Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Røsnæs Fyr

Røsnæs Fyr. Foto: Tobias Markussen

Det tog to år at bygge fyret på Røsnæs. Fra 1844-46 var håndværkere i gang og afsluttede med den røde hat på lanternen. Fyret var dengang 11 meter højt og bygget sammen med fyrmesterboligen, så fyrmesteren nemt kunne tilse linseapparatet og sikre, at skibene kunne passere Røsnæs i god ro og orden. I 1859 blev fyrtårnet forhøjet til de nuværende 15 meter og i alt 24 meter over havets overflade, og i 1895 blev linseapparatet udskiftet til en roterende en af slagsen. Først i 1947 fik det en elektrisk rotationsmotor – i stedet for kviksølv – og en 500 watt glødelampe.

Frem til 2008 var fyret arbejdsplads for adskillige mennesker. Linseværket af fransk bjergkrystal gjorde, at lyskeglen i klart vejr kunne ses næsten 40 kilometer væk. Som alle andre fyrtårne i Danmark lyste fyret på Røsnæs på sin helt egen facon. Først var der lys ét sekund og så fire sekunders mørke. De i alt fem sekunder var netop den tid, lyskeglen var om at dreje en omgang.

I 2008 overdrog Farvandsvæsenet fyret til Naturstyrelsen, da moderne teknik havde gjort fast bemanding overflødigt. Nu er fyret slukket, og i stedet er det et fuldautomatisk radiofyr der viser de sejlende vej. I det lille træhus lige neden for fyret sidder Søværnets Operative Kommando og holder øje med skibstrafikken.

I dag er fyret åbent for publikum og spækfyldt med krigshistorie.

Læs folderen om Røsnæs Fyr

2. Røsnæs Rev

Røsnæs Rev. Foto: Tobias Markussen

Røsnæs Rev er et ualmindeligt velbevaret stenrev med et enestående plante- og dyreliv. Selvom der er forholdsvis lavvandet, er det svært og farligt at svømme på revet pga. den kraftige strøm, der opstår, når to farvande mødes. Strømmen kan nemt trække selv dygtige svømmere ud på dybt vand. Heldigvis kommer både marsvin og sæler ofte tæt på land, så man kan nyde synet fra land.

Røsnæs Rev har været skyld i mange skibes forlis. For mens Storebælt ude i midten er dybt nok til selv meget tung skibstrafik, og bl.a. derfor lige siden gammel tid har været en meget brugt hovedvej, er revet både lavt og langstrakt og snyder nemt en skipper, der ikke er meget opmærksom.

3. Røsnæs Puller

Røsnæs Puller. Foto: Tobias Markussen

To kilometer ude i Storebælt vest for Røsnæs ligger et lille bundfast, ubemandet fyr, der hedder Røsnæs Puller. Det blev taget i brug i 1939 for at markere det lange og farlige Røsnæs Rev. Det fremskudte fyr stikker 9,5 meter op over havets overflade og er fortsat i funktion i dag.

4. Skrænterne

Jordlagene i skrænten. Foto: Tobias Markussen

På skrænterne mellem Fyrskoven og Skanseskoven kan du se, at istiden har skubbet til jordlagene. Her er nogle af Danmarks tydeligste spor af smeltevandsfloder og af skråtstillede aflejringer. Mest iøjnefaldende i skrænterne er det røde og det grønne plastiske ler fra Tertiærtiden for 50 millioner år siden. Det er en meget ren og fed lerart, som er stenhård, når den er tør, og plastisk og udflydende, når den er fugtig. Størstedelen af lagene i skrænterne består dog af moræneler og smeltevandsgrus fra istiderne. Og hvis du oplever et af de hyppige skred, skyldes det, at det plastiske ler bliver presset ud under vægten af lagene ovenover.

Langs alle kyststrækninger rundt om spidsen på Røsnæs får naturens kræfter lov at råde. Man bruger ikke kystsikring, da strandene, som de ser ud nu, så vil forsvinde, og de geologisk interessante skrænter og skræntprofiler vil gro til. Aflejringerne ville derfor ikke længere kunne ses.

Man har dog gjort en undtagelse og kystsikret ude på nordsiden af spidsen ved fyret.

5. Skansen

Skansen. Foto: Tobias Markussen

Under de mange svenskekrige i årene fra 1563-1721 blev denne kraftige fæstningsskanse bygget på det gamle voldsted på sydsiden af Røsnæs. Dengang byggede man et helt system af skanser langs Kalundborg Fjord, fordi Røsnæs jo var Sjællands vestligste forpost.

150 år senere tog danskerne igen skansen i brug. For nu havde vi netop mistet vores flåde til England, og vi havde brug for – fra landsiden – at kunne forhindre fjender i at gå i land. Man udvidede skansen her og byggede også nye skanser bl.a. ved fyret og ved den skov, der derefter fik navnet Skanseskoven.

Fra Røsnæs’ skanser kunne de største kanoner skyde 24 pund tunge kanonkugler af sted med så stort tryk, at de kunne gå gennem træbeklædninger på skibe, der lå op mod en kilometer ude til havs. Træfsikkerheden var til gengæld ikke så god. Kun ca. 50 procent.

