Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Ørnbjerg Naturperler

Dyr

Odder

Stubbe Sø indeholder flere slags byttefisk for odderen, og der er gode opholds- og skjulesteder. Ved aftenstid vil man ofte kunne få et glimt af odderen, når den bryder vandoverfladen med sit slanke hoved oven vande. Der kan også ofte ses odderspor ved søens bredder.

Læs om odderen i Artsleksikonet

Ænder

Mange ænder benytter Stubbe Sø til ophold, og især troldænder, taffelænder og gråænder kan ses i store flokke på nogle hundrede fugle. Blishønsene kan også optræde i større flokke, og der kan ses mindre grupper af hvinand. Alle disse fugle ses ved søen hele året, undtagen hvis søen fryser til om vinteren. Stubbe Sø er en af de sidste søer i området, der fryser til. Store flokke af vandfugle samles i vågerne.

Ørne

Andre rovfugle der ses over søen, er fiskeørn, der sommetider dukker op i træktiden forår eller efterår. Havørn er sjælden, men ses stadig oftere i området, og er man heldig kan den ses på alle tider af året.

Rørdrum

Rørdrummen er en usædvanlig fugl, som ikke kan opleves mange steder i Danmark. Det er en mellemstor hejre, som er godt camoufleret, når den står i rørskoven, og derfor sjældent ses. Til gengæld har hannen en meget karakteristisk  lyd  - man siger, at den ”pauker”. Det lyder nu mest som en, der sidder og blæser i en halvtom ølflaske.

Læs mere om rørdrummen 

Grønspætte

En fugl, som højlydt gør opmærksom på sin tilstedeværelse i området omkring Gravlev Natursti, er grønspætten. Størstedelen af året kan man høre dens gjaldende ”jyp-jyp-jyp”. Med sin papegøjegrønne, røde og gyldne fjerdragt kan den næppe forveksles med nogen anden fugl.

Læs mere om grønspætten 


Smådyr ved Ørnbjerg Mølle

Både på land og i vandet vrimler området omkring møllen med smådyr. Dem nede i vandet ser man først, når man har fisket dem op med en køkkensigte eller et lille fiskenet, som føres forsigtigt frem og tilbage mellem vandplanterne eller lige over bunden.

Dobbeltbåndet svirreflue

Flad 7-11 mm lang flue med gedehamselignende farver. Stikker dog ikke. Kendes fra gedehams på, at dens følehorn er små og ikke trådformede. Larverne æder bladlus, men arten uddør i vinterkulden, så den danske bestand skal hvert år fornys fra middelhavsegnene.

Almindelig blåfugl

Hannen har lyst dybblå vinger med en smal, sort og hvid kant og et hvidt område forrest på forvingerne.  Hunnens farve varierer fra blå til brun; har ofte orange pletter på vingekanten. Vingefang 3 cm. Flyver maj til september.

Admiral

Vingernes kraftige rødorange bånd og hvide pletter i striber på en mørk baggrund er et sikkert kendetegn. Vingefanget er 5-6 cm.

Ses fra maj til oktober. Overvintrer som voksen, men kun få klarer vinterkulden. I løbet af sommeren suppleres den danske bestand med tilflyvere sydfra.

Nældens takvinge

Vingernes grundfarve er rødbrun med mørkere og lysere pletter. Denne art kendes på de lyseblå pletter på bagvingernes bagkant. Vingefanget er 4-5 cm. Ses fra marts til oktober. Navnet kommer af, at larven lever på brændenælder.

Nældesommerfugl

I maj-juni findes en forårsform, som ligner nældens takvinge lidt. I juni-august optræder en form, hvor vingerne er sorte med klare røde og hvide tegninger på oversiden og et meget karakteristisk stregmønster på undersiden. Vingefang 3-4 cm. Larverne lever på brændenælder – deraf navnet.

Engrandøje

Vingerne er ensartet lyst gråbrune, men med tydelige sorte cirkler omgivet af en lysegul rand. Vingefanget er på 4-5 cm. Når hunnen skal lægge æg, flyver hun nogle gange hen over et græsklædt areal og lader æggene falde som bomber fra en flyver.

Citronsommerfugl

Vingerne har en karakteristisk orange plet på midten og små udtrukne spidser, vingefang næsten 6 cm. Hos hannen er oversiden kraftigt gul (til venstre på billedet), mens hunnens er lysere grønlig (til højre). I hvile klapper de vingerne sammen over ryggen, så farven ikke er så tydelig. Flyver i perioden april-maj og igen juni-september (en ny generation).

Aurora

Vingefang 4 cm. Hannen kendes på den store, orange forvingespids, som siges at afholde fugle fra at æde den. Hunnen ligner kålsommerfuglene, men i hvile er dens spættede vingeunderside et godt tegn. Flyver fra april til oktober og lægger æg på f.eks. engkarse. Larven er grøn og svær at få øje på.

Almindelig vandnymfe

De voksne har en lang, trind bagkrop, hannens blå, hunnens grønlig. Vingerne holdes samlet over kroppen i hvilke. Ses fra maj til september, bl.a. når de parrer sig. Nymfen findes hele året på dammens bund. Dens munddele er formet som en pincet.

Regnklæg

En godt 1 cm lang, grålig, flad flue, der ynder varmt, fugtigt og stillestående vejr. Hunnen suger blod fra bl.a. mennesker, men i modsætning til myg stikker de ikke – de ”klipper” i stedet hul på huden med deres sakselignende munddele.

Blodrød hedelibel

De voksne har lang, trind bagkrop, hannens rød, hunnens gulbrun. 3-4 cm lang. Ses i perioden juni-oktober. Vingerne holdes ud til siden i hvile. Nymfen findes hele året på dammens bund. Dens munddele, som kan slynges ud efter bytte, danner en maske magen til den blå libels.


Planteliv

Kæmpegraner

Flere steder i skoven finder man kæmpegraner, og en del af disse har masser af små blærer fyldt med harpiks. Når barken bliver beskadiget, flyder harpiksen ud og driver ned ad barken og lukker dermed ”sårene”. Den stivnede harpiks bliver sølvfarvet, når den bliver iltet.

Anemoner

Fra Dråby til Skærsø St. går stien mellem Skærsøskovene med strækninger af smukke gamle skovfyr og bøge. I forårstiden dækkes skovbunden af et smukt tæppe af anemoner, hvoraf nogen har stærkt røde kronblade.

Pestilensurt

Omkring Skærsø er der kraftig bevoksning af rød hestehov eller pestilensurt, som i middelalderen var en skattet lægeplante med sårhelbredende virkning.

Overdrev

Omkring Ørnbjerg Mølle findes magert, græsset overdrev omkring møllen, pile- og ellemose, eng og mølledam i dalbunden og en større, græsset eng i øst mod Stubbe Sø. Også Hyllested Bjerge rummer en varieret mosaik af åbne overdrevspartier, krat, løvskov og fyrre- og granplantninger.

Hugorm

På Gravlev Natursti er Danmarks eneste giftslange, hugormen, ganske almindelig. Om foråret, når hugormene stadig er kolde og langsomme, er der ofte mulighed for at se de karakteristiske zigzag-stribede slanger omkring stien.

Grøn frø

Grøn frø er nem at kende på den grønne farve og de sorte pletter. Ofte har den en smal lys stribe ned af ryggen. Den springer ud i vandet med et højt plask, når man nærmer sig. Den bliver op til 11 cm lang. Den findes få steder i Jylland, og den er gået meget tilbage, fordi dens vandhuller er blevet ødelagt eller forringet.

Læs mere om den grønne frø her 

Mosegris

Mosegrisen kaldes også en vandrotte – og er en mus. Den lever sit skjulte liv bag den tætte vegetation i kærene langs naturstien. Den er fredet, men kan reguleres som skadevoldende vildt.

