Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Råbjerg Mile

Dyr

Sandspringer

Den brune sandspringer er et lille dagsaktivt insekt med sandfarvede pletter. Den har det godt med en tilværelse fyldt med sand. Her i sandet lever den af andre insekter, som den fanger i løb og spring. Når sandet nærmer sig 30 grader, går sandspringeren på ’tåspidserne’, eller også flyver den i korte, flade buer.  

Strandtudse

Når du går en tur omkring Mile Søerne omkring ved aftenskumringstid i foråret, kan du i høre de fredede strandtudser i hundredvis. De elsker de lavvandede søer her, som er uden for meget vegetation, og som ofte tørrer ud om sommeren. Frøerne kvækker og kvækker i aftenskumringen, og hunnerne tiltrækkes af hannernes kraftige stemmer. Når først hannen har valgt et godt ynglested og brugt det flere gange, holder han fast i det. Så hvis ynglestedet bliver ødelagt, kan strandtudsen reagere ved aldrig at yngle mere. Strandtudsen er lille og tætbygget, og du kan kende den på den gule stribe, der løber langs dens ryg. Læs mere om strandtudsen her.

Hugorm

Hugormen, der er Danmarks eneste giftslange og kendes på sin zigzag-stribe, kan godt lide sandede og varme underlag. Den findes typisk i klitter, på heder og i næringsfattige moser. Derfor er Råbjerg Mile og omegn et godt sted. Men den ses også langs marker, levende hegn, i åbne skove, i skovmoser og omkring skovsøer, som solen kan skinne ned på. Sent på sommeren føder hunnen mellem fem-syv levende unger.

Hedepletvinge

Den lille fine sommerfugl, hedepletvingen, lever fire steder i Danmark – alle i Nordjylland – et af stederne er omkring Råbjerg Mose og Bunken Plantage. Den fredede og spraglede sommerfugl var tidligere set mindre og mindre i Danmark og flere steder i Europa, og derfor blev der ifølge det såkaldte EF-habitatdirektiv lavet særlige bevaringsområder for den i alle lande i EU. I Danmark blev der udpeget seks områder, der særligt skal sikre at bevare hedepletvingen. Et af områderne er Råbjerg.

Det er lykkedes at øge antallet at hedepletvinge ved blandt andet at arbejde med omfattende slåning af græsser, afgræsning og rydning af træer og buske i særlige områder.

Du kan også se hedepletvinge ved Tranum, Skiveren og Tversted.


Planter

LarsGundersen_RabjergMile_019

Hjertebladet fliglæbe

Hjertebladet fliglæbe er en lille og - ved første øjekast - uanseelig orkidé, som du kan være heldig at se i Bunken Plantage og omkring Råbjerg Mile. Den bliver normalt kun 10-15 cm høj, og de små, 3-15 blomster er rødbrune, men kan dog også være lysegrønne. Den har to hjerteformede blade midt på stænglen. Hjertebladet fliglæbe blomstrer i maj og juni og er som alle andre orkidéer i Danmark fredet.

Tranebær

Bag Råbjerg Mile kan du finde tranebær, som er en let genkendelig krybende dværgbusk. Planten har fine og slanke stængler, som er meget lange – mere end en meter, kan de blive. Blomsterne er lyserøde og sidder på lange dunede stilke, bladene er hvidgrå på undersiden.

Tranebær er medlem af lyngfamilien og vokser i moser, enge og moseskove.

Du kan plukke de dejlige røde tranebær om efteråret.

Sangsvane

Om efteråret kan man høre sangsvanerne snakke ved Mile Søerne. Når sangsvanerne ankommer til Danmark, søger de i de første par måneder især føde i søer og lavvandede fjordområder og vige, hvor de æder vandplanter. Det er på dette tidspunkt, at den store fugl med den smukke og klangfulde stemme, befinder sig ved Råbjerg Mile.

Trane

På en heldig dag kan du se den særprægede trane omkring Mile Søerne. Du kan ikke undgå at lægge mærke til den, hvis du er så heldig at krydse dens vej. Den er langbenet, langhalset og foretager en meget sprælsk parringsdans.

Fra ca. 1850 og 100 år frem var tranen forsvundet fra Danmark. Men i 1952 vendte det første ynglende tranepar tilbage.

Stor regnspove og gråstrubet lappedykker

Både stor regnspove og gråstrubet lappedykker kan lide at komme ved Råbjerg Miles arealer. Du kan være heldig at se dem både ved søerne og i luften. 

Rådyr og krondyr

Du kan sagtens være heldig at se rådyr i Bunken Klitplantage. De søger mod de åbne områder, og derfor er det slet ikke utænkeligt, at du ser dem græsse i det grønne eller måske stå helt stille i en lysning, fordi de har fornemmet, at du er der. 

Mere heldig skal du være for at se krondyr. Men det er ikke umuligt. Størst chance for at se dyrene har du, hvis du er stille og tålmodig og opholder dig i området en tidlig morgen eller en aften. Hvis du kommer i brunstsæsonen en vindstille aften omkring solnedgang eller en tidlig morgenstund ved solopgang, kan du være heldig at høre pladshjortene brøle for at svare hinanden og markere revir. Husk kikkert, og husk at holde dig på afstand, så du ikke forstyrrer dyrene.

Disse Danmarks største landlevende pattedyr lever i såkaldte rudeler (flokke). Hver stor hjort samler sin egen rudel (flok) af hinder og kalve, som han nidkært vogter over. Dyrene finder føden både på klitheder og på landbrugsjord og søger ly i plantagerne. 


Lyng, revling, bølget bunke og mosebølle

På klithederne omkring milen kan du finde mosebølle, revling, bølget bunke og lyng.

De to førstnævnte trives allerbedst netop på klitheden og giver rigelige sorte bær, som du kan spise friske eller bruge til f.eks. marmelade. De sorte bær bliver indimellem forvekslet med blåbær. Lyngen er genkendelig på sin smukke violette farve i sensommeren, og bølget bunke flagrer let og luftigt i vinden. 

Birk og gyvel

Birk, bjergfyr (se nedenfor) og gyvel kan brede sig med så stor hast og kraft, at de åbne arealer risikerer at gro til, hvis man ikke aktivt forsøger at undgå det. Derfor vil du måske se Naturstyrelsens folk med kratryddere, som fjerner den uvelkomne vegetation. Rydningen er led i Naturstyrelsens arbejde med at genskabe den oprindelige klithede. 

Bjergfyr

Som de fleste klitplantager i Nordjylland blev også Bunken Klitplantage tilplantet med hovedsageligt bjergfyr ved plantagens fødsel i 1800-tallet. Bjergfyr var robust nok til at vokse i sand, til at klare det barske klima mod vest og dermed dæmpe sandflugten. Efter at klitplantagerne skabte den fornødne læ, viste det sig, at nogle af de træarter, som man brugte, - blandt andet bjergfyr – var alt for villige til at sprede sig til arealer, hvor de var uønskede. Man besluttede derfor at bekæmpe den invasive træart, fordi den havde kræfter nok til at brede sig og omdanne klitområder og heder til skov. I Bunken er der dog stadig en del bjergfyr. Du kan kende dem på, at de har flere stammer, og at de nederste stammer kan hænge så lavt, at de nærmest kroger sig hen ad sandet. Selv de gamle 100-årige af slagsen er forbavsende lave. Vestenvind, det salte havvand og sandet holder træerne nede.