Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Ravnsholt og Sønderskov

Dyr

Bestanden af ræve svinger fra år til år bl.a. på grund af ræveskab. Der er også grævling og det lille mårdyr brud i Ravnsholt Skov.

Ræv. Foto: Colourbox

Rådyr og ræve

Der er mange rådyr i Ravnsholt Skov og Sønderskov. De finder føde i naturen og på de omgivende marker. De vintergrønne marker har givet plads til flere rådyr end før i tiden. Desuden har forekomsten af sygdommen skab blandt rævene betydet, at flere rålam, der ellers var blevet taget af ræve, overlever.

To kæmpende brude. Foto: einalem, Wikimedia Commons. CC BY-SA 2.5

Danmarks mindste rovdyr

Bruden er vores mindste rovdyr. Den er brun på ryggen og hvid på bugen. Hannen er ca. 20 cm lang uden halen, der er ca. 5 cm. Hunnen er lidt mindre. De er begge så små, at de kan jage musene helt ned i deres huller.

Læs mere om bruden i artsleksikonet

De grønne frøer holder koncert

I det tidlige forår kan du også se frøer, tudser og salamandre, der søger ned mod søer og vandhuller for at lægge æg og parre sig. Der er masser af dem i Ravnsholt Skov og Sønderskov. På sene sommeraftener kan det være svært at få ørenlyd ved søer og moser, når den grønne frø skruer op for volumenknappen.

Læs mere om den grønne frø i artsleksikonet

Ravnen og fuglekongen

Fuglelivet er rigt. Du kan både møde ravnen, den store kulsorte fugl, der har givet navn til Ravnsholt Skov. Ravnen er vores største kragefugl, og det siges, at et ravnepar holder sammen livet ud.

Danmarks mindste fugl er også at finde i skoven. Det er fuglekongen. Den vejer kun ca. fem gram og bygger sin rede i grantræerne – den fineste lille hængekøje – af edderkoppespind.

Læs mere om fuglekongen på dofbasen.dk


 

Planter

I modsætning til mange af de nordsjællandske skove er der forholdsvis mange nåletræer i Ravnsholt Skov og Sønderskov. Forholdet er næsten fifty-fifty med 48 procent løvskov og 46 procent nåleskov. Resten er moser og søer.

Af løvtræer er det først og fremmest bøg og eg samt ahorn, men du kan også finde fuglekirsebær, birk, el, pil og tilmed en lindeallé ved Mørkebakke. Blandt nåletræerne kan du udover skovfyr og de mere almindelige gransorter fx finde amerikansk kæmpegran. Den store og hurtigvoksende gran har nåle med en umiskendelig duft af grapefrugt. Der er også mange lærketræer, og så kan du finde cypresser i skoven.

Det er målet, at andelen af nåletræer skal mindskes. Når nåletræerne løbende fældes, vil de åbne områder få lov til at gro naturligt til.

Kærmysse og gul iris

De mange mosehuller er med til at sikre en spændende vegetation. I den tidlige sommer er Rævemosens overflade nærmest dækket af kærmysse. Det er ikke en almindelig plante i Danmark, men netop her i Allerød er der masser af kærmysse. Med sit hvide hylsterblad kommer mosen til at se ud som et felt med nødlandede duer.

Et andet smukt syn er de tusindevis af gule iris, der blomstrer i kanten af mosen i Sønderskov i juni. Her kan du også finde kærmysse og kæruld. Ved vådområderne vokser der masser af tagrør, dunhammer og søkogleaks.

I Sønderskov kan du også finde lysesiv. Den græslignende plante har fået sit navn, fordi man før i tiden brugte den hvide marv i planten til væge i tællelys. Tællen fik man fra fedt fra husdyrene.

Trommende spætter

I skoven er der mange gamle træer, og det er lige sagen for bl.a. sortspætten og den lille og store flagspætte, som alle findes i Ravnsholt Skov. Om foråret kan du høre dem tromme. Det lyder lidt som en maskingeværsalve. Ofte kan du også høre ungerne skrige efter mad i de gamle træer, hvor de har deres redehul. Ungerne sidder så godt beskyttet inde i træet, at de ikke risikerer livet, når de højlydt giver udtryk for deres sult.

De sorte hugorme

Ellers er Ravnsholt Skov nok mest kendt for sine sjældne sorte hugorme. Der er i det hele taget mange hugorme i skoven. De holder typisk til langs med stierne i de unge granplantager, hvor de kan få sol. Der er størst chance for at se dem om foråret, når de ligger og soler sig. Udover hugorme er der også mange snoge i skoven.

Du kan genkende den sorte hugorm fra snogen på dens bistre øjne med den aflange, lodrette pupil og det trekantede hoved, hvor der er plads til giftkirtlerne. Desuden har den ikke snogens to hvidgule pletter i nakken. Den almindelig hugorm kender du på det mørkebrune eller grå zigzag-mønster, der løber ned ad ryggen.

Hugormen er giftig – men ikke dødelig. Og du skal provokere den groft, før den hugger efter dig.

Læs mere om hugormen i artsleksikonet

Huhuhuhuuu

Natuglen holder til i hule træer, men i Ravnsholt Skov yngler de også i opsatte uglekasser. Natuglen er den mest almindelige ugle herhjemme, og du kender sikkert dens huhuhuhuuu. I maj kan du være heldig at se de dunede unger, der sidder frit fremme i træerne. De kan ikke flyve endnu og bliver stadig fodret af forældrene.

Af andre rovfugle i Ravnsholt Skov kan nævnes musvåge, duehøg og spurvehøg. Desuden er der masser af småfugle. Du kan fx være heldig at se hvidvinget korsnæb – den mest sjældne art korsnæb herhjemme – der lirker frø ud af lærkens kogler med sit specielle næb.

Om vinteren kan du opleve fugletog i skoven. Det er grupper af småfugle – mejser, musvitter m.m. – der af sikkerhedsgrunde har slået sig sammen i små ”bander”, når de er ude og søge efter føde. De spiser granbladelus, der sidder stivfrosne i grantræerne.

Citronsommerfugl. Foto: Andreas Eichler, Wikimedia Commons. CC BY-SA 3.0.

Sommerfugle

De mange moser, søer og åbne områder i skoven betyder, at der er et rigt insektliv. Af sommerfugle kan bl.a. nævnes almindelig blåfugl, citronsommerfugl, dagpåfugleøje, iris sørgekåbe, aurora og lille ildfugl.

Der er også mange træbukke i Ravnsholt Skov. Det er biller med lange antenner, der kan minde om bukkehorn. Man kan finde arter som stigebuk, blankplettet tandbuk, stor og lille hvepsebuk og den flotte røde blomsterbuk.

Læs mere om dyr og planter i Ravnsholt Skov på vestrehus.dk


 

De gamle bøgetræer

Blandt bøgetræerne er der mange rigtig gamle træer. Fx vil du i Sønderskov finde mange 200-300 år gamle bøgetræer, der vokser ved et af skovens dødishuller. Her i den klassiske bøgeskov med høje slanke træer uden vegetation i skovbunden, er der anemoner om foråret.

Ravnsholt Skov har også sin del af gamle bøgetræer. Et af dem er rævebøgen – også kaldet kærestetræet – der står med sin store brede krone ved Rævemosen. Der er også mange gamle bøgetræer ved Mørkebakke.

Nummerskoven

Ved Vestre Hus Børnenaturcenter kan du på højre side af Mørkebakkevej se et underligt stykke granskov fyldt med numre på de unge træer.

Nummerskoven, som den hedder i folkemunde, er et eksperiment. Det er derfor rækkerne er nummererede, og visse træer har gule mavebælter på. Her og to steder i Jylland afprøver man fire forskellige metoder til at udtynde skoven. Når der er gået en årrække vil man så kunne se, hvilken en af metoderne, der giver mest træmasse med mindst muligt arbejde.

Ulvefod og heksemel

En anden plante, der kan bruges til noget helt specielt, er ulvefod. Planten ser måske ikke ud af noget særligt, men man har i masser af år brugt den til teatertorden og drageånde. Sporerne i plantens rakler – heksemel – kan nemlig brænde i en lille støveksplosion, når de spredes i luften. Du kan selv prøve!

Se hvordan du gør på vestrehus.dk

Udover alm. ulvefod er der også den mere sjældne femradet ulvefod i skoven.

Hvis du er i det eksperimentelle hjørne, kan du lave dit eget blæk. Her skal du have fat i galæbler fra egeblade. Galæbler er små gevækster, der dannes af bladlus, fluer eller hvepse på undersiden af bladet. Udover galæbler skal du bruge jernvitriol til at lave dit eget blæk.

Find opskriften på vestrehus.dk

Her kan du også se, hvordan du skærer din egen fjerpen til blækket.
På hjemmesiden kan du finde mange af de planter, der vokser i Ravnsholt Skov og Sønderskoven samt lære træernes blade at kende fra hinanden. Der er masser at se og lære.


Mere om Ravnsholt og Sønderskov:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk