Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Det Nationale Testcenter For Store Vindmøller

Siden 2012, da det nationale testcenter for store vindmøller blev indviet i Østerild Klitplantage, har verdens nyeste vindmøller været det helt store trækplaster. Her i testcentret afprøver danske og udenlandske vindmøllefabrikanter i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet, DTU, fremtidens vindmøller. Alt sammen kan publikum opleve på nærmeste hold ved at besøge centret på egen hånd eller med en guide. Der er adgang til centret fra Gl. Aalborgvej ad Testcentervej.

Der var stor debat forud for etableringen af testcentret, og politikere, interesseorganisationer og naturelskere diskuterede ivrigt, om klitplantagen nu også var det bedste sted at placere centret og fremtidens vindmøller. Nogle mente, at det var helt forkert af hensyn til naturen, andre, at placeringen var velvalgt og meget egnet til netop disse møller, og unge aktivister kravlede til tops i træerne for at forhindre, at de blev fældet til fordel for møllerne.

Beslutningen blev som bekendt at skabe rammerne her for den teknologi, der skal bidrage til fremtidens energiforsyning.

For at gøre plads til testcentret var det nødvendigt at rydde dele af skovbevoksningen, hovedsageligt sitkagran, omorikagran, contortafyr og ædelgran, der var plantet på den tidligere klithede. Der er ryddet felter til de enkelte vindmøller, til veje, rabatter og pladser til blandt andet måle- og lysmaster, og ved selve vindfeltet har det været nødvendigt at rydde plantage for at sikre de ønskede vindforhold omkring møllerne.

Da der alligevel skulle fældes skov til fordel for testcentret, var det en god anledning til også at skabe en lysåben natur i dele af plantagen. Der er skabt flere nye søer, og grøfter er lukket til, så området bliver mere vådt og lysåbent. Desuden planter man nye skovbryn efter skovens nye afgrænsninger.

Disse forandringer i plantagen giver naturen større råderum, så blandt andet klithedens dværgbuske vil få plads igen og skabe nye levesteder for insekter, padder, fugle og dyr. I de skove, der grænser op mod – eller tæt op mod - Østerild Klitplantage bliver der også arbejdet på at passe på naturen. Blandt andet beskytter man områder med ældre løvskov, fordi de er særligt gode levesteder for flagermus, og man søger for, at der er lysninger, så flagermusene kan jage.

Læs mere om Det Nationale Testcenter For Store Vindmøller på vindenergi.dtu.dk

Læs implementeringsplanen

2. Klitplantagen

Østerild Klitplantage. Foto: Lars Gundersen

Østerild Klitplantage blev anlagt i årene 1889-1940. Oprindeligt anlagde man plantagen for at standse den sandflugt, som langs vestkysten hærgede hele egnen. Plantagens vestlige del er præget af det barske klima og den sandede jordbund, mens den sydøstlige del af plantagen rummer en del løvskov på moræne-undergrund og fremstår mildere. Under løvskoven er kun et tyndt lag sand over den ellers frodige jordbund.

Skoven har forandret sig over årene. Mens man tidligere ryddede op i skoven, så alle væltede og døde træer blev fjernet og nye blev plantet, dyrker man i dag den såkaldte ’naturnære skovdrift’, som blandt andet indebærer, at skovens træer sår sig selv, og døde og væltede træer i højere grad bliver liggende i skoven og forgår på naturlig måde. Naturnær skovdrift er et led i strategien om at øge den biologiske mangfoldighed, der opstår, når skovdriften lægger sig op ad naturens egne processer.

3. Åbne arealer med rigt dyre- og planteliv

Mange åbne arealer i Østerild Klitplantage fungerer som åndehuller og spisekammer for skovens dyr og planter. Gå en tur på de åbne enge og nyd mangfoldigheden. Når enge bliver plejet og slået, som de gør i Østerild, fremmer det en varieret flora. Derfor kan du her se den fredede orkide plettet gøgeurt, du kan se Thy-gøgeurt, maj-gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og flere andre.

Det er også på disse åbne områder, at man kan høre natravnens snurrende sang.

4. Søerne

Klastrup Sø. Foto: Lars Gundersen

Grundvandet står højt i store dele af Østerild Klitplantage, men alligevel er ingen af de mange søer i plantagen naturlige. Nogle er opstået efter gravning efter grus, andre er skabt som branddamme. Søerne Oskar Jacobsens Sø og Tovsig Sø er anlagt ved opdæmning. Selvom søerne er kunstigt skabte, giver de afveksling for skovens gæster og er gode for et varieret dyre- og planteliv. I Klastrup Dam og Tovsig Sø er der frit fiskeri. Søerne rummer blandt andet gedde, aborre og skalle.

5. Fjorden og Vejlerne

Høj ved Klastrup Sø. Foto: Lars Gundersen

Traver du helt ud i den østligste del af plantagen, kommer du tæt på Tømmerby Fjord, som er en del af naturreservatet Vejlerne. Tømmerby Fjord er egentlig en sø. Den er næsten 800 hektar stor og op mod tre meter dyb. Den er den ferskeste af brakvandssøerne i Vejlerne. Vejlerne var tidligere en lavvandet del af Limfjorden, men efter et fejlslagent landvindingsprojekt nu et af Nordeuropas vigtigste fugleområder. Både som yngleområde og som rasteplads for de fugle, der trækker henover Thy forår og efterår.

Hvis du går ad den røde rute i Østerild Klitplantage, Rødbofælled-vandreruten, kommer du næsten helt ud til kanten af naturreservatet Vejlerne.

6. Udsyn fra tårne

Tre udsigtstårne rejser sig over terrænet i plantagen og giver dig mulighed for at komme til tops og få et fantastisk udsyn.

Læs mere under Aktiviteter

7. Fortidsminder

Før man kunne etablere det fundament, som skulle bære møllen på den sydligste plads i testcentret, gik Museum Thy i gang med at udgrave området. Her fandt man forhistoriske marker fra ca. 500 år f. Kristus og et hedelandskab fra 1500-1600 tallet. I det 500 år gamle hedelandskab fandt museumsfolkene fint bevarede diger, grøfter og klovspor fra især kvæg. Et par fodspor menes også at være afsat af mennesker. Sporene fortæller om det liv, der var her, før flyvesandet dækkede egnen til.

Det er lykkedes medarbejdere fra Museernes Bevaringscenter i Skive at lave såkaldte aftræk af jordlagene – at bevare et lille stykke.


Mere om Østerild Klitplantage:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk