Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Ørnbjerg Naturperler

Forår

En af de mest tydelige forårsbebudere er citronsommerfuglen, som forekommer hyppigst omkring Ørnbjerg Mølle og i Hyllested Bjerge. Hannen har en kraftig citrongul farve, mens hunnen er lys grønlig, og vingerne har orange midterpletter. Citronsommerfuglen lever i skov, skovbryn og andre steder, hvor larvens foderplanter vokser, samt på enge og andre blomsterrige steder, hvor den suger nektar af bl.a. burre, mælkebøtte, tidsel og kløver.

Den store, kraftige majgøgeurt findes typisk på steder med fugtig, kalkholdig bund – især på græssede enge og i nærheden af svampe – og udbredt omkring møllen. Samlivet med svampe er nemlig afgørende, for urtens spirende frø har som orkidefrø næsten ingen oplagsnæring og bliver derfor kun til noget, hvis det kan finde en egnet svampepartner. I øvrigt går der oftest flere år efter mødet med svampepartneren, før man ser noget til den overjordiske plante. Den kan leve underjordisk i op til flere år og udelukkende via svampepartneren.


På kanten af forår og sommer – typisk sidst i maj eller først i juni – støder munken til. Æggene udruges af både han og hun, og efter 13-14 dage udklækkes de fem æg. Mellem 10 og 13 dage senere er sangfuglen med grålig overside og lys olivengrå underside flyvefærdig. Munken er almindeligt forekommende i alle perlerne.  

Sommer

På forkanten af sommeren – i maj - udklækkes nældesommerfuglen, hvor forårsgenerationen er rødbrun med sorte pletter som en perlemorsommerfugl, og efterårsgenerationen er sort med hvide eller gule bånd som hvid admiral. Undersiden er meget broget og smukt tegnet og har givet arten navnet landkortssommerfugl på tysk. Efterårsgenerationen er sort med hvide eller sorte bånd – årstidsvariationen er bestemt af dagslyspåvirkningen af de små larver.

Danmark ligger på artens nordgrænse, og den lever typisk omkring fugtige skovlysninger og åbne skovbryn med nektarblomster og nælder. Den er nemmest at finde nær Ørnbjerg Mølle og Stubbe Sø.

Her finder du også et andet af sommerens dyr, som dog bevæger sig med en noget anden hastighed end de smukke sommerfugle - nemlig vinbjergsneglen. Dens hus bliver op til 4,5 cm højt og er enten bleggult, gråligt eller brunligt.  Vinbjergsneglen, der primært er udbredt i Østjylland og i Østdanmark, er fredet, men er samtidig en delikatesse. Fredningen betyder, at den ikke må samles ind i kommercielt øjemed, men man må gerne samle ind til egen fortæring. Vinbjergsneglen er tvekønnet, og parringen, som finder sted i maj eller juni, finder sted ved, at de to snegle rejser forkroppen i vejret og trykker fodsålen mod hinanden. Så går parringen i gang ved, og sneglene overfører en såkaldt spermatofor til hinanden. Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger den 60-70 kuglerunde æg.

Efterår

Skarv - Ddn har næsten været udryddet, men i dag er skarven igen en almindelig fugl i Danmark, og den kan ofte ses i området – ikke mindst ved Stubbe Sø. Med sin sorte fjerdragt med det blå-grønblå skær og vingefang på 120-150 cm kan den observeres, når den enten flyver højt i formation, eller når den flyver lavt hen over søen for at kigge efter føde, som den kan dykke efter. Skarvens fjerdragt er ikke vandskyende, hvilket giver nogle fordele i jagten. Når skarven dykker, presset luften ud af fjerdragten, hvorved opdriften nedsættes, og skarven kan derfor bevæge sig hurtigere og mere ubesværet i vandet. Desuden bliver byttefiskene ikke skræmt af luftbobler fra fjerdragten. Til gengæld kræver det så tørretid, når jagten er overstået, og derfor kan man ofte finde skarven siddende med spredte vinger i færd med at tørre dem.

Fra august til oktober er det dem med de søde tænder, der kan gå på jagt. Det er nemlig her, brombærbuskene bærer frugt, og de kan findes både i krat, hegn og åben skov. Ikke mindst omkring Hyllested Bjerge er der masser af buske. De fleste brombær i Danmark bærer frugt, uden at de er blevet bestøvet. Derved opstår en række små arter, som kun eksperter kan bestemme. Brombærbuske har kraftige hagekrummede torne, så de mindste naturgæster skal lige passe på fingrene. 

Vinter

Der yngler under 10 par vandstære i Danmark, men det er alligevel muligt at se fuglen her til lands. I oktober/november får vi nemlig besøg af flokke af træk- og strejffugle, som marts/april returnerer til ynglepladserne andre steder i Skandinavien. Vandstæren bygger sin store, kugleformede rede tæt ved vandløb, og reden, som bygges af mos, placeres ofte i et hulrum mellem sten eller træværk i broer. Som noget enestående blandt spurvefugle dykker vandstæren efter sin føde. Hovedføden er vårfluelarver, der sluges hele, efter at deres hus er fjernet. Desuden spiser de snegle, orm, tanglopper, småfisk og andre smådyr, der lever i vandet. Byttedyrene kræver klare vandløb, og den findes da også i vandet omkring Ørnbjerg.


Mere om Naturperlerne på Djursland:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Historie Praktisk