Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Nordby Bakkers historie

Nordby Bakker blev dannet under sidste istid, hvor isen sandsynligvis har rykket frem og tilbage ved mindst tre uafhængige is-fremstød. I klinterne er der fundet ledeblokke i form af rombeporfyr fra Oslo-området, kinnediabas fra Vänern-området i Sverige og rød østersøkvartsporfyr fra Østersøen.

Nordby Bakker strækker sig ca. 7 km - fra Issehoved i nord til Asmindør Hage i syd, og det er et markant randmorænelandskab. Altså det materiale, som isen skubbede foran sig. Det bakkede landskab er gennemskåret af en række dale, der på Samsø kaldes for skår. Møgelskår, Balleskår, Svinekilderne og Espedal er erosionsdale, der blev skabt ved stærke smeltevandsstrømme, da isranden trak sig tilbage.

Da isen sidste gang smeltede bort, var Samsø delt i to øer: Nordøen og Sydøen. Men kombinationen af landhævning på ca. 3 meter og havets aflejringer i form af strandvolde, har siden bundet de to øer sammen til det nuværende Samsø.

Nordby og overdrevene

Nordby Bakkers udseende er direkte knyttet til landsbyen Nordbys historie. Nordby blev anlagt i vikingetiden som en fortelandsby. Byen blev bygget omkring et fællesareal i midten, en forte, hvor dyrene kunne samles hver aften (nu byens gadekær). Gårdene blev senere omkranset af en ringvej, der afgrænsede byen.

I begyndelsen af middelalderen lå der flere landsbyer på Nordsamsø: Glistrup, Søby og Kongsbøl. Da Nordby Kirke blev bygget ca. 1250, blev den centralt placeret mellem Nordby og de tre andre landsbyer. Siden blev de tre landsbyer forladt, og indbyggerne flyttede til Nordby – formentlig for at de bedre i fællesskab kunne forsvare sig mod angreb i urolige tider. Det er samtidig forklaringen på kirkens ensomme beliggenhed næsten to kilometer syd for Nordby.

Landbrugsreformerne i slutningen af 1700-tallet blev kun langsomt realiseret i Nordby. Før udskiftningen blev jorden dyrket i fællesskab efter principper, som blev afgjort ved bystævner. Men selv om jorden blev dyrket i fællesskab, havde den enkelte bonde sit eget jordstykke med afgrøder flere steder omkring landsbyen. Kun græsningsområderne for kreaturerne i Nordby Bakker var ikke opdelt.

Ved udskiftningen blev jordfællesskabet ophævet, og hver bonde fik sin egen fæstejord, der blev fordelt som lange, smalle stykker jord, der udgik fra Nordby – en såkaldt stjerneudskiftning. På den måde forsøgte man at få en retfærdig fordeling af jorden, så alle fik del i den tredjedel, som blev kaldt for ”herlig jord”. En tredjedel blev betegnet som hede og den sidste tredjedel som sand. Nordby Bakker hørte til den sidste kategori, og også her blev de fælles græsningsområder for husdyr - overdrevene – efterhånden strimlet op blandt forskellige ejere.

I modsætning til bønder de fleste andre steder i Danmark, ejede Samsøs bønder selv deres huse og tofter (jord umiddelbart omkring huset), mens grevskabet Brattingsborg ejede landbrugsjorden. Udflytningen af gårdene gik langsomt, og i starten var det kun en enkelt bonde, grundlæggeren af Brøndkær, som vovede at flytte sin gård ud på fæstejorden.

Først i 1864 var de økonomiske betingelser blevet så gode, at bønderne købte fæstejorden fra Brattingsborg, og flere af bønderne flyttede deres gårde ud på jorden. Den forsinkede udvikling har betydet, at Nordby i dag er en perle af gammel bygningskultur.

I takt med udviklingen i landbruget kom der flere hegn og plantninger på jordene. Især Det flyvende Korps satte præg på Nordby Bakker med mange småplantninger af østrigsk fyr. Det flyvende Korps blev oprettet i 1937 under Hedeselskabet, og formålet var både at skabe beskæftigelse og plante læhegn og skov. Det åbne landskab bevarede dog sit særpræg, men efterhånden som den dårligste agerjord ikke længere blev dyrket, groede en del af jordene til. I dag fremstår Nordby Bakker som en mosaik af ager og overdrev med spredte tornekrat og græssende kreaturer.

Fredede områder

Overdrev er nu en af de mest truede landskabstyper i Danmark, og derfor er der gjort en særlig indsats for at bevare Nordby Bakker. Siden 1960 er ca. 480 hektar (5 km²) af Nordby Bakker - fra Issehoved i nord til Asmindøre Hage i syd - blevet fredet. Heraf ejer Naturstyrelsen ca. 280 hektar (3 km²). De første fredninger blev hovedsagelig gennemført for at forhindre sommerhusbebyggelse, mens de senere fredninger også skulle sikre publikums ret til at færdes i naturområderne. Fredningerne skal også sikre, at landskabet holdes fri for selvsåninger i de områder, hvor dyrkning og græsning ophører. Det sker bl.a. gennem forskellige former for pleje af landskabet, hvor området holdes lysåbent med græssende kreaturer og får.

tidslinje-01.jpg