Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Sandflugtsplantagen

Siden 1500-tallet har sandflugten skabt problemer for Rørvig. Flere mennesker og stadig mere skov, der blev fældet, gav sammen med stadig mere intensiv græsning sandet frit spil.

Igennem tiden har man forsøgt at dæmpe sandflugten ved at bygge gærder, men i 1867 besluttede man at beplante klitterne. Længst ude ved stranden satte man typisk bjergfyr og klitfyr. I læ af dem plantede man bl.a. skovfyr og østrigsk fyr, der kan kendes på deres meget lange nåle og den skifergrå bark. Træerne skulle stoppe flyvesandet, og det lykkedes også at hindre sandflugten.

I dag er der også mange ege- og birketræer. der har sået sig selv, og på lidt længere sigt vil løvskoven vinde frem. Prøv at gå en tur ind i plantagen og oplev det bakkede skovlandskab i de gamle klitter og nyd duften af fyrretræer på en varm sommerdag.

Sandflugtsplantagen dækker i alt ca. 205 ha og går i et forholdsvist smalt bælte på mellem 0,5 og 1 km fra Lynghusvej/Lyngkroen til Dybesø. Turen langs Redningsvejen fra P-pladsen ved Lyngkroen og Lynghusvej, se kortet, ned igennem plantagen og langs med Kattegat til Dybesø er på ca. 3-4 km. Hvis du vælger at tage hele den gult markerede vandrerute er turen på 7 km. Bag plantagen ligger et stort sommerhusområde.

2. Vestsjællands flotteste sandklitter

Ud mod Kattegat stiger de hvide sandklitter jævnt op fra havet og falder stejlt ned mod klitheden bagved. Klitterne i Rørvig er Vestsjællands flotteste. De indeholder kalk fra muslingeskaller og næring fra tang. Marehalm og hjelme holder med deres meterlange underjordiske stængler sandet på plads.

Mellem plantagen og klitterne ud til stranden ligger et bælte af klithede bevokset med lyng.

Jorden på klitheden er ekstremt fattig på næring. Her kan du finde gul evighedsblomst, revling, blåklokke og rensdyrlav. Planter der var blandt de første, der dukkede op i Danmark efter den sidste istid.

I dag er store områder desuden bevokset med hybenroser rosa rugosa eller rynket rose. Rynket rose regnes for en invasiv art, og Naturstyrelsen forsøger at holde rosen tilbage, da hele klitheden ellers vil gro til.

3. En af Danmarks bedste badestrande

Stranden er en af Danmarks allerbedste badestrande og har blåt flag. Om sommeren er den fyldt med badegæster, men resten af året kan du næsten ha' stranden for dig selv, og hvis du er heldig, kan du se sæler eller marsvin ude i havet. Du kan også fiske fra kysten.

4. Dybesø

Trods sit navn er Dybesø kun 2,3 meter dyb. Både Dybesø og Flyndersø er tidligere lavninger i Kattegat, som er blevet isoleret fra havet i takt med, at landet har hævet sig. Dybesø er privatejet.

5. Flyndersø

Hvis du fortsætter mod nordøst langs kysten efter Dybesø, kommer du til det område, der kaldes Flyndersø.

Flyndersø er et område ud til Kattegat. Det har fået sit navn efter søen Flyndersø. Hele området er meget lavtliggende, og i våde perioder med højvande og hård vind fra nord og nordvest ligger store dele af området under vand, og der kan ligge tang helt op på asfaltvejen. Naturtypen kaldes også et ekstremrigkær, og her kan du finde mange sjældne planter, fx orkideer som mygblomst, salepgøgeurt og kødfarvet gøgeurt.

Det er en helt særlig oplevelse at gå en tur her og mærke havets kræfter. Forår og sommer kan man se grågæs, der græsser sammen med deres gæslinger.

6. Korshage – fugletræk og fiskelykke

Den nordligste spids af Rørvig-halvøen og området langs kysten ned mod Skansehage kaldes Korshage. Korshage er ligesom Flyndersø et fredet stykke kysthede, hvor kreaturer og heste er med til at holde uønsket vegetation nede.

Korshage er et fint sted at se på fugletræk – især ved østenvind og især om foråret hvor trækket er mere koncentreret end om efteråret. Her kan du bl.a. se havørn, fiskeørn, musvåge, hvepsevåge, rørhøg og spurvehøg. Hvis du er heldig, kommer der også vandrefalke og lærkefalke forbi.

Korshage er også populær blandt kystfiskerne, der kommer for at fange ørreder og hornfisk.

7. De gamle sommerhuse ved Korshage

Ved Korshage ligger et af de ældste sommerhusområder i Rørvig. Ud til klitheden og Kattegat ligger det ene flotte, gamle sommerhus efter hinanden. Eller sommervilla som det også blev kaldt i begyndelsen af 1900-tallet.

