Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Historie - Staksrode

Staksrode skov har siden 1499 hørt under Boller Slot øst for Horsens, og sammen med de øvrige Boller-skove haft stor betydning for slottet. Dels har godsejeren hentet brændsel og bygningsmaterialer, og dels har hans fæstebønder hentet både brændsel og gærdsel (grene til risgærder), ligesom de har ladet deres svin æde olden i skovbunden.

I 1920’erne var der otte mand ansat i Staksrode skov alene. Halvdelen var deltidsansatte, som arbejdede i skoven om vinteren og havde andet arbejde om sommeren som fx drænsgraver, tækkemand eller landbrugsmedhjælper. Når skovfogeden kom ridende til skoven for at se til folkene, var det kutyme, at arbejderne bukkede og tog kasketten af.

I 1930 blev Boller-skovene solgt til den danske stat. I midten af 1930’erne, hvor der var stor arbejdsløshed, blev vejene i skoven lavet som et beskæftigelsesprojekt. Man byggede også en p-plads ved Stenhøj. Til gengæld lukkede et savværk i 1935. Savværket lå dér, hvor den nuværende skovløberbolig ligger på Stenhøjsvej. Med motorsavens fremkomst i 1960’erne faldt antallet af medarbejdere yderligere. I dag er der afsat mindre end et årsværk til at vedligeholde de 218 hektar skov. 

Middelalderborgen Stagsevold

I den vestligste del af Staksrode skov ligger voldstedet Stagsevold, som er ruinerne af en lille borg fra middelalderen - sandsynligvis bygget ca. år 1300. Det var en ganske lille borg med to meter tykke mure og indvendige mål på ca. 7 gange 9 meter. Den var bygget af kampesten og munkesten. Rundt om lå voldgraven, og uden for voldgraven lå ladegården med avlsbygningerne, som var større end selve borgen.

Folkeoverleveringen fortæller om en røverborg, og at de lokale bønder fra Bjerre Herred forsøgte at nedkæmpe de forskansede røvere – men uden held. Tværtimod blev nogle af bønderne taget til fange og pint i fangetårnet. Men de historiske kilder fortæller intet om en røverborg.

Ved udgravninger har man fundet dele af værktøj, sværd, spyd, sakse, hængsler og beslag. Foruden en bådshage, et par møllesten, lerkander og dyreknogler fra husdyr, rådyr og vågehval. I borgen er der også fundet en mønt – en penning – som er præget i Ribe under kong Erik Menved (1286-1319). Læs mere på kulturarv.

Polakhullet

Der er mange interessante overleveringer om polakhullet ved p-pladsen i Staksrode skov, men vi ved ikke, om nogen af dem er sande. En af overleveringerne fortæller om en episode, der foregik dengang de svenske tropper trængte op i Jylland under Trediveårskrigen (1618-48) og plyndrede befolkningen. Ja, de dræbte endda kvinder og børn, hed det. Særligt en gruppe polske lejesoldater – som svenskerne havde hyret - begik en række grusomheder på Vejle-egnen. Da de kom til en præstegård for at stjæle, havde Hans Nielsen – som arbejdede på gården - bedt præstens kone om at give dem al det spiritus, de kunne drikke. Polakkerne blev alle hønefulde. Derpå bandt Hans Nielsen dem alle, og tvang én af dem – som viste sig at være en dansker, der havde sluttet sig til svenskerne – at skyde sine polske kammerater én efter én. Til sidst dræbte Hans Nielsen den danske forræder med et sværd. Alle blev begravet i det, der kom til at hedde Polakhullet i Staksrode skov.

Skovrideren og turisterne

Omkring år 1900 blev det så småt almindeligt for mange mennesker at have fritid, og den blev bl.a. brugt til søndagsudflugter i skoven eller til stranden. Dette nye og moderne fænomen fik også indflydelse på Staksrode skov, da den blev overtaget af staten i 1930.

En mand, som har præget Staksrode skov betydeligt, er skovrider Axel S. Sabroe (1891-1982), som forvaltede skoven i årene fra 1936 til 1961. Han var skovrider i hele Boller skovdistrikt.

Ved Axel Sabroes tiltrædelse som skovrider i Staksrode skov, fortalte han om sin mission med at åbne skovene for publikum. Til gengæld krævede han skovkultur. Den gode Sabroe havde været i Japan, hvor han havde oplevet, at japanerne opførte sig eksemplariske i skoven og behandlede skoven med stor respekt.

Det var åbenbart ikke en naturlig del af dansk kultur, for i 1943 skældte han ud i avisen Horsens Social Demokrat:

”Under hindbærplukningen er der konstateret spor af gyselige skovsvin. Næsten alle hindbærplukkere havde madkurve med, og nogle af dem har lavet et syndigt svineri, men det lykkedes desværre ikke at få fat i de skyldige. Når skoven stiller hindbær gratis til rådighed for plukkerne, synes jeg godt, disse kunne vise lidt mere hensynsfuldhed over for skoven.”

Med tiden lykkedes det Sabroe både at åbne skovene for publikum og gøre publikum mere skovvenlige. Den dag i dag kan man stadig finde spor fra Sabroe i skoven. Han havde en forkærlighed for eksotiske træer efter ophold i Thailand og Japan. Og det er ham, som har plantet Træet fra Kina (7) - en Kalopanax pictus – foruden japansk cryptomeria, kastanjer, douglas m.fl.

Om skovene i Bjerre Herred skrev han engang, at der midt i 1800-tallet havde været tale om at flytte skovene til hedeområderne således, at den fede skovjord kunne udnyttes til landbrug. ”Men heldigvis skete det ikke, og hedernes tilplantning skred frem alligevel. (…) Roer er godt for køerne, men ro er godt for menneskene, selv om man ikke synes at ødsle med denne velgerning for tiden,” skrev Sabroe. 

Navnet Staksrode

Det kan være lidt forvirrende, at Staksrode også kan staves Stagsrode og tidligere endda Staxrode. Navnet Staksrode er sat sammen af to led. Det sidste led, ”rode”, betyder rydning. Det første led stammer formentlig fra navnet på en nærliggende og nu forsvundet landsby.