Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

1. Skoven

Sonnerup Skov er i sig selv en seværdighed for ikke at sige lidt af et mirakel. Det tog 100 år, adskillige forsøg, et ufatteligt slid og en indædt stædighed at forvandle den 290 hektar store lynghede til skov. Sandflugt, tørke og salt fra Kattegat slog gang på gang de spirende træer ihjel.

Den dag i dag er Sonnerup Skov sårbar. I 1960 fik tørke alle nye træer til at gå ud. Og storme som den i december 1999 og oktober 2013 væltede mange træer. I dag er skoven imidlertid så veletableret, at nye frø kan vokse op af sig selv. Og ud over de gamle nåletræer fra skovens svære fødsel vokser der i dag både birk, eg og bøg i Sonnerup Skov.

2. Troldeskoven og fortroptræerne

De hårde betingelser for overhovedet at få skoven til at vokse, har givet skoven et helt specielt troldeagtigt udseende – især de første 50-100 meter fra kysten. Du kan se det bedst ved de to steder, der er markeret med 2 på kortet.

Her er der mere tale om krat end skov. Og træerne – såvel fyr, som gran og eg – er krogede og vokser krybende hen ad jorden tugtet af sand, vind og salt fra Kattegat. Også selv om træerne måske er over 150 år gamle.

De yderste træer er ofte bjergfyr eller hvidgran, der er ekstremt hårdføre. Alligevel bliver de ikke højere end et par meter. Specielt hvidgranen har typisk 5-8 toppe i stedet for en enkelt. For hver gang træet bliver svedet af i toppen, kæmper den tappert for at overleve ved at skyde en ny top. Man kalder det fortroptræer, fordi det var i ly af disse fortropper, at den resterende skov fik en chance for at vokse op.

3. Kysten og stranden

Vel ude gennem krat og troldeskov når du kysten med den dejligt ugenerede badestrand. Her kan du få hele stranden mere eller mindre for dig selv. Du kan gå lange ture på den 3 km lange kystlinje. Eller du kan iføre dig waders og fiske efter ørred, hornfisk, torsk eller multe og havbars. Den kraftige strøm betyder, at der er mange fisk i området.

Du kan også kigge efter spændende sten på stranden. Sten er gamle, og det meste af det granit og gnejs du finder på stranden er mellem en og to milliarder år gamle. Her kan du bogstaveligt talt finde alle de stenarter, som Danmark er skabt af.

Læs mere i folderen ”Sten på stranden”

Tidligere blev der samlet kugleflint langs kysten. Kugleflint blev brugt til at pulverisere cement i store rotérovne. I dag bruger man stålkugler. Flinten findes i skrivekridtet – normalt i ca. 40 meters dybde – men ved Sonnerup Strand og Klint kommer kridtet op til overfladen.

Under 2. verdenskrig var kysten her et vigtigt udskibningssted for den illegale trafik til Sverige. Det var modstandsbevægelsens såkaldte Nordrute for jøder på flugt til Sverige, Det var fiskerne fra Odden Havn, der havde det farefulde natlige hverv at sejle jøderne til Sverige.

4. De gamle bøgetræer

Træerne i skovens eneste gamle bøgebevoksning er mere end 100 år gamle. De står længst borte fra kysten, og ser umiddelbart sunde og raske ud. Men skindet bedrager. I virkeligheden har de fleste så mange skader på grund af tørke, at de ikke er meget værd for skovvæsnet. Til gengæld har de stor værdi for naturen. Derfor får de lov til at stå tilbage som levende ”ruiner” til glæde for fugle, insekter og svampe.

Sortspætten har igennem mange år hakket redehuller i flere af de gamle træer. Så mange at nogen af dem står som veritable spættehøjhuse med 5-10 redehuller – det ene over det andet. Det er dog ikke altid, at spætterne får lov til at beholde deres bo. Frække alliker forsøger ofte med held at sparke spætterne ud, så de kan overtage redehullerne. I dag er det stor flagspætte du ser i Sonnerup Skov.

5. Malmkæret

Malmkæret var oprindelig en lavning i stenalderhavets bund, som blev til en strandsump, da landet hævede sig. Kæret vil med tiden udvikle sig til en højmose, hvis det får lov til at ligge urørt, og man holder op med at pumpe Klint Sø tør. Under 2. verdenskrig blev der gravet tørv i kæret.

På den østlige side af Malmkæret vokser bregnen strudsvinge, der kun vokser vildt få steder i Danmark. Også resten af Malmkæret har haft en helt særegen vegetation med bl.a. blå og gul iris. I dag skal du være heldig for at finde gul iris. Den blå er forsvundet. Tidligere blev der høstet tagrør til at tække skovens huse med. Men i dag høster man kun sporadisk og med års mellemrum for at forny rørskoven til glæde for fugle og dyr.

6. Skovlyngen

Landsbyen Klint brugte Skovlyngen til græsning, før Sonnerup Skov blev til. Skovlyngen blev aldrig plantet til og står nu som en smuk overgang mellem skoven og Klintebjerg mod øst.

Skovlyngen var tidligere helt lyngklædt. Deraf navnet. I dag vokser der græs, fordi man i en årrække har gødet den magre jord, og køer græsser på arealet. Indimellem kan man stadig finde pletter med vilde blomster fra eng og overdrev, og efter at man holdt op med at gøde i 80erne, får de vilde blomster igen bedre betingelser. Det betyder flere sommerfugle og insekter og dermed også et rigere fugleliv.

7. Klintebjerg – havnen og kalkbruddet

I den ældre stenalder lå området ved Klintebjerg som en række øer af moræneler i stenalderhavet. Vandstanden var 4-5 meter højere end i dag på grund af den smeltede is. Havets konstante nedbrydning har efterladt lange stenvolde, som sammen med landhævningen har sammenkittet moræneøerne til det landskab, du i dag kan se fra Skovlyngen.

Passerer du pynten, Klintebjerg, vil du opdage, at man også har udvundet kalk og ler i kystskrænten. Knabstrup Teglværk brændte kalk og tegl og skibede ler til fajance ud fra den lille havn, der skutter sig bag en lyngklædt sandrevle.

8. Stensøjlerne

Stranden ved Klint er fuld af sten. Og i de senere år er der skabt en tradition for, at besøgende skal bygge sin egen stensøjle – varde – på stranden. Det giver stranden et helt særligt udseende med hundredevis af store og små stensøjler. Du kan også gå på jagt efter forsteninger af for længst afdøde havdyr på stranden.

Læs mere i folderen ”Sten på stranden”