Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Hammerknuden

Hammerknuden. Foto: Søren Friese

Hammerknuden eller bare ”Hammeren” er et helt unikt naturområde præget af klippe og hav. Her kan du opleve grundfjeld i mange udformninger: Fra den flade skærgårdskyst ved Hammerodde til fuglefjeldene og de forrevne stejlsider ved Hammerhavn og Kongestolen. Og Opalsøen, som er det største af mange ar i granitmassivet, der hvor stenarbejderne i sin tid brød granit.

Hammerknuden i sig selv er en klippeknold af granit og hæver sig fra den lave skærgårdskyst op til 82 meter over Østersøen på det højeste sted. Det er omkring Hammerfyret på Ørnebjerg, og her er der panoramaudsigter horisonten rundt.

Hammerknuden er formet af gletsjerne i den sidste istid. Isen kom fra nordøst, og sleb kraftigt på klippens fra den side. Derfor fremstår nordøstkysten nu blødt afrundet og jævnt stigende mod vest. Vestsiden derimod lå i læ for isen, så her er det kun havet og almindelig forvitring, der har formet de bratte klippesider. Læg mærke til, at de mange små granitrygge op over knuden er formet af den samme is: De er flade og bløde mod nordøst og højere og brat afskårne mod vest. På granitten ses skurrestriber i øst-vest-gående retning efter de sten, der sad fastfrossset under isen, mens den gled hen over klipperne.
Naturen på Hammeren er præget af klippen: Mange steder, hvor jordlagene er tynde og vandet sparsomt, er der klippehede. Her vokser mest revling og enebær samt især lyng, der farver store områder lilla, når den blomstrer i sensommeren.

Foruden klippeheden er her fugtig hede, frodige dale og blandet skov. Det er mange naturtyper på et relativt lille område, og det giver både rigt og varieret dyre- og planteliv.

Hammerknuden rummer også adskillige markante kulturspor blandt andet middelalderruinen Salomons kapel, to fyrtårnene og mange spor efter næsten 100 års granitbrydning. Læs mere om de enkelte kulturspor længere nede.
Hammerknuden udgør Bornholms nordvestligste hjørne og er skilt fra resten af Bornholm af en sprækkedal. I bunden af sprækkedalen ligger øens største sø, Hammersøen.
Kortet i vandretursfolderen viser, hvordan Hammerknuden er dækket af stier på kryds og tværs. Mange vælger at gå hele vejen rundt om Hammerknuden. Turen er ca. 6 kilometer.

Se / hent folderen her

2. Hammerfyret

Hammerfyret. Foto: Søren Friese

Hammerfyret på Ørnebjerg ligger på Hammerknudens højeste punkt 82 meter over havet. I tilknytning til fyret ligger fyrmesterboligen. Over for fyrmesterboligen ligger de bygninger, der tidligere tjente som bolig for fyrassistenterne. Langs stierne i området kan du stadig se de stengærder, der engang indhegnede fyrmesterhaverne, hvor familierne på fyret dyrkede deres grøntsager.
Fyret blev bygget i 1872 af sten brudt få hundrede meter væk.
Det nærliggende Hammerodde Fyr blev opført på nordspidsen af Hammerknuden, og dermed nordspidsen af Bornholm i 1895. De to fyr fungerede samtidigt i næsten 100 år, indtil Hammerfyret blev taget ud af brug i 1990.
Fyret hører i dag under Naturstyrelsen Bornholm, og der er gratis adgang for publikum i sommerperioden. De nuværende beboere har lavet deres egen hjemmeside om Hammerfyret, hvor du kan læse meget mere om fyrets historie og funktion.

Se også hammerfyr.dk

3. Krystalsøen

Krystalsøen er en regnvandssø, som ligger på et plateau højt i terrænet i et gammelt stenbrud. Stenbruddet blev i sin tid kaldt Sibirien, fordi det var koldt og vindomsust ikke mindst om vinteren.
Sibirien er det ældste brud på Hammerknuden. Brydningen startede i 1872 for at bryde sten til bygning af Hammerfyret. Fra plateauet er der en fantastisk udsigt over Opalsøen, Hammersøen, Sandvig og det omkringliggende landskab.

