Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Skjern Ådal

Dyr

Odder

Efter genopretningsprojektet er odderen flyttet ind i Skjern Ådal som fast beboer, og der er i dag en stærk bestand i området. Åløbene indeholder flere slags byttefisk for odderen, og der er gode opholds- og skjulesteder. Ved aftenstid vil man ofte kunne få et glimt af odderen, når den passerer åen og bryder vandoverfladen med sit slanke hoved oven vande. Der kan også ofte ses odderspor ved åens brinker. 

Læs mere om odderen i artsleksikonet

Ørne

Det er muligt at se både havørne og fiskeørne i luften over Skjern Ådal. Havørnen er Nordeuropas største rovfugl og har et vingefang på op til 2,5 m. Et havørnepar har slået sig fast ned i Skjern Ådal, og fuglene kan derfor opleves året rundt. Hestholmsøen er ofte et godt sted at holde udkig efter den store jæger, men den er observeret over det meste af ådalen, fordi dens jagt fører den vidt omkring.

Fiskeørnen besøger ådalen som gæst og kan typisk opleves omkring september.

Skestork

Skestorken er en af de specielle fugle, der i særlig grad har indtaget det genoprettede naturområde. Skestorkene, der kan kendes på deres karakteristiske næb, har taget den lille ø, Høje Sande ud for deltaets udmunding, til sig, og her yngler de i stort tal. I 2013 var der 67 reder.

Skestorken kan ofte ses snadre efter føde i Vesterenge og fra fugletårnet ved Lønborggård. I september drager den til Afrika for at tilbringe vinteren der.

Rørdrum

Rørdrummen er en usædvanlig fugl, som ikke kan opleves mange steder i Danmark. Det er en mellemstor hejre, som er godt camoufleret, når den står i rørskoven, og derfor sjældent ses. Til gengæld har hannen en meget karakteristisk sang - man siger, at den ”pauker”. I Skjern Ådal holder et rørdrumpar til ved trækfærgerne, og man kan ofte høre hannens pauken på lang afstand.

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Grøn Kølleguldsmed

Grøn Kølleguldsmed findes kun i nogle jyske åsystemer, blandt andet Skjern Å. Den er generelt truet af vandløbsforurening og er derfor fredet. I Skjern Ådal vil man typisk kunne se den store, lysegrønne guldsmed flyve lavt hen over vandet.

Læs mere om Grøn Kølleguldsmed i artsleksikonet

Laks

Laksen er ikke Skjern Ås mest synlige dyr, men til gengæld det mest ikoniske. I åen lever den oprindelige Skjern Å vildlaks, som ellers var tæt på at uddø. Der er fanget laks i Skjern Å på over 20 kg, og drømmen om at få en kæmpelaks på krogen trækker lystfiskere til fra nær og fjern. 

Læs om laksens historie i Skjern Å

Hugorm

I Albæk Mose er Danmarks eneste giftslange, hugormen, ganske almindelig. Om foråret, når hugormene stadig er kolde og langsomme, er der ofte mulighed for at se de karakteristiske zigzag-stribede slanger på stierne i mosen. 

Læs mere om hugorme i artsleksikonet

Andre dyr i Skjern Ådal

I vand

I Skjern Å finder man 25 ud af Danmarks 38 ferskvandsfiskearter, deriblandt ål, stalling og en af de mere specielle – bæklampretten eller ”niøjn”, som den populært kaldes på grund af de ni prikker på siden af kroppen. 

Læs mere om ål på denstoredanske.dk

På land

Blandt de mere specielle dyr i ådalen findes vandspidsmusen, der som det eneste pattedyr i Danmark har et giftigt bid. Rådyr, ræv og hare er også blandt beboerne i Skjern Ådal, og til tider får de gæster i form af strejfende krondyr. I 2012 blev en bæver observeret lige uden for ådalen ved Sønder Felding. 

I luften

Fuglene fylder meget både på vandet og i luften i Skjern Ådal. Der er registreret omkring 250 fuglearter i området. Store flokke af bramgæs og flere slags svaner sætter eksempelvis deres præg på området, og om vinteren kan man høre sangsvanens karakteristiske sang over Hestholmsøen. Vandriksen gennemtrængende ”grisehyl” kan også af og til høres i ådalen.

Læs mere om vandriksen på dofbasen.dk

Læs mere om vadefugletrækket i vandretursfolderen


Planter

Sjældne vandplanter

Få åer har så mange specielle og smukke vandplanter som Skjern Å.

Den sjældne flodklaseskærm vokser kun i Skjern Å. Den ligner en vild kørvel, som stænglerne er sunket sammen på. Den lille truede vandranke vokser primært i Sønder Parallelkanal, hvor den blomstrer i juli og august.

To andre karakteristiske planter er pilblad, som har fået sit navn på grund af dets pileformede blade, der dækker åen mange steder i juli og august måned, og den høje plante brudelys med sine sarte lyserøde blomster.

Læs mere om flodklaseskærmen på fugleognatur.dk

Læs mere om vandranken i artsleksikonet

Engblomster

Engens flora har ændret sig markant i takt med landskabets forandringer, og den udvikler sig hele tiden. I engene blomstrer nogle af engens karakterplanter - bl.a. den lyserøde trævlekrone, de gule ranunkler (smørblomster) og den hvide vandkarse.

Læs mere om trævlekrone, ranunkel og vandkarse på fugleognatur.dk

Andre planter

I sommermånederne vil man kunne se en række karakteristiske planter på engene, deriblandt engkarse, mjødurt, vellugtende guldaks, tiggerranunkel, bidende pileurt, lav ranunkel, bittersød natskygge, gifttyde og gul iris.

Kødædende planter

Kødædende planter hører ikke kun regnskoven til, faktisk finder man to af slagsen i Albæk Mose. Den ene er den rødlige soldug, som med sin glinsende overflade lokker små insekter til, der herefter sidder hjælpeløst fast i slimet, som bl.a. består af proteinopløsende enzymer.

Den anden er den gule blærerod. Planterne har meget komplicerede fangstapparater i form af blærer, der ved at skabe undertryk fanger små krebsdyr til sig, som derefter dræbes og opløses af planten.

Læs mere om soldug og blærerod.

Læs mere om soldug på denstoredanske.dk

Læs mere om blærerod på fugleognatur.dk