Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Ravnsholt og Sønderskov

Forår

Du kan høre spætterne tromme. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve, når de lader næbbet tromme mod gamle grene og stammer for at markere territorium og lokke en hun til. I Ravnsholt Skov er der både sortspætter og stor og lille flagspætte.

Grågæssene lægger æg i kanten af rørskoven ved søer og moser, så snart isen er væk. Frøer, tudser og salamandre søger mod søer og vandhuller, hvor de lægger æg.

Anemonerne pibler frem i skovbunden under de høje bøgetræer. Pludselig er der sommerfugle. Du kan bl.a. se nældens takvinge og det hvide C. Hugormene er også kommet frem og ligger og soler sig langs skovvejene.

Liljekonvallerne blomstrer. Pas på at du ikke forveksler dem med ramsløg. Ramsløg lugter af hvidløg og kan spises. Lillekonvaller er smukke at se på, men de er dødeligt giftige. Der er ingen ramsløg i Ravnsholt Skov.

Fuglene har travlt med at bygge rede. Solsorternes reder er ikke så svære at finde. Hvis solsorten lister væk i stedet for at skræppe op, når du nærmer dig, er det nok fordi, du er tæt på reden.

Gøgen er kommet, og bøgen er sprunget ud i en lysegrøn eksplosion. Uglens store dunede unger forlader reden. De kan ikke flyve men klatrer rundt i træerne og bliver fodret med mus af forældrene.

Ved søerne er knopsvanen begyndt at bygge rede, og sidst i maj kan du høre nattergalens karakteristiske sang i rørskoven ved moserne. Når du én gang har hørt nattergalens sang, tager du aldrig fejl af den.

Sommer

Skoven er fuld af unger. Rådyrene har fået lam, og rævehvalpene leger foran rævegraven ved Rævebøgen. Sæt dig helt stille ned, hvis du får øje på dem, i stedet for at prøve at snige dig ind på dem.

Nu er egen også sprunget ud, og skoven er helt grøn. Hylden blomstrer, og du må gerne plukke blomster til din egen hjemmelavede hyldeblomstsaft. Kaprifolien sender sin duft ud i sommernatten. Den bliver bestøvet af natsommerfugle. Ved sankthans lyser sankthansormene. De lyser som grønne gløder. Det er hunbillen, der lokker en han til sig.

Ved Rævemosen kan du se masser af kærmysse. Og ved mosen i Sønderskov blomstrer gul iris i tusindevis.

De små frøer går i land. Ved vandhuller og søer hopper og springer det med bittesmå frøer. Det er de brune frøers unger. Om aftenen kan du høre de voksne grønne frøer kvække. De kan virkelig komme op i volumen, når først de kommer i gang.

På de åbne områder, hvor der er fældet grantræer, blomstrer fingerbøl i med sine smukke lange spir. Humlebierne elsker fingerbøl eller digitalis, som planten også kaldes. Men pas på. Planten er meget giftig for mennesker.

Du kan stadig se de gule iris ved mosen i Sønderskov. Og hvis du er heldig kan du også se sommerfuglen iris. Den er stor og meget smuk og ses kun i de første uger af juli.

På de ryddede områder kan du plukke hindbær, og du kan også gå på jagt efter skovjordbær. De er små men smager himmelsk.

Skoven er blevet mørkegrøn og stille. Hvis vejret er godt, tager de fleste til stranden. Så måske skulle du prøve en skovtur i stedet for.

De første svampe dukker op i skovbunden. Hvis der har været meget regn, er der mange svampe i Ravnsholt Skov og Sønderskov. Du kan fx finde sort trompetsvamp og de første spiselige rørhatte. Snogen får unger i august. De er blyantslange og tynde som strikkepinde, og så er de fredet.

Du kan plukke hyldebær, hyben og mirabeller. Planten hjortetrøst blomstrer, og her er du sikker på at se masser af sommerfugle, der suger nektar i blomsterne.

Allerød Sø. Foto: Peter Helles Eriksen

Efterår

Det er høsttid. Også for skovens dyr. Du kan hjælpe til med fx at plukke røn eller hyben og trække dem på snore, som du hænger til tørre udenfor. Det ser godt ud, og så er det også mad til fuglene.

I skovbunden rasler det af travle muse, der søger føde og forråd. Hvis det har været et godt oldenår, hvor bøg og eg har sat mange frugter, vil du se masser af bogfinker og kvækerfinker, der spiser bog og agern. Skovskaden har sin egen metode. Den planter agernet i et skadesnæb dybde. Så har den mad til dårlige tider.

Nu er det for alvor svampetid, hvis der ellers har været regn. Udover rørhatte og kantareller kan du lede efter violet ametysthat og blækhatte. Tragtkantareller kan du finde helt frem, til frosten kommer. Tag en god svampebog med og husk aldrig at spise en svamp, som du ikke er sikker på.

Skoven skifter farve til gul, orange, rød og brun. Den smukke benved lyser op i krat og hegn, og vedbend blomstrer som den sidste danske plante i skoven. Den tiltrækker de sidste bier og fluer.

Nu taber træerne sine blade, og vejret går i gråt. Det er tid at iføre sig gummistøvler og regntøj og gå en lang tur i skoven. På de nedfaldne egeblade kan du finde små runde kugler. Det er galler eller galæbler – en slags udvoksning på bladet. Inden i finder kan du finde en fuldt udviklet galhveps. Galæbler kan også bruges til at lave dit eget blæk.

Se hvordan på vestrehus.dk

Vinter

Julen nærmer sig, og du må samle nedfaldne grangrene, mos, kogler, svampe og lav til dine juledekorationer. Du må tage, hvad der ligger på jorden. På en frostmorgen kan du gå ud og se de smukke rimfrosne edderkoppespind.

Selv om det er vinter, kan du høre fuglesang i skoven. Det er rødhalsen, der markerer sit vinterterritorium. I skoven kan du også støde på små bander af fugle – musvitter og andre mejser – der har rottet sig sammen i såkaldte fugletog for bedre at kunne holde øje med rovfuglene. De spiser granbladlus, der sidder stivfrosne i grantræerne.

Du kan gå på sporjagt. I granskoven kan du lede efter gylp, fjer, kranier og dyrelort og prøve at gætte, hvem der har været på spil. Hvis der er sne, er det endnu lettere at følge dyrenes spor. Måske er der blod, fjer eller pelsrester i sneen. Har ræven haft held med sig på jagten?

Hvis der er godt med sne, kan du også spænde langrendsskiene på og løbe en tur i skoven. Hvis skiltet ”Færdsel på isen frarådes” ved søen ved Vestre Hus er tildækket, kan du prøve skøjterne af.

Rævene har rolletid – det vil sige parringstid. Og du kan være heldig en aften i januar-februar at høre rævens parringskald. Det er en skinger gøen ”wow-wow-wow-woooow”. Det er hannen og hunnen, der kalder på hinanden, og man har fundet ud af, at hvert kald er unikt, så rævene kan genkende hinanden på lang afstand.

Om vinteren går rådyrene i spring. Det vil sige i store flokke på op til 20-30 dyr. De er meget lettere at få øje på nu – også fordi der ikke er blade på træerne.

Sidst i februar kan du høre ravnen. Den store sorte fugl er meget højlydt, når den her sidst på vinteren skal markere sit territorium og måske søge en mage. Foråret er på vej.


Mere om Ravnsholt og Sønderskov:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Dyr og planter Historie Praktisk