Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Seværdigheder i Sønderskoven på Als

Gå på opdagelse ved de stejle kystklinter, oplev dyrelivet ved Fredsmaj og den genskabte Staals Mose, gå tur blandt egetræer plantet af giftelystne bønderkarle eller udforsk de mange gravhøje fra bronzealderen. Sønderskoven byder på masser af naturoplevelser og levn fra fortiden.

1. Klintinghoved

Klintinghoved

Sønderskoven ender brat ud mod Sønderborg Bugt. De høje bøge vokser helt ud til kanten af de nøgne, stejle skrænter. Når havet tager en bid af skrænten, ryger træerne med.

I skrænten ved Klintinghoved kan du se en flage af såkaldt glimmerler og glimmersand. Flagen består af et stykke havbund fra miocæntiden for mere end tre millioner år siden. Dengang var klimaet her nærmest subtropisk. Under den sidste istid for ca. 15.000 år siden blev den frosne flage skubbet op af ismasserne fra øst. Den strækker sig over ca. 50 meter.

Både tyske og danske geologer har undersøgt flagen, som blev beskrevet første i 1848. I 1930’erne samlede geologen Theodor Sorgenfrei og hans bror rester af mere end 60 forskellige arter af muslinger og snegle i glimmerleret. Den mørke farve i leret stammer fra forkullede planterester, som er skyllet ud i havet fra mangroveskove på fastlandet. I dag kan det være svært at se lagene i klinten, fordi overfladen med tiden er dækket af jord- og sandskred og bevoksning. En ny, kraftig storm kan ændre dette. Flere steder kan man se rester af de opløste muslingeskaller og sneglehuse i form af gipskrystaller. Klintinghovedformationen er den eneste forekomst af sin art i Danmark.

Før 1920 kaldtes den på tysk Wallkürenfels – på dansk Valkyrieklinten. Fra toppen af klinten kan du se Broager Kirkes to tårne og Dybbøl Mølle.

2. Vonsklint

Vonsklint

Øst for klinten findes et parti med gamle ranke bøge. De stammer fra den tyske tid. Skovbunden er flere steder så forblæst, at her nogle steder vokser hedelyng. Lyng er ellers sjælden her, fordi den ikke trives i det frugtbare moræneler. Men netop her ved kysten udpines jorden af blæsten, som fejer alt væk, der kan danne muld og give næring. Lyngen er særlig smuk, når den blomstrer i august måned.

3. Fiskerhytten

fiskerhytten

Fiskerhytten ved stranden hed tidligere Fredsmajhus. Den usædvanlige facadebeklædning på husets vestside består af tagrør. Denne byggeskik kendes ellers kun fra Hesnæs på østkysten af Falster. Husene dér har efter sigende inspireret den lokale skovrider. 

Fiskerhytten var i mange år beboet af skovløber Niels Hermod Tang og hans kone. Parret drev også traktørsted her, og i den periode holdt man flere kongejagter i skoven. Frederik IX var en jævnlig gæst ved jagtfrokosterne i Fiskerhytten. I dag fungerer Fiskerhytten som tjenestebolig for ansatte ved Naturstyrelsen.

I bugten ved Fredsmaj rager en stribe gamle høfder ud i havet. Fra tiden omkring 2. Verdenskrig og frem til 1970erne forsøgte man at bremse havets indhug i kystlinjen på denne måde. Før det var der ingen høfder, og stranden var meget bredere. Sølvpoplerne mellem Fredsmaj og stranden er omkring 135 år gamle.

Fra stranden er der fin udsigt over Sønderborg Bugt og Broager Land og kig til Flensborg Fjord. 

4. Fredsmaj

fredsmaj

Fredsmaj var oprindelig en havbugt, indtil sandtangen lukkede vandet inde. Området blev afvandet og forvandlet til en eng med græssende køer. Maj – eller made ­– betyder eng på sønderjysk. Omkring 1960 blev afvandingen opgivet. Havet var brudt igennem igen og havde oversvømmet området, som nu er et sandt paradis for vandfugle. Her stortrives toppet skallesluger, blishøne, skarv og flere arter af ænder og gæs. Også havørnen kommer af og til forbi for at rydde lidt op i fuglevrimlen. Fra platformen ved den sydlige bred har du et fint overblik over vådområdet. Husk kikkert!

Den lille sø nordøst for Fredsmaj er opstået efter 1969. I dammen lever løvfrøen, som er typisk for Sønderskoven. Lærkefalken ses af og til i luften over vandet.