Stålorm

Fra april og frem til oktober, hvor de går i hi, kan man møde stålormen - der ikke mindst omkring Hyllested Bjerge. Stålormen er - lidt populært udtrykt - et firben uden ben, og ligesom firbenene kan den afkaste halen. Den kan blive op til 45 cm lang og er i øvrigt helt ufarlig.


Skovmyg

En blandt mange stikkende myggearter. Voksne er 7-8 mm lange. Findes fra maj til oktober. Hannerne, der ikke stikker, kendes fra de stikkende hunner på følehornene, der ligner små flaskerensere, mens hunnernes er ugrenede. Æggene lægges fugtige steder, som i det tidligere forår bliver til små vandhuller og klækker, når forholdene om foråret er til det. Larverne hænger med hovedet nedad i vandhinden, hvor de også forpupper sig.

Døgnflue

De voksne har store, tynde forvinger og tre lange tråde i bagenden. Godt 1 cm lang. Ses i luften fra april til maj. Efterår og vinter ses den kun som unger, såkaldte nymfer, nede i vandet. Tre lange tråde i bagenden.

Vårflue

Der findes mange vårfluearter i Danmark, og i hvile sidder de alle med vingerne klappet sammen omkring kroppen. Fra siden får de derfor en aflang trekanten form, der fortsættes af de lange følehorn. Den viste er 3 cm lang og har tydeligt vingemønster. Larven er ca. 2½ cm lang og lever nede på dammens bund. Her går den rundt efter planteføde beskyttet af et hus, den bygger af pinde, småsten og små sneglehuse.

Ferskvandstangloppe

Op til 2 cm langt, fra siden fladtrykt og altædende krebsdyr, der findes i vandet hele året. Under parringen holder hannen sig i timevis fast oven på hunnen, der er mindst.

Vandbænkebider

Godt 1 cm langt, op-ned fladtrykt krebsdyr, der lever af visne blade på bunden af vandet. Findes hele året.

Almindelig rygsvømmer

1½ cm lang tæge, som med de ekstra lange og kraftige bagben svømmer med bugen opad nede i vandet. Mellem hår på bugen og under dækvingerne har de et luftkammer, hvorfra de stikker bagkropspidsen op over vandet. Ses hele året.

Blå libel

En godt 4 cm lang flot akrobat, der ligner en politihelikopter i miniformat ses ofte patruljere over mølledammen ved Ørnbjerg Mølle. Hannens fladtrykte bagkrop er blå, hunnens er gulbrun. Den ses fra maj til juni

Skøjteløber

Mølledammen huser ligeledes skøjteløberen – en knap 1 cm lang tæge, der løber rundt på vandhinden med de to lange, bagerste benpar. De forreste benpar er meget kortere og bruges til byttefangst.

Skorpiontæge

Alene navnet får jo de fleste til at fantasere om drabelige overfald og farlige bid, og skorpiontægen ligger da også og lurer som en jæger under overfladen. Skorpiontægen kravler hele året rundt i mølledammen på lavt vand med ånderøret i vandoverfladen. Byttet tages med kløerne og udsuges med en sugesnabel.


Naturskove

Der er også mulighed for at opleve et ganske lille parti med gammel naturskov af bøg langs en hulvej længst i vest. Hulvejen går parallelt med Ebeltoftvej og har lang tid tilbage været forbindelsesvej mellem Ebeltoft og Feldballe. Man kan  finde skoven og den gamle hulvej, som består dels af plantet eg, dels af gammel, tidligere stævnet bøg ved at følge den afmærkede vandrerute fra Ørnbjerg Mølle mod vest langs mølledammen og Ulstrup Å.

Rødel

Både på Molsruten tæt ved Ørnbjerg Mølle og ved Stubbe Sø kan man se rødel. Ved Stubbe Sø findes langs bredden en dobbelt bræmme af rød-el og tagrør, og sidstnævnte bruges som tækkemateriale på hus med stråtag.


Mere om Naturperlerne på Djursland:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk