Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage

Randbøl Hede kortudsnit

Få et overblik over løbe-, vandre- og cykelruter på udinaturen.dk

Handicapfaciliteter

Naturrum Kirstinelyst er indrettet handicapvenligt, men vandrestierne på heden og i Frederikshåb Plantage er vanskeligt tilgængelige for kørestolsbrugere og gangbesværede.

Færdselsregler i skoven - vis hensyn

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen. 
Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt. 

Beskyttede områder

I skoven er visse områder udlagt som naturzoner og B-skove. 
Det er særligt beskyttede områder, hvor der ikke gives tilladelse til arrangementer.

Se oversigt over Naturzoner og B-skove 

På cykel 

Du må cykle på alle stier og skovveje, men ikke i skovbunden og ned ad skrænter eller på stendiger og gravhøje.

Læs MTB-kodeks

På hesteryg

Du må ride på de 22 km afmærkede ridestier, der kan ses på kortet. En helt nyanlagt ridesti fører dybt ind i Randbøl Hede. 
Naturrum Kirstinelyst har et hø-hotel med flere folde med adgang til strømhegn og vand.

Læs mere om ridning 

Med hund i skoven

Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor i skoven og på heden. 

Der er dog en hundeskov syd for P-pladsen ved Vorbasse Studevej. Her må din hund løbe frit - under forudsætning af, at du har kontrol over hunden og kan kalde den til dig.

Læs mere om hund i naturen

Find vej

Med bil

Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage ligger ca. 10 km sydøst for Billund.

Se veje og P-pladser på kortet i vandretursfolderen for Frederikshåb Plantage

Se veje og P-pladser på kortet i vandretursfolderen for Randbøl Hede

Offentlig transport

Busrute 166 kører mellem Kolding og Billund og gør stop i Frederikshåb, der ligger helt centralt mellem Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage (ca. 10 gange daglig).

Busrute 143 kører mellem Vejle og Billund og gør stop i Randbøl (ca. 4 gange daglig). Herfra er der ca. 3 km til Frederikshåb Plantage og 5 km til Randbøl Hede.

Se køreplaner på sydtrafik.dk

Planlæg din rejse på rejseplanen.dk


Mere om Randbøl Hede og Frederikshåb Plantage:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie