Rugbjerg Plantage

Rugbjerg Plantage er på 164 hektar, og ligger ca. 4 km nord for Rødekro. Øst for plantagen går hovedvej 24 og motorvej E45 til grænsen. Der er adgang til skoven fra Stadsvej, der løber gennem plantagen fra nord til syd.

Flora og fauna

Plantagens skovbevoksning blev for en stor del ødelagt i stormfaldet 1999, og bevoksningen består derfor i dag af relativt unge kulturer. Der findes et smukt lyngareal i den sydlige del, hvor Stadsvej løber ind i plantagen og mod nord er der et større moseareal. På den store runddysse i den nordøstlige del af plantagen vokser der en fin bestand af blåbær.

Kulturhistorie

I Plantagens nordlige del findes der 3 bronzealderhøje, samt en stensat fårefold. I overnævnte lyngareal er der fundet jernaldergrave.
Både under 1. og 2. verdenskrig var der aktivitet i plantagen. I den første krig blev der i 1916-1917 bygget et kraftigt kanonbatteri med betonbunkers som en del af den såkaldte Sikringsstilling Nord . Bunkerne ligger stadig i plantagen samt få hundrede meter syd for (Andholm Batteriet). Selvom de blev sprængt efter krigen, blev en del bunkers overset, og feltbefæstningslinien fremstår i dag som verdens bedst bevarede fra 1. verdenskrig.
I 2. verdenskrig gik det løs igen. Den tyske værnemagt indhegnede hele plantagen, anlagde jernbane og kørte i hundredevis af tons farlig ammunition og sprængstof ud i området , der ligesom Østerskov ved Haderslev, blev brugt som ammunitionsdepot. I dag kan man stadig se spor efter tyskernes barakker og depoter.
Syd for Øster Løgum kan man bese den gamle forsvarsvold Vendersvold , som menes at kunne dateres til tilbage til år 278. Volden er i dag ca. 800 meter, men menes at have været betydeligt længere.

Overnatning og ophold i naturen

Der er fri teltning i plantagen dvs. man må overnatte overalt, bortset fra indhegninger, på fortidsminder og på stranden.
Læs om reglerne her.

Åben ild er forbudt.

Udgivelser

Kort over Rugbjerg Plantage

Links

http://www.fortress-scandinavia.dk/Sik_nord_dk/index.htm