Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Silkeborg-skovene

Kobskov


1. Jorden rundt i Aboretet

Her kommer du Jorden rundt på 80 minutter. I det 30 ha. store område er der plantet ca. 5000 træer og buske fra det tempererede klimabælte på den nordlige halvkugle. Gå en tur fra Sitka på grænsen mellem Alaska og Canada til Ohio og Newfoundland. Fortsæt til Europa med planter fra Åland, Schweiz, Tjekkiet og Kaukasus. Og videre til Sibirien, Kina, Korea og Japan. Danmark er også med på landkortet med fire danske naturtyper: pilekrat, ellesump, skovbevokset tørvemose og næringsfattig mose.

Vådbundsarboretet hedder området, fordi alle træer og buske har det til fælles, at de klarer sig bedst på fugtige jorder lavt i terrænet. Planterne er forsynet med skilte, der viser både det danske navn og det videnskabelige navn, samt hvor i verden arten kommer fra.

Vådbundsarboretet ligger kun et stenkast fra Aqua Akvarium og Dyrepark, og fra arboretet sejler Hjejlen til Himmelbjerget. Hunde må færdes uden snor i hele området.

Aqua Akvarium og Dyrepark

Hjejlen

2. Vejlbo Mose forvandlet til en sø

En idyllisk, skovomkranset sø er det syn, der møder dig ved Vejlbo Mose. Faktisk er det over 150 år siden, at søen var en mose, hvor der blev gravet tørv. I midten af 1800-tallet startede papirfabrikant Michael Drewsen en stor industriel produktion af tørv, hvor mosen blev gravet op i fuld dybde. Det skabte den nuværende sø, som man kan gå rundt om ad en 1,5 km lang sti på en halv times tid. Stien fører også over en træbro, hvor der i søen ses mange gule åkander.

I sæsonen er der tranebær, tyttebær, mosebølle og blåbær i den magre jord ved søbredden, hvor også lyng, porse-buske og spredte birketræer giver lidt karakter til søen. Området er også et godt sted at opleve hugorme og andre krybdyr, og der er mange egern i fyrreskoven øst for søen. Hunde må færdes uden snor i hele området.

3. Søbad i Almind Sø

Almind Sø er en af de reneste søer i Danmark. Vandet kommer fra en række kilder ved søens sydside – ikke langt fra Østre Søbad, hvor man kan hoppe i søen fra tre store badebroer. Der er desuden lagt strandsand på søbredden, hvor der er plads til soldyrkere. Et grønt område har picnic-faciliteter med borde og bænke, og man kan såmænd også spille strandvolleyball.

Vandet i søen bliver hurtigt dybt. For enden af badebroerne er der ca. 5 m dybt, og længere ude i søen er der vanddybder på over 20 meter. Alligevel er der sikre forhold for også mindre børn, som kan boltre sig ved søbredden, der er omkranset af badebroer.

Der er parkeringsplads langs Horsensvej lige ved Østre Søbad. Hvis man ønsker et mere fredeligt sted væk fra trafikken, er der også et Vestre Søbad med badebro og strandsand. For at komme til Vestre Søbad skal man gå langs stien nord for søen. Nærmeste parkering er langs Søndre Ringvej.

Faktisk er der også en lille badeplads, Aggerholm strand, i det nordvestlige hjørne af Almind Sø. Aggerholm strand er anlagt af tyskerne under 2. verdenskrig, og her er sandet på badestranden rødbrunt af jernilte.

Nordskov


4. Udsigtspunktet Lovisehøj

Den smukkeste udsigt i Nordskov fås fra den 73 meter høje Lovisehøj, hvor der er udsigt over Brassø til Østerskov. Trods stavemåden er Lovisehøj opkaldt efter Louise Rasmussen – bedre kendte som Grevinde Danner - som besøgte udsigtspunktet i 1852 sammen med sin mand, kong Frederik 7.

Den sydvendte skråning holdes fri for bevoksning, og på den magre jord er det især bølget bunke og lyng, som lyser op i den omgivende skov af gran og fyr. Gul vandresti følger Nordskovens højderyg fra Dronningestolen til Lovisehøj. Herfra fortsætter stien til Hattenæs og retur langs Remstrup å.

5. Sokær – en lysning i skoven

Sokær er en af de dejligste pletter i Nordskov. Den lille skovsø skaber en lysning i skoven, der i dette område især består af bøg og eg. Sokær er godt vokset til med hvid åkande, krebseklo, dunhammer, og med årtiers mellemrum er det nødvendigt at rense op. Der er mange små vanddyr – fx salamandere – i søen, men ingen frøer. Navnet Sokær kommer fra de oldensvin og grise, som tidligere fik lov at hygge sig i de danske skove.

Hvis du fortsætter øst ad Hårupvej, vil du inde i skoven kunne se flere savgrave, som blev gravet helt frem til 1930’erne. Dengang var det nødvendigt at save et fældet træ op, før det kunne transporteres væk. Det krævede to skovarbejdere – den ene stod oprejst i savgraven, mens den anden stod på træstammen.

Læs mere om Silkeborg-skovenes historie

6. Picnic ved Korsdalshus pladsen

Grøn græsplæne. Borde og bænke. Bålplads med grillrist. Hvad mere kan man forlange til en frokost i det grønne – enten med medbragt madkurv eller kød parat til stegning over bålet. Pladsen er beregnet til grupper, der har booket, men er der ingen, er man velkommen til at bruge stedet. Tidligere lå her en skovløberbolig, Korsdalshus, men den blev revet ned i 1991.

Se Aktiviteter

7. Lillesø med bålplads

Lillesø ligger lidt klemt mellem veje og boligkarréer, men er ikke desto mindre en idyllisk plet i Nordskoven. Søen er omgivet af hængesæk med sjældne planter som soldug, og her ses ofte solbadende snoge. Ude i vandet lyser nøkkeroser op, og i det tidlige forår høres tudsernes kald konstant. Ved den sydvestlige ende af søen er der indrettet bålplads.

8. Den kunstige sø, Schoubyes Sø, i Hårup Sande

På den østlige side af den nye Silkeborg-motorvej ligger Hårup Sande, som var et flyvesands-område, indtil det blev tilplantet med skovfyr, bjergfyr og birk i midten af 1800-tallet. Midt i fyrreskoven ligger den kunstige sø, Schoubyes Sø, som er opkaldt efter den skovrider, som gav tilladelse til at grave søen, da der i 1958-60 manglede fyldjord til vejprojekter i Silkeborg. Schoubyes fik til gengæld formet en smuk sø med tre små øer, hvor fugle, der ruger ved jorden, kan være i fred for ræve. Forskellig vanddybde op til godt 2 meter er også til gavn for fisk som aborrer, gedder og endda guldfisk. Desuden er søen ren og velegnet til badning. Ved en del af søbredden er der den fineste sandstrand skabt ved klitbrud. Sydøst for søen kan man ane bakkerne efter en parabelklit, der nu helt er skjult af skoven.

Skovens bundvegetation er især lyng, lav og mange bærbuske- og svampearter, så der er meget at plukke i sæsonen.

Sønderskov og Østerskov


9. Slåensø – Danmarks reneste sø

Det smukkeste område i Sønderskov ligger ved Slåensø, der er Danmarks reneste sø. Vandet kommer udelukkende fra regnvand og kilder, og det er afløb gennem Millingbæk, som løber ud i Borre Sø. Rundt om Slåensø er der skovklædte bakker med især bøg og enkelte majestætiske douglas-graner, og selve søen har en rig flora af vandplanter som åkander, vandaks, blærerod og bukkeblad. En 3,5 km lang vandresti går rundt om søen – mest langs vandkanten, men stien slår også et slag op forbi udsigtspunktet Kongestolen og tæt på Danmarks højeste træ.

10. Udsigtspunktet Kongestolen og Danmarks højeste træ

Fra det 82 meter høje udsigtspunkt Kongestolen har man en flot udsigt over Slåensø og helt til de lyngklædte bakker ved Sejs. Udsigtspunktet er let at finde - en trætrappe fra Slåensø fører op til Kongestolsvej og Kongestolen.

Kun 100 meter længere mod sydøst ad Kongestolsvej finder du Danmarks højeste træ, som er halvanden gang højere end Rundetårn. Douglas-træet blev plantet i 1895 og er sidst målt i 2006, hvor det var 51,6 meter høj. Vinden rusker hårdt i trætoppen, og det vokser langsomt, men forventes nu at være over 52 meter høj.

11. Picnic ved Millingbæk og Abrahams Skød

Fra Slåensø kan man følge stien langs Millingbæk ned til Borre Sø. Millingbæk har sit navn fra den lille karpefisk, løjer, som lokalt blev kaldt for millinger. Tidligere udnyttede et lille savværk bækkens fald, og der blev bl.a. fremstillet træsko. Savværket blev senere ombygget til sommerrestaurant, der desværre nedbrændte. Tilbage er kun en opstemning, som danner et lille vandfald ved skovvejen. Det er muligt at stå bag vandfaldet, men måske smartest med støvler og regntøj på. Samme sted ligger et dejligt, åbent picnic-område med borde/bænke og toilet.

Ved Borre Sø ligger udsigtspunktet Abrahams Skød, der faktisk betyder Paradis. I hvert fald har man en guddommelig udsigt til Paradis-øerne, som er fire småøer midt i Borre Sø. Der ligger i øvrigt en anløbsbro ved Borre Sø, og det er muligt at sejle hertil fra Silkeborg eller Himmelbjerget med Hjejle-bådene.

12. Egetræerne ved Diggerdam

Silkeborgskovene har tidligere haft langt flere egetræer. Ved den opstemmede Diggerdam langs Sønderskovvej, findes stadig nogle af de markante egetræer i Silkeborgskovene – endda nogle af de største træer målt på rumfang. Størst er en 28 m høj tvilling-eg på ca. 22 kubikmeter og en alder på ca. 250 år. Tvilling-egen er opstået ved stævning, altså hvor egetræet er blevet fældet, og to nye skud er vokset op af stubben. Det vil sige, at de to store stammer faktisk kun er sidegrene til det oprindelige træ.

13. Holger Danskes briller: Avnsø

Den lille sø, Avnsø, er næsten skjult i Østerskov. Søens form som et par lorgnetter – altså briller med næseklemme – har i folkemunde givet søen navnet ”Holger Danskes briller”. Det er muligt at ro direkte ind i søen fra Brassø gennem Klüvers Kanal, der blev gravet i 1863. Skovrider Klüver fik en ”næse” for kanalen, som ikke havde tilladelserne i orden. Han undskyldte sig med, at der skulle sejles tømmer ud af Østerskov, men han blev mistænkt for at tage hensyn til turisters interesser. Kanalen er nu næsten skjult af træer, og en lille træbro fører fodgængere over kanalen. Samme sted er der bålplads med borde og bænke.

14. Duedal Bjerg og det halve franskbrød

Duedal Bjerg er med sine 117 meter det højeste i Thorsø Bakker. Og det er stejlt. På en 330 meter strækning er der et fald i terrænet på næsten 95 meter, og det blev i 1944 udnyttet til en styrtløbsbane og en skihopbakke, hvor en nordmand præsterede et hop på næsten 25 meter. Allerede i 1955 blev skihop opgivet, og tilbage ses blot en bred fuge mellem træerne fra toppen af Duedal Bjerg.

Lidt syd for bjerget ligger en af Silkeborg-skovenes største sten, der kaldes for Det halve franskbrød. Kæmpestenen, en grovkornet gnejs, har man forsøgt at hugge itu til sokkelsten, da man byggede Silkeborg Papirfabrik. Det mislykkedes, og tilbage ligger en stor brødformet sten, hvoraf der er skåret to skiver.

