Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Issehoved – på toppen af Samsø

Issehoved

Issehoved er verdens ende på Samsø. Længere mod nord kommer man ikke til fods. En storm med høje bølger kan hurtigt give Issehoved et nyt ansigt. Og på den måde minder sandodden lidt om Grenen ved Skagen, fordi spidsen også skifter form og retning afhængig af vind og strøm. Issehoved er et skønt sted at bade, og ellers er der flere særdeles gode badestrande længere sydpå, hvor de høje, græsklædte skrænter giver læ for vestenvinden.

Bakkerne ved Pelkeshøj

Pelkeshøj ved Issehoved på Samsø

Et aldeles storslået landskab af bølgende, grønne græsbakker og med en fantastisk udsigt. Mod nord ses Djursland med Ebeltoft Vig, færgehavnen og Sletterhage Fyr på Helgenæs (kun 12 km væk). Lidt øst for Ebeltoft skimtes øen Hjelm. Mod nordvest tegner Århus og Marselisborgskovene sig også tydeligt i horisonten, når vejret er klart.

Trods den flotte udsigt er der ingen som får højdesyge. Pelkeshøj er blot 27 meter høj, og ungerne kan bare give den gas uden at komme til skade, og de skal løbe langt væk, før forældrene ikke kan få øje på dem. I gamle dage brugte man området til at sætte dyrene på græs, og disse såkaldte overdrev er dannet gennem mange hundrede års græsning uden tilførsel af anden gødning, end den der kom fra dyrene. Planterne har tilpasset sig den magre jord og kreaturernes bid, men kig godt efter så gemmer der sig over 200 plante- og blomsterarter i landskabet. Overdrev er en naturtype, som er i tilbagegang i Danmark, og derfor er det Naturstyrelsens opgave at pleje bakkerne, så de ikke gror til med tjørn, slåen og træer.

Telegrafbakken med udsigt over Kragemosen

Samsø_Telegrafbakken_Bakket_Landskab_Spredte_Huse_Per_Fløng.jpg

Telegrafbakken har sit navn efter en optisk telegrafstation, der lå her under englandskrigene i starten af 1800-tallet. Dengang kunne man med forskellige kombinationer af 18 klapper signalere fra mast til mast i klart vejr. Der er intet tilbage, men fra den 41 meter høje, nøgne bakke med græssende kreaturer, er der mod sydøst en flot udsigt over Kragemosen. Kragemosen var engang udskibningssted til Sletterhage på Helgenæs, men nu er moseområdet lukket af fra havet.

Telegrafbakken har også en af Samsøs mange vandreblokke – en stor, lys rødlig gnejs. Stenarten dannes i bunden af bjergkæder, og vandreblokken er en bid af Skandinaviens bjergkæder, der er slidt helt ned og bragt hertil af isen under sidste istid.
Telegrafbakken ligger syd for parkeringspladsen P5 ad blå vandrerute.

Skrænterne ved Vandstedet

Samsø_Skænterne_Ved_Vandstedet_2_Per_Fløng.jpg

Vandstedet ligger for enden af Nordby Bakkers mest markante smeltevandsdal, Langdalen. Den tre kilometer lange smeltevandsdal, skærer sig gennem landskabet fra vest for Nordby til Vandstedet. En grusvej ad Langdalen fører frem til parkeringspladsen P6, hvor en kort sti fører ned til stranden. Uanset om man går nord- eller sydpå kommer man til næsten lodrette, blottede kystklinter. Her gnaver havet til stadighed i klinterne, og strømmen fører det løse materiale bort. Derfor kan man se ind i de jordlag, som Nordby Bakker er bygget op af, og man kan se, at der ligger flere lag moræne stablet oven på hinanden.

Da alt ler og sand skylles bort med strømmen, bliver stranden smal og stenet. Et godt sted at finde de sten, som istiderne har efterladt i Samsøs undergrund.