I en avisannonce fra 1917 kan man se, at grundene ved Sandflugtsplantagen dengang kostede 20-60 øre pr. kvadratalen. En kvadratalen er 60x60 cm. Prøv at gå en tur fra Skansehage og op mod Korshages nordligste punkt og kig på de fantastiske sommerhuse.

En af de mest imponerende sommervillaer er ”Fjordglimt”, der ligger på Korshage ved indsejlingen til fjorden. Huset er fra 1917-18 og blev opført af spækhøker Hans Nielsen fra København. Hans Nielsen var sammen med sine brødre involveret i udstykning af sommerhusgrunde i området.

8. Skansehage

Skansehage er tangen på Rørvig-halvøen ved det yderste af Isefjorden. Den har navn efter den skanse, der blev opført under Englandskrigene i 1807-1814. Området er ligesom Flyndersø/Korshage området Natura 2000 beskyttet. Det vil sige, at naturtyper og flora/fauna nyder særlig beskyttelse.

Skansehage er typisk overdrev med en spændende flora med bl.a. rensdyrlav, nikkende kobjælde, timian, blåtop og lyng. Området har været stærkt overvokset med rynket rose, hybenrose, der har truet med at kvæle al anden vegetation. Nu græsser kvæg imidlertid på området og er med til at holde roserne nede.

Området er indhegnet, men du må gerne gå ind. Der er ingen tyr på området. Og så længe du passer på med ikke at komme imellem en ko og dens kalv, er der ikke noget at være nervøs for.

9. Skanserne

Man ved fra skriftlige kilder, at der har været skanser på Skansehage siden 1600-tallet, men der er ikke fundet nogen rester af de ældste skanser. Derimod kan du se resterne af det forsvarsværk, der skulle forsvare Isefjordens indløb under Englandskrigene i 1807-14.

Skansehages forsvarsværker bestod af et 5-sidet lukket anlæg – en såkaldt redoute – og et halvcirkelformet søbatteri. De to anlæg var forbundet med en 300 meter lang vold.

Redouten er bygget af en vold med en træpalisade på ydersiden. Mod nord og vest er redouten desuden sikret af en bred grav foran. Redouten var udstyret med seks 18 punds støbejernskanoner og søbatteriet med tre 24 punds kanoner. De kom aldrig i brug, og da krigen med englænderne var slut, blev skanserne forladt og gik i forfald. I dag kan du se resterne af redouten og graven omkring den.

10. Kongestenen

Ved Isøre Tingvej står Kongestenen til minde om Isøre Havn og Isøre Ting, hvor der ifølge krønikeskriveren Saxo skal have fundet kongevalg sted. Ifølge Saxo var Isøre Danmarks ældste fælles tingsted, og vikingerne havde en havn på stedet, hvorfra de samledes, når de gik i leding – altså på krigstogt.

På stenen kan man læse ”Paa Isøre Ting kaaredes Harald Hen aar 1076 til Danmarks konge og Niels aar 1104”.

Man mener, at hele Rørvig-halvøen på det tidspunkt hed Isøre, og at navnet Rørvig først opstod i 1300-tallet. I mange år har man også ment, at vikingernes havn Isøre lå i Skansehage-bugten, der den dag i dag er en yndet ankerplads for lystsejlere.

Faktum er imidlertid, at man ikke ved, hvor havnen lå. Kun kan man være helt sikker på én ting: at den ikke lå på Skansehage. Årsagen hertil er, at Skansehage slet ikke eksisterede i sin nuværende form dengang. På det tidspunkt var vandstanden højere end i dag, og kystlinjen så helt anderledes ud. Området var karakteriseret af øer og laguner med åbninger flere steder ud til Kattegat. I stedet mener man, at Isøre Havn måske lå ved Langesø Mose ud mod Korshage. Enkelte placerer havnen, hvor vikingerne samledes for at gå i leding – på krigstogt – ved Nakke.

11. Højsandet

Højsandet er en op til 15 meter høj sandklit, der er dannet af flyvesand for flere hundrede år siden.

For at dæmpe sandflugten satte bønderne i 1500-tallet risgærder op, og når sandet havde dækket gærdet, satte de et nyt op. Sådan blev de ved, og på den måde voksede klitten og blev til det, der nu hedder Højsandet.

På toppen af Højsandet er der en sti – de fleste steder både en øvre og en nedre sti – som fører ned til Dybesø. Du kan enten gå eller cykle på stien. Klitten er i dag bevokset af skov, men undervejs er der udsigt over landskabet. Turen ned til Dybesø er på 1,5 km og starter ved Lodsstien på Nørrevangsvej/P-pladsen for foden af klitten.


Mere om Rørvig Sandflugtsplantage:

Aktiviteter Dyr og planter Året rundt Historie Praktisk