Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Ringe Skov og Espe Skov

Dyr

Mange dyrearter har fundet vej til de nye skove ved Ringe. Både pattedyr og fugle har slået sig ned her, og med tiden vil flere arter følge trop. Skoven skaber i sig selv mere natur i takt med, at pattedyr, fugle og insekter søger føde i skovbryn og flytter ind blandt træer og buske.

Rådyrbestanden på Fyn er i bedring

Skovene ved Ringe og det åbne land mellem dem er levested for flere arter af pattedyr.

Rådyrene på Fyn har i de senere år været hårdt ramt af den såkaldte råvildtsyge. Men bestanden er nu i bedring, og på Sydfyn er den endda i fremgang. Ved solopgang og i skumringen kan du møde små grupper af rådyr i lysningerne og på de åbne områder omkring skovene.

Rådyr lever af planter, især de nye skud af eg og bøgens kimplanter. For at beskytte de unge træer sætter man derfor hegn omkring dem. Når træerne er vokset, så rådyrene ikke kan nå topskuddene, fjernes hegnet igen.

Egernet trives efter mange års bekæmpelse

Også egern holder til i skoven. Den lille gnaver med den lange, buskede hale har været totalfredet i Danmark siden 1994, og det har givet stor fremgang til arten. Engang blev egern bekæmpet som skadedyr. I 1930erne blev der ligefrem udbetalt skydepræmie for at nedlægge en ”husmandsræv”, som var egernjægernes navn for byttet. En egernhale kunne ”veksles” til 1 kr. Ved Ringe er de fleste egern sorte med hvid bug.

Masser af fugle er flyttet ind i Espe Skov

Espe Skov blev plantet i 1999, og en række fuglearter holder i dag til i skoven. Det gælder rovfugle som musvåge og tårnfalk. Natuglen bor her også. Stor tornskade kan opleves i vintre med mange mus. Den lysegrå fugl med de sorte vinger lever af mus og fugleunger, som den hamstrer og gemmer til senere. Fuglen har fået sit navn, fordi den hænger sit bytte op på torne.


Planter

Ringe Skov og Espe Skov rummer stor variation i både plantearter og landskab. Skovpartier afløses af skovbryn, som igen forvandles til åbne arealer. Variationen giver de bedste muligheder for at skabe naturværdier i de unge skove, der er plantet inden for de seneste 15 år. Med tiden vil de små pletter af skov vokse sammen til ét, grønt bælte.

Løvtræer er gode til at danne grundvand

Espe Skov er den ældste af skovene ved Ringe. De første træer blev plantet her i 1999, og skoven er nu vokset godt til. Der er brugt mange forskellige arter af løvtræ, især eg og bøg, blandet med fuglekirsebær, lind og birk. Skoven er plantet for bl.a. at beskytte grundvandet i området, og til det formål er løvtræer bedre end nåletræer. Om vinteren giver løvtræernes nøgne grene nedbøren mulighed for at trænge ned i jorden. I nåleskov vil en del af vandet derimod blive holdt tilbage af nålene og fordampe, inden det når jorden.

Varieret natur giver større oplevelser

Skoven er anlagt, så tætte bevoksninger afløses af åbne græsarealer og brede skovbryn. Variationen giver grundlag for en rigere natur og dermed større naturoplevelser for skovens gæster. Ved Findinge Skov bliver de smukke, gamle skovbryn bevaret ved at holde de tilstødende områder åbne og fri for høj bevoksning. Det samme gælder områderne ved Sallinge Å, som har fået sit naturlige, snoede løb tilbage.

Beplantning med bævreasp holder traditionen i hævd

Espe er et gammelt ord for asp, og byen hedder sådan, fordi der engang voksede aspetræer omkring den. For at holde traditionen i hævd er der nu plantet bævreasp på et mindre område tæt ved byen.

I skovbrynene vokser mange steder syrener, som er typiske for egnen. Syrenerne stod engang i de levende hegn mellem de marker, der i dag er plantet til med skov.

Haren huserer i det åbne landskab

Åbne områder med levende hegn tiltrækker haren. Den har levet i Danmark siden bondestenalderen for ca. 5.500 år siden. Sammenlignet med andre danske pattedyr kom haren sent til landet, formentlig fordi Danmark indtil da var dækket af skov. Haren foretrækker det åbne landskab.

Ringe Skov vil med tiden udvikle et stort, sammenhængende levested for en række dyrearter. Det gælder også fredede arter som f.eks. flagermus, padder og krybdyr som f.eks. markfirben.

Rovfugle jager omkring skoven

Andre typiske skovfugle i og omkring Espe Skov er stor flagspætte, fuglekonge, spætmejse og halemejse. Rød glente ses jævnligt på udkig efter føde på de åbne arealer omkring skoven, og det samme gælder blå kærhøg.

Bøghjorten bor i råddent bøgetræ

Den sorte bille bøghjort er beslægtet med den langt mere kendte eghjort, men er kun halvt så stor. Bøghjorten lever det meste af sit liv inden i gammelt bøge- og andet løvtræ, som nedbrydes af svampe.

Sommerfuglene flyver i og omkring Espe Skov

I Espe Skov kan du finde den smukke blå iris-sommerfugl. Sommerfuglen lever nær bevoksninger af pil. Okkergul pletvinge foretrækker det åbne landskab, hvor den lever af planten lancet-vejbred.

Vandfugle har fundet et fristed i den genskabte Ringe Sø

Den genskabte Ringe Sø huser mange ænder og andre vandfugle. Både skeand, knarand, troldand og stor skallesluger kan opleves her. Den grønbenede rørhøne
holder til blandt tagrørene.

Læs mere om dyr i artsleksikonet


Gamle og nye skove smelter sammen

Ringe Skov bestod indtil 2001 af to adskilte områder, hvor der mellem markerne fandtes gammel, privatejet skov. De gamle, krogede bøgetræer står nu midt inde i den nye skov, som er plantet omkring dem. De nye træer er især bøg og eg, blandet med andre løvtræsarter for at skabe variation og give større naturindhold. Det betyder, at flere arter af planter og dyr med tiden vil finde vej hertil. Samtidig giver det mulighed for såkaldt naturnær drift, hvor skoven forynger sig selv. I størstedelen af de nye skove er træerne plantet, mens træerne på mindre områder er sået.

Skovbrynene skaber liv

Skovbrynene er vigtige for at skabe et godt skovklima med læ. Samtidig tiltrækker de mange insekter, fugle, flagermus og andre pattedyr. Ved Ringe Skov skal der plantes mere end 7 km skovbryn som grænse mellem skoven og det åbne land.

Læs mere om planter i artsleksikonet


Mere om Ringe Skov og Espe Skov:

Kort med seværdigheder Aktiviteter Året rundt Historie Praktisk