Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Skærum Mølle

Geologi

Lilleåen løber mellem to bakkeøer i en smeltevandsdal fra den mellemste istid. Jordbunden i dalen består af postglacialt ferskvandssand med partier af tørvejord, mens bakkeøerne hovedsageligt består af smeltevandssand. Syd for Lilleåen er der smeltevandsler i jorden, hvilket tidligere blev brugt til at lave tegl og mursten på teglværket ved Skærum Mølle. I dag er lergraven omdannet til en sø, Teglværkssøen.

Oplandet til Råsted Lilleå består primært af smeltevandssand med mindre områder med moræneler og flyvesand.

Skærum Mølles oldtid

I takt med, at temperaturen steg efter sidste istid, indvandrede først plante- og dyrelivet. Siden kom de første mennesker til området, hvor Storåen og Lilleåen mødes. Her fandt de efter Vestjyske forhold frugtbar jord. Amatører og professionelle har gjort flere fund fra sten- og jernalder – både løse fund og spor efter bopladser. Området har flere gravhøje.

Specielt vikingerne brugte området. Ved Grydehøj ved Lillelundvej i den sydvestlige del af området blev der i slutningen af 1800-tallet fundet en meget rig kvindegrav. Fundet består blandt andet af ornamenterede spænder og fingerringe. At der måtte være en vikingeby i nærheden var åbenbart, men det var først ved en overflyvning i 2009, at det lykkedes at finde spor efter den.

I den tidlige middelalder var området omkring Skærum Mølle i den daværende kongefamilies hænder. Vi ved det, da Sven Estridsens efterkommer Prins Buris i 1163 skænkede en større gave til oprettelse af et cistercienserkloster ved Tvis. En del af gaven blev betegnet som ”Skierm Birk med jord, skove, enge, møller, fiskevande samt anden ejendom”. Angiveligt er birk en oversættelsesfejl, da kilderne ikke nævner betegnelsen andre steder. Samtidig ved vi, at Skærum hørte under Tvis Kloster, hvor Skærum Mølle og laksegård bidrog positivt til økonomien.

Skærum Mølles historie

Frem til Reformationen hørte området ved Skærum Mølle under Tvis Kloster, men da Christian III overtog tronen og indførte protestantismen som statsreligion, mistede klostret sine besiddelser. I 1550 overtog herremændene på Nr. Vosborg jorden, og her blev den frem til 1905.

Skærum Mølle havde været en god indtægtskilde for munkene i Tvis. Og pengestrømmen fortsatte med at flyde – nu bare til Nr. Vosborg. For eksempel fortsatte middelalderens brotold over Skærumbro helt frem til 1856, hvor amtet overtog landevejen.

Nr. Vosborg forpagtede Skærum Mølle ud, og i 1879 kom der nyt blod på gården, da de to brødre Chresten og Niels Villemoes overtog den daglige drift.

De første år var møllen en god forretning, og Villemoes-brødrene bredte hurtigt forretningen ud. I 1882 blev Nr. Vosborg teglværk flyttet til Skærum Mølle, hvor vandkraften blev udnyttet til at trække en murstensmaskine. Få år senere blev der bygget et andelsmejeri, og i 1899 oprettede Niels Villemoes sit eget el-værk, så efterhånden fik han udviklet Skærum Mølle og teglværket til et vestjysk industricenter. Teglværket lukkede i 1957 og blev revet ned i 1960.

Da Niels Villemoes købte Skærum Mølle, slog Villemoes-slægten sig permanent ned på gården. Men i midten af 70’erne satte de daværende ejere Anna Elise Villemoes og hendes mand Ole Holch Skalkam gården til salg. En potentiel køber – Gudrun Aspel – meldte sig på banen i 1979, og otte år senere havde hun skaffet penge til at købe Skærum Mølle og stifte Den selvejende institution Skærum Mølle. Siden da har Fonden for Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle drevet kursusvirksomhed på den gamle gård.

I 2009 – kort efter Anna Elise Villemoes’ død – købte Naturstyrelsen jorderne omkring Skærum Mølle med det formål skabe et nyt naturområde på de gamle marker.

Om navnet Skærum

Skærum Mølle optræder første gang i forbindelse med en jordegave, som Prins Buris – en slægtning til Valdemar den Store – skænkede til Tvis Kloster. En del af gaven bliver registreret som ”Skierm Birk med jord, skove, enge, møller, fiskevande samt anden ejendom”. Betegnelsen ”birk” er angiveligt en oversættelsesfejl, da birk ellers ikke bliver nævnt.