, nemlig kaninen. Kaniner er ikke en del af den bornholmske fauna, og der er da også tale om forvildede tamkaniner, der optræder i fremavlede farver som sort og hvid, hvor naturens kaniner er lysebrune.

Flagermus

Der er fundet hele ni forskellige arter af flagermus på Nordbornholm. Heriblandt skæg-, frynse- og brandtsflagermus, der alle har en spredt forekomst i det øvrige Danmark, men er mere almindelige på Bornholm. Ved Hammershus og på Hammerknuden findes også langøret flagermus og sydflagermus, der med sit vingefang på 35 centimeter hører blandt vores største flagermus.

Læs mere om flagermus i Miljøstyrelsens artsleksikonet

Frøn frø. Foto: Carsten Pedersen. Colourbox

Padder og krybdyr

På hedeområderne er hugormen meget almindelig. Andre steder finder man stålorm, almindeligt firben (skovfirben) og markfirben. Flere af smådammene bebos af stor og lille vandsalamander. Her møder man også skrubtudse og grøn frø.

Læs mere om padder og krybdyr i artsleksikonet

Kryb og kravl

Danmarks eneste fugleedderkop, tapetseredderkoppen, findes i Ravnedal. Her blev den fundet i 1990erne, efter at have været regnet for uddød i 100 år. Huntapetseredderkoppen lever hele sit liv i et silkerør som den spinder ud på jorden. Når et byttedyr passerer røret, stikker hun sine giftkløer igennem røret, river en flænge, trækker byttet ned i røret og syer det sammen igen.

På Hammershus, i Smørkælderen, og flere andre steder, for eksempel i klippehuler og brønde, lever grotteedderkoppen. Dens levesteder er kendetegnede ved at være mørke og fugtige og holde en temperatur på cirka otte grader året rundt. Den er også aktiv om vinteren, hvor den lever af at æde de insekter, der søger ind for at overvintre.

Nævnes bør også den smukke soldatertæge, der i Danmark kun findes på Bornholm. Soldatertægen har sit navn på grund af de sort-røde vinger, der minder om gammeldags soldateruniformer som for eksempel Livgardens.

Læs mere om tapetseredderkoppen på entoweb.dk

Læs mere om grotteedderkoppen på fugleognatur.dk

Læs mere om soldatertægen på fugleognatur.dk

Vandrefalken. Foto: Søren Friese

Fugle

De stejle fuglefjelde på Hammerknuden og Slotslyngen huser mange ynglende alliker, klippeduer og sølvmåger. Også alken, som er en søfugl, der ved første øjekast ligner en lille pingvin, får unger på fuglefjeldene.

Alken er en gammel ynglefugl på Bornholm, men var væk i omkring 100 år, indtil den vendte tilbage i slutningen af 1900tallet. Dengang ynglede alken i Mulekleven, der er en slags spalte i fuglefjeldet cirka midt i Slotslyngen. Spalten har ligefrem navn efter fuglen, idet ”mule” på bornholmsk betyder alk og ”kleve” revne eller sprække. Nu yngler alken igen i Mulekleven, og der er også en ynglekoloni på Hammeren.

I starten af det nye årtusind vendte også vandrefalken tilbage til Nordbornholm. Vandrefalken har været helt forsvundet som ynglefugl i Danmark siden 1969. Nu ser den ud til at trives på Nordbornholm, hvor de stejle klippesider byder på uforstyrrede klippehylder til redepladser. Vandrefalken er et af verdens hurtigste dyr. Den kan nå en fart på over 300 kilometer i timen, når den dykker efter bytte.

Af andre spændende ynglefugle kan nævnes ravnen, der lige som vandrefalkene har været næsten forsvundet, men nu atter trives, og tranen, der yngler i Østre Borregårds skov.

Hammeren er nordspidsen af Bornholm, og den fungerer som landkending for fugle, der kommer over havet fra nord og øst på efterårstræk. Om foråret er det omvendt, der er Hammeren den sidste station over land, inden fuglene begiver sig ud over havet. Særligt om foråret passeres området af store mængder trækfugle; ænder, gæs, traner, havfugle og ikke mindst småfugle.

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Planter

Nordbornholm er en mosaik af lynghede, overdrev, klipper, enekrat og blandet egeskov samt mindre områder med bøgeskov, skovbevokset tørvemose og elle-askeskov. Langs med kysten findes små enge og strandenge mellem klipperne, hvor der vokser melet kodriver og kantbælg. Ved vandfaldet Pissebækken vokser blå anemone og sort radeløv. I nærheden af Salomons kapel findes et vådområde med blandt andet orkidearterne plettet gøgeurt, skovgøgelilje, bakkegøgelilje og den kødædende plante rundbladet soldug.

På Langebjerg vokser orkideen hyldegøgeurt, også kaldet Adam og Eva, fordi den findes i både gul og rød. I Ravnedal findes de sjældne bakke- og skovgøgeliljer.

Hammershus og de levende fortidsminder

Hammershus og slotsbjerget er et botanisk kapitel for sig selv. Her vokser 50 forskellige ”levende fortidsminder”. Det vil sige planter, der ikke er naturligt hjemmehørende, men er plantet eller sået på stedet - måske helt tilbage til den gang ærkebispen var slotsherre i den tidlige middelalder. Efter dyrkningen er ophørt, er plantearterne så enten vokset videre ved hjælp af selvsåning, eller har ligget som frø i jorden, og ventet på at omstændighederne gav dem mulighed for at spire igen.

Ramsløg ved Hammershus

Mange af planterne er urter fra fortidens medicinskab. Det gælder for eksempel den giftige bulmeurt, der har været brugt som lægeplante i over 5000 år. Den blev brugt som bedøvelsesmiddel, men kunne også anvendes til giftmord. Mere fredeligt blev urten kongelys brugt som slimløsende middel og i salve til at fjerne rynker.

Bulmeurt

Hammershus er et af de steder i landet, hvor der er flest levende fortidsminder. Naturstyrelsen arbejder på at undersøge, hvordan man bedst bevarer både de levende fortidsminder og den oprindelige flora på Hammershus. Erfaringerne kan bruges alle steder, hvor der vokser levende fortidsminder.

Læs mere om projektet

Læs mere om de levende fortidsminder

Hammerhus. Foto: Maya Hjort Pedersen, Colourbox

Hammershusklippens flora

Hammershusklippens skråninger rummer også en meget fin naturlig og oprindelig flora. Over 300 forskellige plantearter findes her. Det er mere end 10% af alle Danmarks plantearter. Mange af dem er sjældne. Det gælder eksempelvis enblomstret fladbælg, tarmvrid-røn, sort radeløv og svalerod.

Hammershus

Læs mere om de levende fortidsminder

Læs mere om planter i artsleksikonet


Mere om Nordbornholm og Hammershus:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk