Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Året rundt i Stokkebjerg Skov

Forår

De første grønne spirer titter frem fra skovbunden, og de første hvide blomster springer ud i skovbrynene. Det er fx slåen og mirabel. De hvidblomstrende skovbryn er et smukt syn. Og langs med vejene kan du se citronsommerfuglene flyve.

Fuglesangen er i gang. Du kan høre spætmejsen – et sikkert forårstegn. Spætmejsen er slet ikke en mejse men har sin egen familie med kun én art i Danmark. Det er den eneste danske fugl, der ikke bare klatrer op ad træstammer, men også nedad.

Et andet tydeligt forårstegn er den store flagspætte, der trommer på stammer og grene. Det lyder nærmest som en maskingeværsalve, og det kan høres langt væk. Dens hoved er konstrueret, så den kan tåle de voldsomme viberationer. Ellers ville den få hjernerystelse. Til gengæld går det hårdt ud over næbbet, som heldigvis vokser ud igen. En stor flagspætte kan slide tre næb op om året.

Læs mere om den store flagspætte på www.dofbasen.dk.

Hvis du rigtig vil høre fuglesang, skal du gå ud en tidlig forårsmorgen, hvor du kan høre hele fuglekoret. På www.fuglestemmer kan du få hjælp til at identificere de forskellige fugles sang. Du kan downloade app'en til din smartphone og blive klogere på de forskellige stemmer.

De hvide anemoner blomstrer i Stokkebjerg Skov, og du må gerne plukke en stor buket og tage med hjem. Du kan også gå på jagt efter blå anemoner. De findes i Stokkebjerg Skov, men hvis du finder dem, skal du lade dem stå. De er fredet og må hverken plukkes eller graves op.

I slutningen af april eller begyndelsen af maj springer bøgen ud med sine lysegrønne blade, og så forsvinder det hvide tæppe af anemoner.  Nu er det tid til at trække i waders og finde fiskestangen frem. Hornfisken er kommet, og vandet ud for Stokkebjerg Skov er et godt sted at få dem på krogen. Du kan også fange havørred.

Sommer

Hylden blomstrer i skovbrynet, og du må gerne plukke hyldeblomster til at lave saft af til dit eget forbrug. Inde i skoven begynder de første skovhindbær at modne. De smager sødt og godt, og du må godt plukke af dem til aftenens dessert.

I skovbrynene kan du også finde et næsten sort fuglekirsebær. Den vilde sort er optaget på en liste over vilde danske træer og buske, som man ønsker at bevare. Og kirsebærrene smager skønt. Prøv selv.

Egen er sprunget ud, og skoven er efterhånden lukket til og er blevet helt grøn. Det er blevet højsommer, og skoven er stille. Fugle og dyr har travlt med at fodre deres unger. På varme dage kan du kombinere skovturen med en dukkert. På vindstille dage, hvor Isefjorden ligger blank og skinnende, kan du være heldig at se en sæl stikke sit nysgerrige hoved op af vandet.

Inde i skoven har rådyrene fået lam, og ræven har hvalpe. Hvis du er heldig kan du få øje på rævehvalpene, når de er ude at lege foran rævegraven.

Du kan også prøve at få et glimt af en af de grævlinger, der bor i skoven.  Det bedste tidspunkt er lige før solopgang eller lige efter solnedgang. Sæt dig helt stille og sørg for at have vinden imod dig, så de ikke kan lugte, at du er der. Grævlingen er nataktiv, og den har meget faste vaner.

Langs skovstierne blomstrer skovhullæbe. Det er Danmarks mest almindelige orkidé. Den kan blive helt op til en meter høj og har grønlige eller brunlige blomster. Den er fredet, men det ved rådyrene ikke. De spiser den på grund af det høje indhold af nektar.

Efterår

Du kan stadig plukke brombær, og hvis du ikke fik plukket hyldeblomster, kan du i stedet plukke hyldebær, som du også kan lave saft af.

Skoven har skiftet til efterårets glødende farver, og det er måske det bedste tidspunkt at gå en god lang tur i skoven. Du kan kombinere turen med en svampejagt. Tag en kurv med, en lille kniv og måske en børste til at fjerne jord fra dine svampe. I Stokkebjerg Skov kan du finde mange gode spiselige rørsvampe. Rørsvampene er nemme at kende, og du kan ikke komme galt af sted. Men skaf en god svampebog eller kig ind på www.svampeatlas.dk og husk, at du aldrig skal spise en svamp, som du ikke er sikker på.

Skovens dyr er ude og samle forråd. Du kan høre musene pusle i løvet i skovbunden, når de er ude og lede efter nødder og olden. I hasselbuskene kan du se egernet svinge sig på jagt efter nødder. Det ser ud til, at det er ren leg. Men vinteren er en kamp for overlevelse for skovens dyr.

Ude på fjorden kan du se store mængder af den store skallesluger. Isefjorden er et af de steder, hvor skalleslugeren overvintrer herhjemme. De kommer i stort antal hertil fra nordøst. Man mener, at op imod 20.000 overvintrer i Danmark. Derimod er der kun få ynglefugle.

Vinter

Julen nærmer sig, og skoven er et oplagt sted at samle pynt til juledekorationerne. Du må samle smågrene, kogler, lav og mos til dit eget forbrug. Men husk, at du kun må tage, hvad der ligger på jorden.

Når bladene er faldet af træerne, er der mange ting, der er lettere at få øje på.  Det gælder også rådyrene, der går i spring om vinteren. Det vil sige i større grupper.

Hvis der er sne, kan du spænde langrendskiene på. Stokkebjerg Skov er meget kuperet, så du får helt sikkert pulsen op på en vinterskovtur. Du kan også tage ud og kigge efter dyrespor. Det er meget nemmere at se sporene i sneen. Du kan måske også finde en lille bunke fjer og lidt blod i sneen. Kan det være ræven, der har været på jagt.

På naturstyrelsens hjemmeside kan du lære mere om dyrespor.

Om vinteren har du også en chance for at se havørnen svæve ude over fjorden. Det er Nordeuropas største rovfugl. Med sit vingefang på omkring 2 meter eller mere er den et imponerende syn. Ornitologer kalder den ”den flyvende dør”, så du behøver slet ikke at være i tvivl, hvis du ser den.

En anden fugl, der kan ses i Stokkebjerg Skov om vinteren, er dompappen. Den yngler i Danmark, men om vinteren kommer store flokke til Danmark fra nord for at overvintre. Man kan ofte se dem i småflokke på jagt efter bær og knopper. Dompappen er en af de mest farvestrålende fugle i den danske natur. Du kan kende den på den røde underside, den grå overside og den sorte kalot.

På en frostklar aften kan du nogle gange høre nogle mærkelige bjæf og skrig i skoven. Det er rævens parringskald. Hannen og hunnen kalder på hinanden med et skingert ”wow-wow-wow-wooooow”. Man har fundet ud af, at hver ræv har sit helt specielle kald, og at rævene på den måde kan genkende hinanden på lang afstand. Det kan godt lyde lidt uhyggeligt en mørk aften, når man ikke ved, hvad det er. Men det er et af de første tegn på, at foråret er på vej tilbage.