Vesterskov


15. Bunkers i Vesterskov

I 1943 under 2. verdenskrig indrettede tyskerne i Danmark deres militære hovedkvarter i Silkeborg. Tyskerne var i gang med Atlantvolden, hvor der skulle bygges forsvarsanlæg på Vestkysten fra den dansk-tyske grænse til Skagen. Silkeborg Bad blev indrettet som hovedkvarter, og der blev opført 12 store betonbunkers og 30 mindre betonanlæg. Tyskerne har efterladt mange spor i skoven i form af skyttegrave og bunkers. Et spændende museum med fotos, våben, effekter, dokumenter m.m. kan ses i en af mandskabsbunkerne Silkeborg Bunkermuseum.

Silkeborg Bunkermuseum

16. Udsigtspunktet Kroghs Bænk og Jomfrubrysterne

Fra det 45 meter høje udsigtspunkt, Kroghs Bænk, har man et flot vue ud over Almind Sø og ind mod Silkeborg. Og der er faktisk stadig en bænk, selv om kammerherre Frederik Ferdinand von Krogh døde i 1844. Langs med Almind Sø kan man se en del bække, fx Skadebækken, der løber gennem hængende dale, og som ligger forholdsvis højt, inden de falder ned mod søen gennem en dyb v-formet kløft.

Det er også et område med mange flotte, 40 meter høje douglas- og nobilisgraner. Danmarks største nobilis-grantræ med en omkreds på ca. 4,6 meter, kan du finde lidt sydligere, hvor skovvejen Hjortedalsvej krydser naturstien (vandre- og cykelstien mellem Silkeborg og Horsens). Tæt ved på Hjortedalsvej længere inde i skoven ligger også Jomfrubrysterne, som er let at kende, fordi det er to gravhøje ved siden af hinanden. Vesterskov har over 35 andre gravhøje, som især kan ses langs oldtidens snoede vejføring gennem skoven. I parforcejagternes tid i 1700-tallet blev der til gengæld anlagt snorlige veje gennem skoven – det gælder fx Langelinje og Lille Fundervej

17. Frederik 7.’s Høj og bomskolen

Med sine 123 meter er Frederik 7.’s Høj det højeste punkt i Silkeborg-skovene. Fra toppen har man en fantastisk udsigt over Funder ådal, og der er ingen træer, som ødelægger udsigten. Følger du skovstien langs højderyggen østpå, kommer du gennem troldeskov, hvor træerne er krogede. Det skyldes, at træerne voksede op igen fra stubbe efter at være fældet (stævning).

I retning mod skovfogedboligen Kongshus – i skovkanten ved det åbne område - ligger et stendige fra 1800-tallet. Det er en såkaldt bomskole – altså en planteskole – der blev brugt efter statens overtagelse af skovene i 1823, hvor man havde brug for en masse nye træer til de åbne områder. Det rektangulære stendige har tidligere haft en grøft på ydersiden for at holde hjorte og fritgående husdyr ude, når de unge træer skulle fremavles.

18. Jenskær Sø

Landskabet åbner sig i dalen ved Jenskær. En dæmning fra 1960 har skabt denne kunstige sø, som er groet godt til med planter som hvid åkande, svømmende vandaks og liden andemad. Det har også givet et godt fugleliv med andefugle, rovfugle og spætter. Området er lysåbent, og derfor er fuglene lette at få øje på. Omkring den lille sø er der flere orkidéarter som plettet gøgeurt, maj gøgeurt og hjertebladet fliglæbe. Foruden andre sjove planter som den kødædende blærerod, padderok og pors til snapsen. Man kan gå rundt om Jenskær og til Thorsø – en tur på ca. 4 km.


 

Mere om Silkeborg-skovene:

Aktiviteter  Dyr og planter  Året rundt  Historie  Praktisk