Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Ravnsholt og Sønderskov

Geologi

Landskabet i og omkring Ravnsholt Skov er et såkaldt dødislandskab, der blev til i den sidste del af istiden for 12.000-15.000 år siden. På det tidspunkt var Ravnsholt Skov dækket af dødis. Det er is, der ikke længere lader sig skubbe af gletsjerisen, men så at sige ligger død, hvor den er. Deraf navnet.

Dødisen er smeltet ligeså stille. Men hist og her har der ligget reelle isklumper, og her er der dannet søer, der senere er blevet til moser. Ravnsholt skov er ligesom Sønderskoven præget af mange små vandhuller, søer og moser. Og der har været endnu flere før i tiden.

Allerødtiden

Inden isen gav sig for godt, indtraf der en relativt kort periode, hvor landet var isfrit mellem ca. 11.800 og 11.000 år f.v.t. En periode, hvor der var elsdyr og rener i skoven, hvor der bl.a. voksede pil og birk og ene.

Det ved vi, fordi to videnskabsmænd, geologen Vilhelm Milthers og botanikeren Nikolaj Hartz, tog til Allerød for at undersøge Allerød Teglværks gamle lergrav mellem Ravnsholt Skov og Sønderskov.

I lergraven fandt de et 5-30 cm tykt brunligt lag af gytje i leret. Gytje er organiske aflejringer på bunden af søer og havet. Laget viste, at der havde levet varmekrævende dyr som elsdyr og rener i området. Landet havde været isfrit i en relativt kort periode i den sidste del af istiden.

Den korte varmeperiode, hvor temperaturen var oppe på 13-14 grader, har fået navnet Allerødtiden og er internationalt kendt under dette navn. Altsammen på grund af et lag med organiske rester i en lergrav ved Ravnsholt Skov.

Skoven indvandrer

Da istiden endelig var forbi, begyndte skoven ganske langsomt at sprede sig til Danmark. Man mener, at det skete fra ca. år 11.700 f.v.t. Urskoven bestod så vidt vides af birk, fyr, hassel, elm, eg, el og lind. Bøg og avnbøg var nogle af de senest ankomne blandt de naturligt indvandrede træer. Men vi ved, at bøgen var til stede i Nordsjælland for mere end 3.600 år siden.

Vi ved også, at Ravnsholt og Sønderskov har været en del af et stort sammenhængende skovsystem i Nordsjælland. Der har boet mennesker her siden stenalderen. Det vidner en langhøj fra den ældre bondestenalder dateret mellem 3.950 og 2.801 f.v.t. samt fundet af seks slebne flintøkser om. Langhøjen ligger ved Ålekærvej lige syd for Nømøllevej.

Det er tvivlsomt, om jorden er blevet dyrket i hverken Ravnsholt Skov eller Sønderskoven. Dertil har terrænet været for bakket og sumpet. Og jorden har været for gruset og stenet. Det betyder, at der sandsynligvis altid har været skov i området.

Skovens sørgelige tilstand

Da vi når frem til 1700-tallet ser det dog meget skidt ud for skovene i Danmark, og det gælder også Ravnsholt. Svenskekrigene har taget hårdt på skovens træer, der er blevet hugget ned i stor stil. Desuden har bøndernes dyr lov til at søge føde i skoven, ligesom bønderne kan hente tømmer og grene til gærder, bindingsværkshuse og til brændsel.

I 1765 er man klar over, at der må gøres noget, og derfor tilkaldes den tyske forstmand Johann Georg von Langen. Von Langen går med stor energi i gang med at plante og så ny skov. Og han går også i gang i Ravnsholt Skov. Her indfører han bl.a. ahorn og flere slags fyrre- og grantræer.

Med indfredningen i 1805, hvor man effektivt skiller landbrug og skovbrug ad, og hegner skoven ind for at holde bøndernes dyr ude, kommer der for alvor gang i skovrejsningen. Da det så sløjest ud med skovene i sidste del af 1700-tallet regner man med, at mellem 2-4 procent af landet var dækket af skov. I dag er ca. 14 procent skovdækket.

Teglværkerne og leret i skoven

I 1800-tallet og op i 1900-tallet blev der gravet ler til tegl i lergrave tæt på Ravnsholt Skov og Sønderskov. Blovstrød Teglværk og Allerød Teglværk har leverede tegl til mange bygninger i  Danmark. De bragte leret fra lergravene og frem til teglværkerne gennem skovene med to tipvognsbaner. Rester af svellerne kan ses hist og her, og selve sporet er i dag snorlige skovstier, der går gennem såvel Ravnsholt Skov som Sønderskov. Blovstrød Teglværk var i sin tid et af de største teglværker i landet. Det lukkede først i 1982.

Tegl til Cobrahytten

Tegl fra Frederiksholm Teglværker, der ejede Blovsterød Teglværk, blev brugt til den såkaldte Cobrahytte, der oprindelig blev opført af arkitektstuderende i 1936. Da stenene kom fra  Frederiksholms Teglværker, fik den officielt navnet Frederiksholmshytten. Hytten, der faktisk var et stort teglstenshus, blev udlånt til Cobramalerne i august-september 1949. Som betaling skulle de dekorere hytten indendørs, hvilket de gjorde til fulde. Huset blev dekoreret både på vægge og lofter. Idet Cobramalerne så markant havde sat deres kunstneriske præg på stedet, blev hytten herefter oftest omtalt som Cobrahytten.

Asger Jorn og Carl Henning Pedersen er blandt de Cobramalere, der satte pensler og maling på vægge og lofter. I dag er huset revet ned da opstigende fugt med tiden gjorde huset uanvendeligt, og der ligger kun et dørtrin og nogle mursten fra Frederiksholms Teglværker tilbage. Vægmalerierne gik til, men loftsmalerierne er i dag at se udstillet på Sophienholm ved Bagsværd Sø.

Naturnær skovdrift

I dag er produktionen af træ stadig vigtig i de danske skove. Også i Ravnsholt. Men hensynet til naturen og tanken om at give skovens gæster en spændende naturoplevelse har fået en højere prioritet.

Det betyder, at man i høj grad lader skoven vokse på naturens betingelser. Træerne får lov til at så sig selv. Man gøder ikke, og i visse dele af skoven lader man træerne stå urørte. De får lov til at dø af sig selv til glæde for såvel dyr som planter og svampe. De mange store bøge, der får lov til at ligge og formulde rundt om i skovbunden er et sandt eldorado for svampe.

Flere åbne vådområder

Samtidig åbner man skoven og genskaber søer, moser og vådområder. I 1800-tallet blev mange moser plantet til med grantræer. I takt med at de fældes, og man holder op med at vedligeholde dræn og grøfter, bliver moser og vådområder gendannet. Svinestimosen vil på den måde blive genoprettet i løbet af de nærmeste år.

Den nye skov ser anderledes ud. I fremtiden vil den klassiske danske bøgeskov med sine søjlehaller af høje slanke bøge og en skovbund med visne blade blive mere sjælden.

I stedet vil man se en kraftig undervegetation med krat, buske, planter og urter. En skov i flere etager, hvor de gamle træer får lov til at stå, mens de unge vokser op, og de små spirer i underetagen. Alt sammen til glæde for dyr og planter, der får nye levesteder. Og forhåbentlig også for skovgæsterne, der får en ”vildere” og mere spændende skovtur.

Om navnet Ravnsholt

Holt er et gammelt ord for en lille skov, og Ravnsholt betyder ”Den lille skov med ravnene”.