4. Opalsøen

Opalsøen. Foto: Søren Friese

Opalsøen er endnu et resultat af granitbrydningen på Nordbornholm, og giver et indtryk af, hvor stor industrien har været. Hammerværket beskæftigede i sin storhedstid flere hundrede mand. Hele området mellem bruddet og havnen var fyldt op af bygninger til administration, smedje og dampmaskiner. Ved havnen var der skærveknusere og 25 faldhamre, som man brugte til at flække større blokke til de små brosten, der hedder chaussésten. Fra stenbruddet førte et tipvognsspor og senere et transportbånd til Sænebugten, hvor Hammerhavnen i årene 1891-92 blev anlagt til udskibning af granitten. Hammerbruddet var aktivt fra 1880erne og indtil 1970, hvor brydningen blev indstillet som følge af Hammerknudens fredning i 1968.
I dag fungerer det gamle brud som rekreativt område. Selve Opalsøen er badesø med mulighed for udspring fra kanten og ned i søen for de modige. For de endnu mere modige byder området på muligheder for aktiviteter, du ikke finder mange andre steder i kongeriget: Du kan nemlig både klatre og rappelle i klipperne. Om sommeren er her også en tovbane fra toppen af klippen og ned i søen.
Vil du overnatte i området eller bare sidde i læ og varme dig ved et bål, så kan du bruge områdets to sheltere og bålhytten.

Læs mere om brug af shelters og bålpladser på udinaturen.dk

Læs om regler for klippeklatring

 

5. Hammersøen

Hammersøen. Foto: Søren Friese

Hammersøen er Bornholms største sø. Den er knapt 10 hektar stor og er 13 meter dyb. Søens overflade ligger otte meter over havniveau. Da den ligger lige ved siden af Opalsøen, er der de samme aktivitetsmuligheder i området. Dog må du ikke bade i Hammersøen. Tilgengæld må du fiske, hvis du har gyldigt fisketegn og særligt fiskekort. Den store handicap- og børnevenlige fiskebro er velegnet for både små og store lystfiskere.

Læs mere på bornholmsfiskeri.dk

6. Hammerhavn

Hammerhavn. Foto: Søren Friese

Hammerhavn i Sænebugt blev anlagt i årene 1891-1892 til udskibning af granit. I dag er Hammerhavnen lystbådehavn, og desuden hjemsted for Hammerhavnens bådfart. Bådfarten tilbyder sejlture for turister i sommerhalvåret. Turene går langs klipperne og ind i Våde Ovn, der er en 70 meter dyb klippehule. Undervejs passerer turbådene også Hammershus, Løvehovederne, Kamelhovederne, Tørre Ovn og Danmarks eneste fuglefjelde.
I 2012 blev der opført tre mindre træhuse på havnen. De indeholder en kiosk med is, kaffe og sandwich, et fælleshus for foreninger og en servicebygning. I fælleshuset er der udstillet billeder fra dengang Hammerværket var i drift.
Hammerhavnens bådfart sejler hver dag fra kl. 10.00 i perioden 1/5 - 30/9, når vejret tillader det.

Se mere på hammerhavnensbaadfart.dk

7. Salomons kapel

Salomons Kapel. Foto: Søren Friese

Salomons kapel er en fin lille kapelruin fra 1300-tallet. Kapellet er formentlig bygget i forbindelse med de store sildemarkeder, der i middelalderen fandt sted mange steder ved Østersøens kyster, blandt andet her. På markederne solgte de lokale fiskere sild til købmænd fra Lübeck. Sildene blev så, i saltet tilstand, solgt videre i de katolske lande, hvor kirkeåret indeholdt en lang række fastedage, hvor de troende ikke måtte spise kød, men gerne sild. Markederne blev afholdt hvert år i sensommeren.
Lige neden for Salomons kapel findes en naturhavn, Kragkås, der både har været landingsplads for fiskere og handelsfolk. Et stendige omslutter kapelruinen, og inden for diget i nordvest ligger den gamle helligkilde Salomons kilde.

8. Hammerodde Fyr

Hammerodde Fyr. Foto: Jens Bludau, Wiki Commons

Hammerodde Fyr blev bygget i 1895 som supplement til Hammerfyret. Hammerodde Fyr er 12 meter højt med en flammehøjde blot 21 meter over havets overflade. Fyret anvendes i dag både som fyr og som udkigsstation, der holder øje med skibsfarten. Fyret er desuden udstyret med korrektionsapparatur til skibenes satellitnavigering. Hammerodde Fyr er stadig fuldt funktionsdygtigt og hører under Søfartsstyrelsen. Det lyser hver nat med to blink hvert tiende sekund. Hammerodde er Bornholms nordligste punkt.

9. Langebjerg

Langebjerg. Foto: Søren Friese

Langebjerg som er den langstrakte bakke man ser i forgrunden af billedet, er en langstrakt klippeknold, der lige som Hammerknuden er afrundet af isen fra nordøst. De fine små klippesøer mellem træerne på toppen af Langebjerg er gamle granitbrud. Her sad husmænd om vinteren og slog skærver for at tjene lidt ekstra penge.
Langebjerg kendes særligt af børn og botanikere. Mange børn kender Langebjerg, fordi bjerget i følge en børnebog fra 1946 er hjemsted for Bornholms nationaltrold Krølle Bølle og hans familie. Troldene bor inde i Langbjerg og kommer ud ved midnatstid.
Botanikere kender stedet fordi den sjældne orkide hyldegøgeurt vokser i pænt antal på Langebjerg. Hyldegøgeurten kaldes også Adam og Eva, fordi den blomstrer i både rød og gul. Hyldegøgeurten blomstrer i maj.
Langebjerg byder desuden på en storslået udsigt over helleristningslandskabet fra Madsebakken til Hammersholm og mod Hammerknuden og Opalsø-området.

10. Hammershus

Vejen op til Nordeuropas største borgruin går over slotsbroen og videre op ad den gamle middelaldervej. Samme vej har både konger og ærkebisper, riddere i rustning, borgfruer og skønjomfruer, væbnere, oppassere, kokkepiger og alle de andre tjenende ånder fulgt lige fra borgen var ny. Foruden små- og storforbrydere, der skulle for retten og siden måske i fængsel i Hundetårnet. De, der blev dømt til døden, tilbragte deres sidste dage med udsigt til galgebakken på klippen nedenfor.
Der var, og er, kun en indgang til borgen. For selve formålet med at placere slottet netop her, knejsende og utilnærmeligt på sin klippeknold 70 meter over havets overflade, har været at holde uønskede indtrængere ude. Ikke at det lykkedes til fulde: Slottet har nemlig været både belejret og erobret flere gange.

Nationalmuseets seneste arkæologiske undersøgelser viser, at Hammershus blev bygget omkring år 1300. Det var kirken som opførte borgen, og dermed var bygherren formentlig ærkebiskop Jens Grand fra det dengang danske Lund. Fra Hammershus blev opført var den en vigtig brik i de evindelige fejder mellem kirke og kongemagt. Den skiftede af og til hænder, men frem til 1522 endte den altid hos kirken igen. Siden var borgherrerne først tyske købmænd, så danske kongers lensmænd og en kort periode var borgen i svenske hænder.

Slottet Hammershus indeholdt foruden borgherrens hushold og soldater både domsbygning og fængsel, lige som den blev brugt til opbevaring af de skatter, som skiftende magthaverne opkrævede fra den jævne befolkning, For bornholmerne var Hammershus derfor ikke noget elsket sted.
Borgen er flere gange bygget både om og til. De ældste dele er kampestensmurene nederst i Manteltårnet, som stammer fra tidlig middelalder. Stenene er formentlig marksten indsamlet af lokale bønder udskrevet til tvangsarbejde. De har måtte arbejde hårdt, for at finde tilstrækkeligt mange sten med helt flade sider. For selv om man nok kendte til både at bryde og hugge granit i middelalderen, og selv om murene er ganske lige, så er det endnu ikke lykkedes at finde en eneste sten på borgen, der har huggespor! Murene blev muret op ved hjælp af mørtel brændt på stedet blandt andet af kalksten fra Aakirkeby.

Da kanoner blev almindelige i midten af 1600-tallet, blev borgen forældet som forsvarsværk og Hammershus mistede sin militære betydning. Borgen ændrede derefter funktion til statsfængsel og hjemsted for øens garnison. De mest prominente fanger var uden tvivl Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt, kong Christian den fjerdes datter og hendes mand. Ulfeldt havde været på svensk side i Karl Gustavkrigene i årene forud og blev derfor fængslet som landsforrædder. Parret sad fængslet i Manteltårnet på Hammershus i 1660-61, kun afbrudt af et mislykket flugtforsøg, hvor de firede sig ud af tårnet i sammenbundne lagner. Det lykkedes dem at komme så langt som til havnen i Sandvig, hvor de blev genkendt og ført tilbage i fangenskab.


