Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Dyr og planter i Stråsø Plantage

Dyr

Natravn. Foto: Wiki Commons

Fugle

Efterhånden som Stråsø Plantage er vokset til og blevet til varieret skov med store træer, er der kommet nye fugle til. De sidste ”indvandrere”, som nu i beskedent antal yngler i området, er grønspætten, sortspætten og ravnen.

På grund af de gode føde- og levemuligheder som varierede skove, heder, moser, enge, vandløb og søer tilsammen tilbyder, er der masser af småfugle i Stråsø Plantage. I Lilleådalen kan du for eksempel se isfuglen dykke efter fisk i vandet. Fuglen er på størrelse med en sanglærke og ganske sky, hvorfor det er sjældent, at man ser den.

Læs mere om isfuglen i artsleksikonet 

Ude på hederne kan du se stor tornskade og høre natravnen. På Vind Hede yngler stor regnspove om foråret – af samme grund er adgang til heden forbudt. Af rovfugle, der huserer i området, kan nævnes musvåge, spurvehøg og duehøg. Er du heldig, kan du se havørn og fiskeørn.

Hør natravnen på fuglestemmer.dk

Læs mere om fugle i artsleksikonet

Hugorm

Hugormen lever typisk i klitter, på heder og i næringsfattige moser. I Stråsø Plantage kan man på vindstille, solrige dage finde hugormene på hedens skrænter, hvor de ligger og soler sig. Hugormen blev fredet i 1981, og man må derfor ikke fange eller slå den ihjel. Et hugormebid er giftigt, og selv om de fleste bid kun giver milde forgiftninger, bør du søge læge, hvis du bliver bidt.

Læs mere om hugormen i artsleksikonet


Planter

Hede

Stråsø Plantages store hedeområder byder på en varieret og bevaringsværdig beplantning. Der er almindelige hedeplanter som hedelyng, klokkelyng, mosebølle (uægte blåbær), revling, tyttebær, melbærris, græsser og enebær. Alle sammen planter, du gerne må plukke.

Af de lidt mere sjældne arter finder du f.eks. klokke-ensian, guldblomme (volverlej), tormentil og kattefod. Disse planter må du også gerne plukke, men gør det med omtanke, så andre skovgæster også kan opleve planterne.

Endelig vokser her nogle meget sjældne planter, som er fredede og ikke må plukkes – f.eks. vårkobjælder, gøgeurter samt forskellige former af den urgamle ulvefod.

Hederne bliver med nogle års mellemrum plejet ved afbrænding, slåning eller afgræsning, og uønskede nåletræer, der har sået sig selv, fjernes. Enebær får derimod lov til at stå, fordi planten hører naturligt hjemme på danske heder.

Læs mere ulvefodsplanterne i artsleksikonet 

Læs mere om vårkobjælde i artsleksikonet

Egekrat

Ved Gosmer Bro og Fuglsang Bro finder du fredede egekrat, som har status som urørt skov. Det er rester af den naturskov, som man formoder, har dækket store dele af Vestjylland tilbage i tiden. Brændehugst og græssende kvæg har påvirket træerne, så der i dag er flest krogede og flerstammede træer. Plantelivet i egekrattet er meget forskelligt fra det, der er på hederne. Bævreasp og busken tørst hører naturligt til i egekrattene, men du finder også anemone, liljekonval, kohvede og flere andre muldbundsplanter. 

Læs mere om bævreasp i artsleksikonet

Læs mere om tørst i artsleksikonet

Læs mere om løvtræer i artsleksikonet

Pattedyr

Der er en stor bestand af kronvildt og råvildt i området. Hvis du færdes forsigtigt og tager hensyn til vindretningen, har du gode chancer for at se de flotte dyr i lysninger og på marker. I september kan du i de mørke timer være heldig at høre kronhjortenes brunstbrøl. Mange træer er præget af krondyrenes gnav på bark og grene, og du kan finde små "mishandlede" træer, som hjortene og bukkene har brugt til at ’feje’ basten af deres gevirer. Andre pattedyr som ræv, grævling, mår, hare, egern og odder lever også i området.

Læs mere om pattedyr i artsleksikonet

Fisk

De fleste af søerne i Stråsø Plantage er fladvandede hedesøer, som om sommeren med jævne mellemrum tørrer ud. Derfor er der ingen fisk i disse søer. Til gengæld er der fisk i den øvre del af Lilleåen. Lilleåen er et af landets vigtigste laksevandløb. Ud over laksen lever de almindelige fiskearter som bækørred, stalling og ål i Lilleåen.

Der er mulighed for at fiske i området – læs mere under ’Aktiviteter’ (link til aktiviteter).

Læs mere om fisk i artsleksikonet

Insekter/biller

Især i vinterhalvåret, hvor de fleste ellers ikke kigger efter insekter, kan man finde den sjældne trehornede skarnbasse i Stråsø Plantage. Den trehornede skarnbasse er mellem 14-22 mm. lang, og er blanksort på både over- og undersiden. Dækvingerne er kraftigt længdestribede. Billen har fået sit navn efter hannens tre fremadrettede horn.

Stråsø Plantage har en pæn bestand af kronvildt og råvildt, hvilket er med til at give billen gode levevilkår. Den lever nemlig i og af gødning fra hjorte, får og harer.

Læs mere om den trehornede skarnbasse på fugleognatur.dk

Stor vandsalamander

I Stråsø Plantages vandhuller lever den store vandsalamander. Den fredede padde er almindelig i hele landet undtagen i Vestjylland og Vendsyssel, hvor der kun findes få dyr.

Du kan genkende en voksen stor vandsalamander på de hvide vorter på kroppens mørke sider. Bugen er svovlgul med sorte pletter. I yngletiden har hannen en høj rygkam med et savtakket omrids. Stor vandsalamander bliver 10-16 cm lang.

Læs mere om stor vandsalamander i artsleksikonet


Nørre Vosborg Hede. Foto: Lars Gundersen

Fyrskov

En anden spændende type skov i Stråsø Plantage er de store arealer med nåletræer – skovfyr, østrigsk fyr, contortafyr og bjergfyr. Nogle af disse bevoksninger er overladt til naturens egen udvikling og er urørt skov. Det betyder, at der er store mængder af døde vedplanter, som er til glæde for mange insekter, fugle og svampe. Den lysåbne fyrskov er et vigtigt grosted for flere arter af ulvefod.

Læs mere om de stedsegrønne træer i artsleksikonet

Svampe

De store mængder af døde vedplanter skaber gode betingelser for svampe. I Stråsø Plantage kan du finde gode spisesvampe som kantareller og rørhatte. Svampesæsonen afhænger bl.a. af, hvor meget det regner, men i gode svampeår kan du snildt få fyldt svampekurven.

Læs mere om de spiselige svampe i artsleksikonet