Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Pamhule og Hindemade

Dyr

Isfugl. Foto: Rapeepong Puttakumwong, Colourbox

Brinkerne langs Bibækken i Pamhule Skov er hjem for den skinnende blå isfugl. På små øer i Hindemade yngler masser af vandfugle, som jævnligt lokker en sulten havørn til. Om sommeren kan du møde Dyrehavens dådyr og krondyr på sletterne, om vinteren er de nemmest at finde ved foderpladserne i skoven.

Dyrehaven vrimler med hjortevildt

To hjortearter kan opleves i Dyrehaven. Her lever ca. 200 plettede dådyr og omkring 20 store krondyr. Alle nedstammer fra dyr, der blev hentet hertil fra Jægersborg Dyrehave nord for København i 1990’erne. Hvert år fødes omkring 70 kalve, og bestanden holdes ved lige dels ved at sælge dyr til andre dyrehaver, dels ved at skyde udvalgte eksemplarer. Dyrehaven og dyrene er godkendt som økologisk dyrehave og økologisk dyrehold.

Læs mere om hjortevildt i artsleksikonet

Kalve og hundyr af begge hjortearter færdes i store flokke. I vinterhalvåret holder de mest til inde i skoven, og der er gode chancer for at møde dem ved de fire foderpladser i skoven vest for Nørskovgård. Om vinteren bevæger dyrene sig så lidt som muligt for at spare på energien. Om foråret trækker de ud på sletterne for at spise af det friske græs. Hjortene kan ses på foderpladserne indtil midten af april.

I foråret taber hjortene deres gevir, og et nyt og større vokser frem. De tabte gevirer tilhører Naturstyrelsen, som sørger for at indsamle dem. Nogle gevirer bliver solgt til udsmykning, mens andre bliver omdannet til smykker i forbindelse med naturvejledningsarrangementer. 
Chancen for at se dyrene er størst, hvis du holder dig på stier og veje i passende afstand. Forsøger du at gå efter dem, vil de flygte.


Planter

Bibækken i Pamhule Skov. Foto: Lars Gundersen

Pamhule Skov er en klassisk, østdansk løvskov med store, gamle bøgetræer. I den fugtige skovbund med de mange vandløb og kildevæld trives spændende arter som elfenbenspadderok og kæmpestar.

Frugtbar jord med ældgammel skov

De stejle skrænter i Haderslev Tunneldal egner sig ikke til dyrkning. Derfor har Pamhule Skov og de andre skove i dalen fået lov at udvikle sig gennem hundreder af år. Jordbunden af ler blandet med sand er frugtbar, og det kuperede terræn rummer mange vandårer og kildevæld.

Bøgen er det vigtigste træ i Pamhule Skov og dækker omkring halvdelen af skoven. Engang var Pamhule også berømt for sin rødgran. Træerne var ca. 45 meter høje og 115 år gamle, da de væltede i en voldsom storm i 1967. Deres efterkommere er senere udplantet flere steder i skoven. En del af Pamhule Skov består af nåletræer, men løvtræerne dominerer. Foruden bøg er det eg, ask, ahorn, avnbøg, birk og rødel.

Skoven drives naturnært

Løvskoven forynges ved naturnær skovdrift, dvs. at den sår sig selv. Efterhånden som de unge planter vokser til, fjernes de fleste gamle træer. Enkelte får lov at blive stående for at give større variation i skoven. 

Naturnær skovdrift indebærer også, at træer af forskellige arter og i mange aldre vokser sammen. Det gør skoven mere modstandsdygtig over for storme og klimaforandringer. Samtidig giver denne måde at drive skoven på bedre levevilkår for dyr og planter – og større oplevelser for skovens gæster.

Lyslilla karseblomst ved Hindemade

Den yndefulde tandrod med de lyslilla blomster er ikke særlig almindelig i Danmark. Men du kan støde på den ved Hindemade, hvor den blomstrer først på sommeren. Planten kan spises – den smager som karse og er da også beslægtet med engkarse.

COLOURBOX9671236_Dennis_Jacobsen_Roed_Glente.jpg

Hindemades fugleliv trækker sultne ørne til

Også rød glente, musvåge, duehøg, spurvehøg, vandstær, bjergvipstjert, grønspætte, stor flagspætte, sortspætte og ravn lever i skoven. Fra fugletårnet ved Hindemade kan du opleve vandfugle som stor skallesluger, toppet lappedykker, grågæs og andearter som krikand, knarand, pibeand, troldand, hvinand og taffeland. Fiskehejren finder masser af føde her, og også storken og den sjældne sølvhejre er set her. De mange rastende fugle trækker jævnligt en sulten havørn til Hindemade. 
Blandt pattedyrene i Pamhule Skov er ræv, grævling, egern og hare samt en stor bestand af rådyr. 
Den lille, grønne løvfrø holder til ved Hindemade, ved Christiansdal og ved Tørning Mølle. Frøen har sugeskiver på tæerne og er som den eneste danske padde i stand til at klatre i træer.

Læs om fuglene ved Tørning Mølle

Læs mere om fuglene i artsleksikonet

Hvepse er rovfuglens livret

En anden markant ynglefugl i skoven er hvepsevågen. Rovfuglen foretrækker gamle løvskove, hvor den bygger sin rede i et højt træ. Fuglens navn fortæller om dens specielle livretter – hvepse og humlebier. Især larverne, men den kan også spise voksne individer, som den først knækker brodden af. Hvepsevågen skaffer sin føde ved at grave i de jordboende insekters bo og jager ofte til fods.

Læs mere om hvepsevågen i artsleksikonet

Isfuglen yngler langs bækken

Pamhule Skov er et EU-fuglebeskyttelsesområde for skovfugle. Ikke mindst på grund af isfuglen, som nu og da yngler i brinkerne langs Bibækken. Fuglene lever af fisk, som de fanger i vandløbene. De jager også ofte i den vestlige del af Hindemade. Nogle steder kan du se store redekasser bygget op af brædder og ler til isfuglene. Kasserne er sat op af ”isfuglemanden”, Horst Boedler fra Flensborg, som har gjort det til sit livsværk at redde den smukke blå fugl.

Læs mere om isfuglen i artsleksikonet


Sjældne urter vokser i skovbunden

Pamhule Skov er rig på sjældne urter. I skovbunden kan du støde på flere arter af star, bl.a. den sjældne kæmpestar. Det stedsegrønne medlem af halvgræs-familien kan blive næsten to meter høj og gror på fugtig bund langs vandløb.

En anden lokal specialitet er elfenbenspadderokken. Den er et levende fortidslevn, som ikke sætter frø, men formerer sig ved sporer. Sporerne er gemt i sporehuse, som sidder i toppen af de første skud. De kommer frem i april og ligner brune asparges.

I skovbunden kan du også støde på uldhåret og nyrebladet ranunkel, skov-hundegræs, skov-padderok og skov-svingel. Nær Bibækken blomstrer den hvide hestehov i april. Først kommer blomsterstandene, senere de store skræppeblade, der helt dækker bredden.

Stor rigdom af svampe

Pamhule Skov er et sandt skatkammer for svampeelskere. Den fugtige jordbund giver ideelle vækstbetingelser. Mere end 100 forskellige arter – spiselige, giftige, sjældne eller bare fascinerende – vokser her. Udvalget er størst i efteråret.

Læs om alle de arter, den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening fandt på en enkelt svampetur i september 2012 på foreningens hjemmeside 

Mølleren samlede på sjældne træer

I parken ved Tørning Mølle vokser en fin samling af gamle træer. Flere sjældne arter som duetræ, amerikansk ask og kæmpetræ kan opleves her. Det ældste træ i parken er en ægte kastanje, som mølleren på Tørning plantede i 1800. Det nyeste er et kæmpetræ, også kaldet mammuttræ, som er plantet i 1991 og stammer fra Nordamerika. Det kan blive 3.400 år gammelt og vokser i sit hjemland mere end 100 meter i vejret.

Læs mere under Seværdigheder