I 1743 blev Hammershus helt opgivet. Allerede samme år blev der hentet materialer på slottet til at opføre hovedvagten, det nye vagt- og arresthus i Rønne. Herefter forfaldt borgen og blev efterhånden et sted, hvor hvem som helst kunne hente byggematerialer. Da slottet endelig blev fredet i 1822, var det allerede en ruin. l dag foregår løbende en omfattende vedligeholdelse af ruinen, fordi murværket til stadighed nedbrydes af vind og vejr.

Aktuelt er et større restaureringsprojekt i gang takket være en generøs donation fra A.P Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formaal. Ud over restaureringen har fonden også givet penge til et nyt besøgscenter på Mølledalens klippeskråning over for borgruinen.

Læs mere om projektet

I løbet af borgens lange historie, har dens beboere dyrket planter til både mad og medicin. Mange af planterne er indført af munke i middelalderen, og nogen af dem vokser stadig på Hammershus. Det er planter som bulmeurt, havemalurt og lægekulsukker. De kaldes levende fortidsminder. Hammershus har omkring 50 forskellige arter af levende fortidsminder.

Læs mere om Hammershusklippens flora

Derudover er Hammershus og dets omgivende skråninger hjemsted for så mange forskellige plantearter, at Hammershus-området er en af de mest artsrige i Danmark.

På borgen finder du skilte med oplysninger om de enkelte bygninger og funktioner.

11. Hammershus Besøgscenter og udstilling

undefined

På en skråning ved Mølledalen overfor Hammershus finder du fra påsken 2018 Hammershus Besøgscenter. I centeret finder du butik, cafe, toiletfaciliteter og en udstilling som giver en ekstra dimension til oplevelsen af borgruinen. Udstillingen fortæller med kort og plancher historien om Hammershus fra borgen blev bygget og frem til i dag, og i den interaktive del af udstillingen kan du se en model af borgen og selv dykke dybere ned i en digital fortælling om forskellige emner med relation til borgen.

Fra besøgscenteret har du en fantastisk udsigt til Hammershus, både fra udstilling og cafe, men også fra bygningens panoramatag som er udført i bornholmsk eg. Fra besøgscenteret fører en handicapvenlig egetræsbro over Mølledalen til slotsbroen.

Adgang til Hammershus Besøgscenter og udstillingen er gratis.

Følgende udbydere laver guidede ture for skoleklasser ved Hammershus:

12. Løve- og Kamelhovederne

Løve og Kamelhovederne. Foto: Søren Friese

Løvehovederne og kamelhovederne er dyrelignende klippeformationer for foden af de stejle klipper ved Hammershus. Kamelhovederne ligger på en lille ø og kan ses fra ruinen. Løvehovederne ligger lidt nord for og ses bedst fra kysten.

13. Hammersholm

Hammersholm. Foto: Søren Friese

Gården Hammersholm stammer fra slutningen af 1700tallet, og er en tidligere avlsgård til Hammershus. Det meget lange stuehus med høj sokkel og bindingsværk er typisk bornholmsk. Gården er i dag fredet. I området mellem Hammersholm og Madsebakken findes gravhøje og oldtidsagre, og ikke mindst hundredevis af helleristninger. Læs mere om helleristninger i afsnittet nedenfor.
Hovedparten af Hammersholms jorde drives ved græsning med kvæg. På andre dele eksperimenteres med vildtvenligt landbrug, hvor man ved hjælp af enkle tiltag prøver at gøre livet lettere for agerlandets dyr. Det gælder ikke mindst harer og agerhøns, der har svære vilkår i det intensivt drevne landbrugsland.