5. Staals Mose

staals mose

Staals Mose i den sydlige del af skoven er en genskabt skovmose eller -sø. Tilbage i tiden har området været tilplantet med ask og bøg, og senere blev løvtræerne fældet og erstattet med rød- og sitkagran. For at give bedre betingelser for dyrelivet, bl.a. løvfrøen, valgte Naturstyrelsen i 2005 at retablere vådområdet ved at fælde træerne og spærre afvandingsgrøften. I dag er mosen hjemsted for masser af fugle, krybdyr og padder. Fra stien rundt om mosen kan du opleve nogle af dem. Husk kikkert! Vær opmærksom på, at cykling på stien er forbudt. 

Læs mere om Staals Mose.

6. Egetofte Naturskole

egetofte naturskole

Den markante gulstensbygning, der rummer naturskolen, er opført, mens Sønderjylland var tysk. Oprindelig tjente den som skovridergård, men i tilfælde af krig kunne den hurtigt forvandles til lazaret for sårede. Deraf bygningens størrelse og det lidt strenge præg. Siden 1994 har ejendommen huset Naturskolen, som er etableret i et samarbejde mellem Sønderborg Kommune og Naturstyrelsen.

Tæt på huset står en ca. 450 år gammel eg – Skovrideregen. Stammens omkreds er ca. 8 meter, og det giver Skovrideregen en placering blandt de 30 største ege i Danmark. Kæden mellem de to stammer holder sammen på træet. Uden den ville egen flække.

Læs mere om Egetofte Naturskole

Læs mere om Skovrideregen

7. Brudgomsegene

brudgomsegene

I hertugdømmerne Slesvig og Holsten blev det i 1737 bestemt, at ingen bonde-

karl kunne gifte sig, før han havde plantet 10 ege- eller 15 bøgetræer. Baggrunden var, at de danske skove var i en elendig forfatning. Løsgående kreaturer åd løs af de unge træer, og man frygtede at løbe tør for tømmer.

Når træerne var plantet, skulle de vokse i tre år, før giftermålet kunne realiseres. Forordningen gjaldt indtil 1784, da der var kommet bedre styr på skovbruget. Brudgomsalleens 15 egetræer stammer fra denne tid og er således en rest af én af de ældste plantede skove i Danmark.

8. Gendarmstien

gendarmstien

Gendarmstien langs kysten og landegrænsen er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Fra Genforeningen i 1920 og næsten 40 år frem gik de blåklædte grænsegendarmer patrulje her for at holde øje med grænsen og skibstrafikken langs kysten. Hver enkelt gendarm havde ansvar for sin del af stien. Patruljeringen til fods ophørte i 1958, og grænsen blev herefter overvåget af bilpatruljer. I 1995 overtog politiet bevogtningen.

74 km af Gendarmstien – fra Padborg til Høruphav – er siden genoprettet i et samarbejde mellem det daværende Sønderjyllands Amt, Sønderborg Kommune og Naturstyrelsen. Stien er afmærket med særlige skilte, der har en blå gendarm som logo.

9. Helshøje

helsehøje

Sønderskoven rummer mere end 40 registrerede fortidsminder. De fleste er gravhøje fra bronzealderen, men der findes også enkelte storstensgrave fra bondestenalderen for ca. 5.500 år siden. Dertil kommer skåltegn fra bronzealderen, tuegrave fra jernalderen og jorddiger fra historisk tid.

Helshøje i den sydøstlige del af skoven er gravhøje fra bronzealderen, ca. 1800-500 f.Kr. Da tyske arkæologer udgravede dem i 1908, fandt de i én af højene spor efter hele fire begravelser fra forskellige perioder. I alle fire tilfælde var den døde blevet brændt. Foruden knogleresterne rummede gravene forskellige smykker og redskaber af bronze. Ved en anden høj i området fandt en tysk officer i 1909 en lille dolk af bronze. Dolken var kastet ud fra en grævlingegrav i højen.

10. Jorddiger

jorddiger

Langs skovbrynene og inde i selve skoven kan du se jorddiger. Digerne inde i skoven er ældst og har fungeret som hegn mellem arealer, der blev brugt til forskellige formål. Nogle områder blev afgræsset, mens andre blev brugt til f.eks. høslæt eller til gærdselsskov. Denne skovtype leverede kviste og grene til hegn.

Digerne omkring skoven er anlagt i løbet af 1700-tallet. De skulle beskytte skoven mod løsgående kreaturer, så de unge træer fik fred til at vokse.