Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historien om Sønderskoven på Als

Sønderskovens mange gravhøje fortæller, at bronzealderens mennesker begravede deres døde, hvor skoven står nu. I mere end 250 år har eg og bøg præget landskabet, hvor havet gnaver sig ind fra syd. Sønderskoven har gennem tiderne tilhørt konger og hertuger, indtil den i 1852 blev overtaget af staten.

Om navnet

Sønderskoven er den sydlige af de to større skove på Als: Nørreskoven og Sønderskoven.

Fossiler fundet i klinten

Det dramatiske klintlandskab i den sydlige del af Sønderskoven går op mod 3 mill. år tilbage i tiden. I klinten ved Klintinghoved har man fundet en flage af glimmerler og glimmersand med fossiler fra den periode, der kaldes miocæn, den yngste del af tertiærtiden. Flagen i klinten består af gammel havbund, som i frossen tilstand er presset op af ismasserne under sidste istid for ca. 15.000 år siden. Fundet er det eneste af sin art i Danmark.

Landskabet blev skabt af isen

Ismasserne formede landskabet med bakker og stejle klinter. Jorden under skoven består af moræneler bragt hertil under istiden af Lillebæltsgletsjeren. Denne jordtype har et højt indhold af kalk og næringsstoffer og er meget frugtbar.

Læs mere under menupunktet seværdigheder

Sønderskoven rummer mange oldtidsgrave

Området, hvor skoven ligger i dag, har været beboet af mennesker i mere end 5.000 år. Skovens vildt og fiskeriet i bugten har fra de tidligste tider givet mennesket gode livsbetingelser. Enkelte af Sønderskovens mange gravhøje stammer fra bondestenalderen. De fleste er dog anlagt i bronzealderen, ca. 1800-500 f. Kr. Dengang var her ikke skov. Jorden har været dyrket eller afgræsset af husdyr. I 1908 fandt man ved en udgravning i én af højene i Helshøje resterne af to begravelser fra bronzealderen. Også såkaldte tuegrave – urnegrave fra jernalderen – findes i skoven.

Læs mere under menupunktet seværdigheder

Konger og hertuger har ejet skoven

Fra sidst i 1100-tallet blev Sønderborg Slot anlagt til at forsvare den voksende by af samme navn. Truslen kom fra syd i skikkelse af venderne, et slavisktalende folk som boede langs Østersøens kyster i det nuværende Tyskland og Polen. I middelalderen blev slottet forsynet med ringmur og fire hjørnetårne og fremstod som en af rigets stærkeste fæstninger. Ejerskabet til slottet og den tilhørende jord gik på skift mellem den danske konge og de sønderjyske hertuger.

Læs mere om Sønderborg Slot på Museumsønderjylland.dk

Enkedronning fik Sønderskoven som pensionsordning

Da Christian III døde i 1559, fik hans enke, dronning Dorothea, slot og gods som livgeding, en slags pensionsordning. Dermed kom hun også til at eje området med Sønderskoven. Efter hendes død i 1571 gik det i arv til hendes søn, hertug Hans den Yngre (1542-1622). Han samlede på godser og købte adelen ud af Als og Ærø, som indgik i hans hertugdømme. Undersåtterne blev regeret med hård hånd. Sent i livet gav Hans dog bønderne på Kegnæs en kirke som en slags kompensation for den hårde behandling.

Hertug Hans havde store ambitioner, men måtte selv nøjes med at drømme om den danske trone. I hans egen levetid var den optaget af hans storebror, Frederik III. Men hertugen fik 23 børn, og én af hans mange efterkommere blev far til Christian IX, tipoldefar til den nuværendedronning Margrethe. Hertug Hans er på den måde stamfader til Danmarks nuværende kongehus.

Læs mere om hertugerne og Sønderjylland på Museumsønderjylland.dk

Skoven kom i statens eje fra 1852

Siden kom Sønderskoven i hertugslægten Augustenborgs eje. Da hertugdømmet blev opløst i 1852, overgik skoven til den danske stat. I årene 1864-1920 var Sønderskoven – som resten af Sønderjylland – under tysk herredømme. Fra den tid stammer bygningen, der rummer Egetofte Naturskole. Den er opført som skovriderbolig, men kunne i tilfælde af krig omdannes til lazaret for de sårede.

Grænsegendarmerne holdt udkig fra stien langs kysten  

Fra Genforeningen i 1920 og næsten 40 år frem patruljerede de blåklædte grænsegendarmer på Gendarmstien for at holde øje med grænsen og skibstrafikken langs kysten. Patruljeringen til fods ophørte i 1958, og i dag er 74 km af stien – fra Padborg til Høruphav – forvandlet til en af Danmarks smukkeste vandreruter.

Læs mere om Gendarmstien på Gendarmsti.dk

Engen Fredsmaj blev forvandlet til fugleparadis

Vådområdet Fredsmaj var oprindeligt en eng med græsning – ordet ”maj” eller ”made” er sønderjysk for eng. I 1960 besluttede det daværende skovdistrikt, at man ikke længere ville vedligeholde slusen. Derved skabtes vådområdet med de mange fugle.

Allan tog for sig af Sønderskoven

Stien med de mange væltede træer mellem stranden og Fredsmaj fik sit nuværende udseende i oktober 2013. Da fejede orkanen Allan hen over Danmark. Det gik især ud over Sønderjylland og Als. På Kegnæs satte man ny dansk rekord med vindhastigheder på 56 m/sek. I Sønderskoven tog Allan især for sig af beplantningerne med rødgran. På hovedparten af de bare pletter efter orkanen vokser der nu løvtræer.

Læs mere under menupunktet seværdigheder