6. Skanseskoven

Skoven har fået sit navn efter en skanse, der blev opført her under Kanonbådskrigen med englænderne i 1807-14. Skansen blev bygget netop på det sted, hvor der i forvejen lå en skanse fra Svenskekrigene (1563-1721).

Men det er faktisk langt yngre levn fra 2. Verdenskrig, som er skovens militære seværdighed. I det nordvestlige hjørne af Skanseskoven på hver side af kyststien kan du se to betonbunkers, som er rester af den tyske befæstning.

7. Mademosen og Nordre Mademose

Gåtur i Mademosen. Foto: Tobias Markussen

En made er et landområde, der ligger lavt. Mademosen var oprindelig en lille bugt, der blev afskåret fra havet, fordi landet hævede sig, og strandvolden blev dannet. Nu er den en lavvandet indsø og delvis groet til.

I 1700- og 1800-tallet gravede mosens ejer tørv her, som han tørrede og solgte som brænde, så folk kunne varme deres huse op og lave mad. Det var en god forretning for ham, for her på egnen var der kun få træer og derfor langt fra brænde nok til alle.

8. Vågehøj og Vågehøj radarbunker

Udsigt fra Vågehøj. Foto: Tobias Markussen

Fra toppen af Vågehøj, 55 meter over havet, kan du se Fyn, Samsø, Mols og pylonerne på Storebæltsbroen i klart vejr.

Med så bredt et udsyn forstår man godt, at man allerede i gammel tid vågede fra Vågehøj – nøjagtigt som navnet antyder. Fik man dengang øje på et fjendtligt eller mistænkeligt fartøj til søs, tændte man bavner (dvs. bål) på Bavnebjerg som advarselssignal.

Også senere i historien holdt man udkig fra Vågehøj – men nu med brug af radarteknologi. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt en radarstation på Vågehøj. Efter befrielsen besluttede det danske forsvar at fortsætte radarovervågningen. Det tyske anlæg blev sløjfet, og man udgravede en ny dansk bunker et stykke derfra og opsatte en engelsk radar.

Byggeriet var så hemmeligt, at da stationen åbnede i 1952 troede de første danske soldater dernede, at det var en tyskerbunker, de havde overtaget, idet panserdøren og luftfilteret var genbrugt fra tyske anlæg.Bunkeren var i brug under første del af Den Kolde Krig fra 1952-1964.

I 2012 blev den gamle bunker åbnet for offentligheden som led i udstillingen ”Røsnæs – et militært kulturlandskab”. Du kan nu selv prøve at overvåge trafikken gennem Storebælt fra bunkeren inde i højen.

9. Langesø

Langesø. Foto: Tobias Markussen

Langesø ligger på den nordlige del af Røsnæs. Søen er inddæmmet flere steder og trækker mange fugle til. Både trækfugle og ynglefugle. For at give fuglene ro går ingen af Røsnæs’ fire vandreruter ned til søen. Man kan dog se fuglelivet fra afstand. Husk kikkert.

10. Rullehøj

Rullehøj. Foto: Tobias Markussen

Rullehøj er en næsten nøgen høj, som du kan nyde i ro og fred fra en enkelt bænk på toppen. Men sådan har det ikke altid været. Hverken nøgenheden eller roen. For Rullehøj bærer på mange historier om død og ulykke og alvorlige militære beslutninger.

Det var bl.a. her – i 1231 i den daværende skov på højen – at Valdemar Sejrs søn ifølge sagnet blev dræbt af et vådeskud, og Sejr efterfølgende forlangte, at ingen træer skulle kaste deres skygge på den forbandede jord. Det var også her, at tyskerne havde et antiluftskytsbatteri under 2. verdenskrig. Og det var her, at mobile radarenheder styrede torpedobåde rundt i Storebælt under Den Kolde Krig.

Også i dag kan du få et adrenalinkick på Rullehøj, hvis du følger den sorte eller den røde sporrute til levn fra Den Kolde Krig og 2. verdenskrig. For hvert år fra 1. juni til 15. september er Rullehøj en tyrefold, som du er velkommen til at krydse. Du kan dog også vælge at gå udenom, hvis du ikke vil stå ansigt til ansigt med en tyr.

11. Vindekilde, Kikud, Gabelav og Grimsdal

Vindekilde og Kikud. Foto: Tobias Markussen

De flotte navne dækker over et gammelt overdrev på den sydlige del af Røsnæs. Det er stejlt og sumpet flere steder, og kvæget har trampet et net af smalle stier mellem de krogede vedbendbegroede hvidtjørne. Overdrevet har nogle af de flotteste vindformede krat i Danmark og byder desuden på blomster, insekter, markfirben, snoge, hugorme og salamandre. Alt sammen lige til at gå på opdagelse i på alle tider af året. Men pluk ikke blomsterne, selvom de frister. Flere af dem er sårbare, og allerede i 1924 blev områderne fredet.

12. Vindekilden

Er du tørstig, kan du tage en tår vand fra Vindekilden, som ligger ned mod Kalundborg Fjord. Kilden er frostfri hele året, og helt indtil 1980 fik Røsnæsgården sit vand herfra. Ved kildens udløb i havet kan du se resterne af en sumpbæverfarm fra årene under og efter 2. verdenskrig. Lad være med at drikke vandet de steder, hvor kreaturerne har gået.