Ballebjerg – Samsøs højeste udsigtspunkt

Ballebjerg Udsigtstårn

Ballebjerg er med sine 64 meter Samsøs højeste punkt. Og hvis du vil et par meter højere op, så gå op i det 8-kantede, hvidkalkede udsigtstårn, der nærmest ligner et sandslot på afveje. Bag skydeskårene er der en storslået 360 graders udsigt. I klart vejr kan man se det meste af Samsø – først og fremmest Nordby og Stavns Fjord – men også Tunø, Jylland og i horisonten mod sydvest øen Endelave.

Det pudsige tårn blev opført allerede i 1920 for sognerådsformand og gårdejer Morten Madsen egne penge, og indvendig rummer tårnet en lille planche-udstilling om stedets historie. De lokale har fra gammel tid brugt Ballebjerg til en aftentur med madkurv og drikkevarer, og det er da også et skønt sted at opleve en glødende solnedgang og skumring. Her er flere bænke og en direkte sti (foruden rød vandrerute) fører gennem det åbne land ned mod stranden. Området er fredet, men i privateje, og som andre steder i Nordby Bakker er en del marker udlagt til fællesgræsning.

Espedal

Espedal Stejle Bakker

Espedal er en af Nordby Bakkers dybeste dale, som på Samsø også kaldes for skår. Espedal skærer sig dybt gennem de bølgende, græsklædte bakker, hvor der græsser skotsk højlandskvæg og gutefår. Gutefår skulle være meget tæt på den race, der blev benyttet i vikingetiden. Staten og Samsø Kommune har et naturpleje-samarbejde med private om afgræsning af området. Hvis du følger Espedal til havet, kan du gå sydpå langs stranden og retur ad Møgelskår.

Samsøs smukkeste skår: Møgelskår

Møgelskår

Møgelskår er smukkest. Stien i bunden af dalen svinger blødt ned mod havet, og man er omgivet af bølgende, græsgrønne overdrev med spredte træer og buske. På de græsklædte skrænter er der helt små terrasser - såkaldte fårestier - der er dannet ved udskridning af jorden og græstørven (jordflydning). Det er altså ikke fårene, som har skabt terrasserne, men de er blevet mere markante, ved at husdyrene har gået på dem i mange år. Akkurat som ved bakkerne ved Pelkeshøj (2 på kortet) er her mange vilde blomster på den magre jord, og især i maj og juni får man den smukkeste palet af røde og hvide farver. Snyd heller ikke dig selv for den flotte udsigt mod Tunø og Jylland fra toppen af bakkerne mellem Espedal og Møgelskår.

Asmindør Hage og Fugledal Hage

Asmindør Strand

Samsøs klipper. Asmindøre Hage står som en knytnæve ud mod vandet. Den er opbygget med en kerne af kildekalk, der kitter sten og grus sammen, så det nærmest ligner beton. Der er ikke afmærkede vandreruter i området ved Asmindør Hage og Fugledal Hage, som udgør den sydligste del af Nordby Bakker. Alligevel kan man få sig en flot gåtur langs den stenede strand, hvor man er klemt inde mellem havet og høje, stejle klinter. Det er i øvrigt også et godt sted at fiske efter torsk, havørreder m.m. Start fx ved Mårup Havn.

Gadekæret og klokketårnet i Nordby

Gadekæret i Nordby på Samsø

Landsbyen Nordby er tæt knyttet til Nordby Bakkers historie, og derfor er det spændende med et besøg i denne særdeles velbevarede landsby. De sammenbyggede, stråtækte bindingsværkshuse med stokroser er idyllisk placeret rundt om landsbyens gadekær. Ren Morten Korch. Bemærk også det pudsige, gule klokketårn fra 1857, hvor et frivilligt ringerlav har ansvaret for at ringe solen op og ned. Selve kirken ligger næsten 2 km syd for Nordby, og derfor måtte man have et ekstra klokketårn i byen.