Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter på Røsnæs

Dyr

Klokkefrø. Foto: Frank Joe, Colourbox

Klokkefrø

Der var klokkefrøer på Røsnæs indtil 1950’erne, hvor de formentlig uddøde, fordi de var for få til at reproducere sig selv i høje nok antal. 

Siden gav man sig til at genskabe de typer af vandhuller, som klokkefrøerne allerbedst kan lide.

Og i 2001 genindførte man en gruppe klokkefrøer fra Nekselø. Nu trives de i mindst seks vandhuller på Røsnæs.

Den lille frø kan genkendes på dens særlige kvækken, der lyder som kirkeklokker i det fjerne, og på det kraftigt orange mønster den har på bugen, der signalerer at frøen er let giftig. Giften beskytter klokkefrøen mod at blive spist af bl.a den større grønne frø, som i øvrigt selv er indvandret sammen med skrubtudse og brun frø de seneste år.

Læs mere om klokkefrøen i artsleksikonet

Pattedyr

Her er både ræve, harer, grævlinger, rådyr, rødmus, halsbåndsmus, muldvarpe og spidsmus. Men du skal have tålmodighed og lede længe, hvis du vil se dem, for de holder sig helst for sig selv.

Af havdyr lever marsvin i farvandet rundt om Røsnæs hele året.

På dage med havblik kan man nemt være heldig at se dem.

Sæler er set flere steder ved Røsnæs, men kun sjældent.

Læs om danske pattedyr i artsleksikonet

Fugleedderkop

Det varme klima på Røsnæs tiltrækker mange sjældne dyr og planter.

Et af de mere eksotiske af slagsen er fugleedderkoppen. Og jo, der findes fugleedderkopper i Danmark, men kun på solrige skrænter vendt mod syd og sydvest, hvor der er varmt nok til dem.

De ligner en miniudgave af de tropiske – de er kun halvanden centimeter lange – og man skal være heldig for at se en, for de ligger gemt i deres særlige spind. Her lurer de på bytte, og deres kæber er store og kraftige nok til at nappe en velvoksen græshoppe midt over.

Læs mere om fugleedderkoppen på fugleognatur.dk


Planter

Udsigt over overdrev på Røsnæs. Foto: Tobias Markussen

Overdrev

På Røsnæs kan du gå ture langs nogle af landet mest værdifulde overdrev.

Før landboreformerne omkring år 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev, der blev brugt til landsbyernes fælles græsningsmarker.

Disse arealer blev ikke dyrket men kun brugt til at stille husdyrenes sult.

Typisk var de svære at dyrke, fordi de lå i tørre egne, på skråninger og magre jorde. Netop de overdrev er sjældne nu om dage. Men de findes især på Røsnæs.

Blomster på overdrev

Overdrevets blomster har overlevet siden urtiden. De lever og trives på Røsnæs’ jord, der aldrig er blevet pløjet, og hvor græssende husdyr har holdt græsset nede og krat og buske i skak.

På de sydlige skrænter kan du se dunet vejbred, hulkravet kodriver, stenbræk og engelskgræs.

På bakketoppene, som er tørre og solrige, er der steppevegetation som glat rottehale, soløje, knoldet mjødurt, nikkende kobjælde, timian, gul evighedsblomst og markbynke.

Læs om danske blomster i artsleksikonet

Fugle

I 2011 fik Røsnæs fornemt besøg, da tre storke pludselig lagde vejen forbi. Naturstyrelsen har omlagt Røsnæs-spidsen, så den rummer græs og en mængde nye vandhuller. Derfor er der en sandsynlighed for, at der er føde nok til de langbenede fugle.

Rødrygget tornskade og gråstrubet lappedykker yngler på Røsnæs. Du kan også se tornsangeren i det åbne land, og karmindompappen har kunnet høres i Fyrskoven i juni de senere år.

Forår og efterår kan du være heldig at se store flokke af trækfugle lette og lande.

Læs om danske fugle i artsleksikonet

Fransk bredpande

Er man heldig, kan man på Røsnæs se den fine, grå sommerfugl fransk bredpande. Det er en af Danmarks absolut sjældneste sommerfugle, og Røsnæs er tilsyneladende det eneste sted, den stadig findes i Danmark.

Den kræver masser af varme og specielle blomsterplanter i områder, hvor der ikke bliver gødet, og Røsnæs giver med sit tørre klima og magre jord præcis plads til den slags natur, som den franske bredpande foretrækker. Den er udryddelsestruet i Danmark, men forsøg med græsning og rydning skal udvide dens muligheder for at trives på Røsnæs.

Læs mere om fransk bredpande på fugleognatur.dk

Krybdyr

Vil du opleve Danmarks krybdyr, kan du være heldig på Røsnæs.

Hugorme, snoge og markfirben trives i det fredede landskab. Det er nemmest at få hugormene at se, hvis du går ud til nogle af de sydvendte buskadser i det tidligere forår. Her ligger de i den yderste kant og soler sig.

Læs om danske krybdyr i artsleksikonet 

Fisk

Medmindre du har snorkel eller fiskestang med dig, får du nok ikke øje på fisk. Men de er her – hele vejen rundt: f.eks. hornfisk i det tidligere forår, regnbueørred, rødspætte, torsk og ising.

Læs om danske fisk i artsleksikonet


Strandplanter

Går du en tur på stranden og kigger efter blade, som ligner noget du kender fra madlavningen, kan du finde kåls og roers stamformer: de hedder strandkål og strandbede.

Skove

Baunebjergskoven er en bøgeplantage, der er åbnet for de græssende køer. Køerne har trampet små stier i det engang så tætte brombærkrat.

Nordskoven og Skanseskoven har vegetation af bøg, fyr og eg. Skanseskoven har også et stykke med ask ud mod havet. Kun Fyrskoven på den yderste spids er en gammel skov – op mod 100 år, og det seneste årti er flere træer væltet, så den er blevet til en lille uigennemtrængelig urskov.

Søren Kaslov _hvidtjørne -blomster _1920_1080

Buskadser af krat

Selvsåede urskovsagtige kratskove findes i massevis på Røsnæs. De er et eksempel på den type skov, der viser sig, når husdyr har bidt alt andet ned. Nu er der kun de mest stikkende og dårligt smagende buske tilbage, som dyrene ikke vil have. Her er slåen, hunderose og hvidtjørn.

Læs mere om løvfældende træer og buske i artsleksikonet