Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Praktisk - Stenderup Skovene

Kort praktisk

Handicapforhold

Skovvejene i Stenderup-skovene kan klares af kørestole under normale vejrforhold. Men de fleste vandrestier skråner ned mod havet og er vanskeligt tilgængelige for kørestolsbrugere og gangbesværede. Kør evt. direkte til Løverodde, hvor der er gode, vandrette vandrestier langs Kolding Fjord og Lillebælt.

Færdselsregler i skoven - vis hensyn

Mange mennesker bruger naturen - og til vidt forskellige ting. Derfor er der lavet en række regler for brug af naturen. Reglerne er lavet, så turen ud i naturen bliver en god oplevelse for så mange som muligt. 

På cykel

Du må cykle på alle stier og skovveje, men ikke i skovbunden og op og ned ad skrænter, voldsteder og gravhøje.

Læs også MTB-kodeks

På hesteryg

Der er ikke afmærkede ridestier, men du må ride på skovveje – helst i rabatten eller midterrabatten.

Regler for ridning i skoven 

Med hund i skoven

Hunde skal som udgangspunkt altid være i snor i skovene og på stranden. Fra 1. oktober til 31. marts må hunde løbe frit på stranden under forudsætning af, at du har kontrol over hunden og kan kalde den til dig.  

Læs også Med hund i naturen

Book en aktivitet

Stenderup-skovene har primitiv lejrplads og to bålpladser med shelters, som frit kan benyttes. Visse arrangementer kræver en forudgående tilladelse fra Naturstyrelsen.

Book i naturen

Se, hvilke aktiviteter der kræver tilladelse

 

Find vej

Stenderup-skovene ligger godt 10 km øst for Kolding – på sydsiden af Kolding Fjord. Alle skal til landsbyen Sdr. Stenderup, hvor vejene deler sig til Løverodde i Nørreskov, Midtskov, Sønderskov og Skibelund. 

Parkering

Med otte parkeringspladser er det let at finde parkering. Hvis man vil parkere ved stranden, kan det kun gøres ved Løverodde og Skibelund.

Se p-pladser i vandretursfolderen. 

Offentlig transport

Busrute 254 kører fra Kolding Rutebilstation til Sdr. Stenderup. Herfra er der ca. 3 km til fods til skovene i hver sin retning. Busrute 533 fra Sdr. Stenderup kører forbi Sønderskov, men det er en skolebus-rute med få afgange.

Køreplan hos Sydtrafik