14. Helleristningerne

14-HelleristningSkydeskiven

På Nordbornholm i området mellem Hammershus og Allinge-Sandvig finder du et helt enestående område med helleristninger fra yngre bronzealder (1100-500 før vor tidsregning).
Særligt klippeskråningen Madsebakke i højdedragene over Sandvig er kendt for sine mange helleristninger. Helleristningsfeltet er Danmarks største med fjorten skibsbilleder, fem hjulkors, fem fodfigurer og mange skåltegn.
Mellem Madsebakke og Hammershus ligger Hammersholm. Området udgør sammen med Madsebakke et af Nordens vigtigste helleristningsområder. På næsten hver eneste klippe, der stikker op af jorden, ses helleristninger med eksempelvis skibe, hjulkors, skåltegn eller heste.
Helleristningerne på Madsebakke bliver regelmæssigt malet op. I det øvrige landskab males kun få af ristningerne op. Alligevel er mange af helleristningerne lette at få øje på, mens andre kun ses i bestemt lys. Helleristningerne træder ofte frem, hvis du hælder lidt vand på, og du kan ofte mærke dem med fingrene.
Vi ved ikke, hvorfor bronzealderfolkene har gjort det store arbejde at hugge deres billeder i den hårde granit, men sandsynligvis har billederne forbindelse til bronzealderens religiøse forestillinger.
Arkæologiske fund tyder på, at Madsebakke har været et betydende kultsted. Langs klippen er der fundet spor af et hegn, og der er fundet spor af ildsteder og dyreknogler, som kan stamme fra rituelle måltider.

Hent Naturstyrelsens folder om helleristningsfeltet

15. Stenbrudsmuseet Moseløkken

Stenbrudsmuseet Moseløkken. Foto: Søren Friese

Moseløkken er det sidste aktive stenbrud på Nordbornholm. Det blev startet i 1870erne af lokale købmænd. Herfra stammer blandt andet granitten til Carlsberg-elefanterne, belægningen i Amaliehaven i København og indgangspartiet på Christiansborg. I dag sprænges der kun af og til.
Oven for bruddet ligger Moseløkkehus, der er bygget i sten fra hele Bornholm. Det er den gamle formandsbolig, der i dag er indrettet som arbejdende museum. Uden for museet ses blandt andet en restaureret stenkran samt to huggeskure, hvor stenhuggere i perioder viser besøgende, hvordan man kan arbejde i granit med gammeldags værktøj. Besøgende kan også selv prøve kræfter med det gamle håndværk.

Se mere på moseloekken.dk

16. Slotslyngen

Slotslyngen. Foto: Søren Friese

Størstedelen af Slotslyngen er skovdækket af en vildsom, afvekslende og frodig skov med småsøer og klipper mellem birk, bøg, eg og avnbøg. I den sydlige del af Slotslyngen, i retning mod Vang, finder du klippehede med lyng, der i sensommeren blomstrer lilla mellem de isskurede rundklipper højt oppe over havet. Heroppefra kan du se Hammershus mod nord, og i godt vejr Sverige mod nordvest.
På den stejle klippevæg mellem Slotslyngen og havet finder man Bornholms største fuglefjeld Mulekleven. Mule er det bornholmske navn for alk, der er en søfugl, der i udseende minder lidt om en lille pingvin. Alken yngler på Mulekleven ligesom flere mågearter, alliker og klippeduer samt, som noget af en ornitologisk sensation, vandrefalken, der kom tilbage som ynglefugl på Bornholm i 2004.
Slotslyngen var tidligere en del af den bornholmske højlyng og blev brugt som græsningsareal. Slotslyngen hørte under Hammershus, men blev solgt i 1744, som meget andet krongods på øen. Herefter var den i privat eje indtil 1909, hvor Staten købte og fredede den.
Efter græsningens ophør tog skoven over, og et af landets første forsøg på landskabspleje med får og geder blev derfor sat i værk af skovvæsenet i områdets sydlige del. Ideen var at genskabe lyngen og udsigten til Hammershus - og det er lykkedes.

17. Pissebækken

Pissebækken. Foto: Søren Friese

I den sydligste del af Slotslyngen ved kysten bag Finnedalshuset lidt nord for Vang, finder du Pissebækken. Bækken, der ikke i sig selv er særlig lang, er et yndet udflugtsmål, dels på grund af faldet ud over klippen, der udgør Danmarks tredjehøjeste vandfald, og dels fordi der i det tidlige forår vokser et væld af blå anemoner. For botanikere vil også navne som sort radeløv og tarmvridrøn vække interesse.

18. Ravnedal

Ravnedal ligger i en sprækkedal, der begynder ved Paradisdalen nær Hammershus i nord og slutter et par kilometer syd for Ravnedal. Ravnedal indeholder både tør klippehede og blandet skov med blandt andet blåbær. I klipperne ses flere steder spor efter fortidens stenbrydning. Det er også her man finder Danmarks eneste fugleedderkop Atypus affinis.
Umiddelbart øst for Ravnedalen står Knægten, en stor bautasten fra yngre bronzealder (1100-500 før vor tidsregning), omgivet af gravrøser.


Mere om Nordbornholm og Hammershus:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk