Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Rø Plantage

kort-digital-guide-web-ro-plantage_praktisk

Vandreture

Der går en afmærket vandrerute gennem plantagen, ruten er omtrent 5,5 km lang. Vandreruten består dog både af en kort og en lang udgave. Man kan vælge at tage den korte udgave som kun er lidt over 2,5 km lang. Turene går gennem bakket og til tider vanskeligt terræn med smukke udsigter. Sørg for fornuftigt fodtøj.

Hent folderen her

Handicapforhold:

Rø Plantage er ikke særligt egnet til kørestolsbrugere og dårligt gående. Man kan ikke bruge kørestol på vandreruterne, og skovvejene har store stigninger.

Fri teltning

Det er muligt at overnatte i telt i Rø Plantage indenfor reglerne for ”fri teltning” - kun én nat samme sted, højst to tremandstelte på samme område, ingen åben ild og teltene må ikke kunne ses fra beboelser og veje.

Læs mere om fri teltning

Bålpladser

Der findes en offentlig bålplads i plantagens nordlige ende lige i nærheden af parkeringspladsen ved Mortingevej. Ved bålpladsen findes borde og bænke samt et primitivt toilet. Bålpladsen er indtegnet i vandretursfolderen.

Fiskeri:

Har man fisketegn, må man fiske i Borgedalssøen året rundt, dog under hensyn til gældende fredninger.

Hunde:

Hunde skal føres i snor.

Adgang

Rø plantage kan nås ad flere veje, og der er P- pladser på både Sigtevej, Mortingevej og Lundehusvej.

Offentlig transport:
Busrute 2 kører mellem Rø og Klemensker forbi Rø plantage. Spørg chaufføren, om han vil stoppe enten ved cykelvejen eller ved Mortingevej. Se kortet i vandretursfolderen.

Se busruten her